’Bionedbrydeligt’ betyder ikke, at det forsvinder af sig selv
Du tænker måske, at når der står ’bionedbrydelig’ eller ’komposterbar’ på plastikposen eller indpakningen, så forsvinder tingene af sig selv.
Når du står og køber affaldsposer næste gang, og du gerne vil gøre et miljørigtigt valg, så er der lige et par ting, som du bør have med i dine overvejelser.
Det betyder nemlig ikke, at hvis du smider plastikposen eller engangsemballagen i skoven efter en skovtur, at den så forsvinder og bliver til fed og lækker muldjord.
Så hvad er egentlig op og ned på begreberne?
Den ’gammeldags’ plastikpose er lavet af fossile brændstoffer. Det vil sige at den olie, den er lavet af, er hentet op af jorden.
Biobaseret plastik fremstilles af biologisk materiale, og det vil sige planter (majs, sukkerrør, hamp etc.) og bioaffald.
Plastik er altid kunstigt fremstillet ved kemisk manipulation, så derfor er naturens mikroorganismer (bakterier, svampe) ikke udviklede til at kunne nedbryde det. Der findes enkelte særlige bakterier, der er i stand til at nedbryde plastik, men de er meget lidt udbredt i naturen. Derfor vil de aldrig kunne takle den plastforurening, vi står overfor.
Uanset hvad plastikken består af (når vi kun taler om ikke-komposterbar plastik), er der ingen grundlæggende kemisk forskel på de fremstillede plastik-polymerer. Det vil sige, du ender med samme plastikprodukt uanset om det er lavet af olie eller planter. Derfor skal den biobaserede (ikke-komposterbare) plastik og almindelig konventionel plastik sorteres på samme måde som plast.
Komposterbar plastik handler om, hvordan det nedbrydes
Komposterbar og bionedbrydelig plastik kan laves af både fossile brændstoffer og af biologisk materiale. Fælles for dem begge er, at der under selve fremstillingen tilsættes særlige stoffer, der gør, at plastikken kan nedbrydes af naturens mikroorganismer.
Men for at denne biologiske nedbrydningsproces kan finde sted inden for en rimelig tidsramme, kræver det dog nogle helt særlige forhold. Det er blandt andet høje temperaturer og luftfugtighed, ilt, og høje koncentrationer af mikroorganismer. Det kan man kun opnå i et industrielt anlæg. I naturen, hvor de fysiske forhold varierer mellem miljøer og gennem tid, kan vi slet ikke kontrollere disse forhold. Derfor kan det aldrig garanteres, at komposterbart plastik vil kunne forsvinde i naturen.
Det samme gælder for hjemmekompostering, for heller ikke her kommer temperaturen højt nok op til at det bliver til kompost. Også her er det ekstremt svært at kontrollere forholdene præcist nok til at kunne sikre en hurtig og fuldstændig nedbrydningsproces. I værste fald, hvis komposten ikke holdes i et helt lukket system, risikerer man, at plastikken fragmenteres til mindre stykker og spredes videre rundt i miljøet til steder, hvor nedbrydningsprocessen stopper eller er meget langsom. Eller med andre ord bliver til mikroplast.
Kilde: Plastikchange.dk