Aflastningstjenesten
Aflastningstjenesten er et tilbud til pårørende/ægtefæller, som dagligt passer et sygt familiemedlem/en ægtefælle i hjemmet.
Ordningen giver pårørende mulighed for nogle timers frirum ugentligt. Tilbuddet gælder pårørende bosat i Randers Kommune og skal ses som en støtte og/eller et supplement til den professionelle hjælp, som hjemmeplejen yder.
Hvor ofte kommer aflasteren?
Vi tilbyder aflastning efter aftale – op til 3 timer ugentligt. Der vil blive tilknyttet en fast aflaster til hjemmet.
Aflasterens opgaver
Vores aflastere er motiverede frivillige, som er til stede hos den syge på hjemmets betingelser, mens den pårørende/ægtefællen er borte. Vi kan tilbyde højtlæsning (avis/bøger), en gå-tur, lyttende ører, almindelig hygge og samtale. Det aftales under visitations-samtalen, hvad der ønskes/vil svare til behovet hos den pågældende familie.
Du kan høre mere om aflastningsordningen ved at ringe til en af koordinatorerne på tlf. 20 66 95 22 eller tlf. 22 77 95 22. Koordinatorerne træffes bedst mandag eller onsdag fra kl. 08.00-09.00.