Foto © Jakob Lerche

Banko

Har du lyst til samle ældre til bankospil og hygge, så bliv frivillig bankohjælper.

Bankospil er populært på mange ældrecentre og kan både være for beboerne på centret og ældre i lokalområdet. Banko afholdes som regel en gang om måneden (nogle steder oftere).

Som frivillig bliver du oftest del af en frivilliggruppe, der står for det praktiske forbundet med aktiviteten, så opgaverne fordeles imellem de frivillige: Indkøb af gevinster, klargøring på dagen, salg af plader, opråb af numre, servering af kaffe og oprydning.

Kontakt en koordinator i Team Frivillighed, hvis du vil vide mere eller høre hvor der allerede er gang i bankospil.