Barselsforløb og barselsplan

Her kan du læse, hvordan et barselsforløb foregår, og hvordan du kan planlægge din barsel.

En orlov med barselsdagpenge er inddelt i fire stadier:

  • Graviditetsorlov til moren 4 uger før forventet fødsel
  • Barselsorlov til moren i 14 uger efter fødslen
  • Fædreorlov i 2 uger efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiver inden barnet bliver 14 uger
  • Forældreorlov i 32 uger, som forældrene kan dele.

Det er en god ide at planlægge og forberede jeres barsel. Få hjælp her:

Leg med din barselplan

Du kan selv lege med fordelingen af orloven, før du og barnets anden forælder beslutter jer. Indtast blot terminsdatoen og prøv jer frem.

Barselsplanen tager udgangspunkt i, at I begge holder den orlov, der er reserveret til mor og far. Det er derfor fordelingen af forældreorloven, I kan lege med.

Barselsplanen tager ikke højde for alle jeres muligheder under orloven. I kan fx ikke lægge ferie, forlængelse og udskydelse af orlov ind.

Hvor længe kan jeg holde orlov?

Hvor længe du kan holde orlov og få barselsdagpenge kommer an på, om du er mor eller far til barnet.

Som mor:

  • 4 ugers graviditetsorlov
  • 14 ugers barselsorlov
  • 32 ugers forældreorlov.

Som far:

  • 2 ugers fædreorlov
  • 32 ugers forældreorlov.

Der er dog forskellige regler alt efter, om du er lønmodtager, ledig eller selvstændig. Læs mere om de forskellige regler på Borger.dk.