Cool Kids

Hvis du er et barn i alderen 7-13 år, som er bekymret eller genert, kan det være at Cool Kids er noget for dig?

Cool Kids er et angst-behandlingsprogram målrettet børn i alderen 7-13 år med angst eller ængstelige symptomer.

Cool Kids tilbydes som et gruppeforløb, hvor børn og deres forældre introduceres til konkrete metoder og strategier, som kan gøre det lettere at overvinde og håndtere angst og bekymringer i hverdagen.

Forløbene består af 10 sessioner af to timers varighed, hvor der deltager 5-6 jævnaldrende børn og deres forældre. Børnene møder andre børn med lignende vanskeligheder, og forældrene får mulighed for at udveksle erfaringer.

Det forventes, at begge forældre kan prioritere deltagelse i de 10 sessioner.

I vil blive inviteret til en opstartssamtale, hvor I fortæller mere om jeres barn, og I hører mere om selve forløbet.