Lettere behandlingstilbud
Søg om lettere behandling til børn og unge, der oplever psykisk mistrivsel eller symptomer som ængstelighed, tristhed og uro.
Ansøgninger modtaget i uge 28, 29 og 30 vil først blive behandlet i uge 31, så der vil være længere ekspeditionstid end sædvanligt.
PPR tilbyder lettere behandling til børn og unge i alderen fra børnehaveklassen og op til det 17. år.
Målgruppen er børn og unge i psykisk mistrivsel eller med symptomer på psykisk lidelse. Der kan være tale om symptomer som ængstelighed, tristhed, bekymringer, uro, uopmærksomhed mv.
Nedenfor kan du læse, hvilke indsatser, vi har i lettere behandlingstilbud. Hvilket behandlingstilbud du og/eller dit barn tilbydes vurderes bl.a. på baggrund af en for- og screeningssamtale.
Indsatser
Vi gør opmærksom på, at lettere behandling er et behandlingstilbud målrettet dit barns symptomer og det er dermed ikke en vej til støtte i skolen, henvisning til Børne- og ungepsykiatrien eller alm. råd og vejledning i PPR.
Du kan ansøge om et lettere behandlingstilbud ved at udfylde nedenstående henvendelsesskema. For at vi kan lave den bedste vurdering, send gerne en fyldestgørende ansøgning. På grund af ferie vil din ansøgning først blive behandlet i uge 31, og der vil være længere ekspeditionstid.