Affaldsskolen for børnehaver
Gør læring om affald og bæredygtighed helt virkelighedsnær med et besøg på eller af Affaldsskolen.
Affaldsskolen tilbyder formidlingsforløb målrettet de ældste børn i børnehaven.
Tilbuddene gælder kun for børnehaver i Randers Kommune. Forløbene kan tilpasses børn med særlige behov. Alle forløb er gratis.
Book jeres besøg ved at kontakte Affaldskontoret. Det er en god idé at have flere datoer parat, når du vil booke.
"Fridas fødselsdag" på Affaldsterminalen
Målgruppe: 5-6 år.
Gennem en legende og dialogbaseret historiefortælling arbejder vi med affald og udvider børnenes begrebsverden og materialekendskab.
"Fridas fødselsdag" på besøg hos jer
Målgruppe: 5-6 år.
Legende og dialogbaseret historiefortælling, hvor vi arbejder med affald og udvider børnenes begrebsverden og materialekendskab.
På tur til Affaldslandet Væk
Besøg Affaldsskolen på Randers Affaldsterminal, og kom med på en sanserig rundtur i en verden af affald.
Affaldsskolen og den styrkede pædagogiske læreplan
Vores koncept understøtter alle seks hovedområder i den styrkede pædagogiske læreplan.
Kultur, æstetik og fællesskab
Pædagogiske læringsmål hvor barnet:
- bruger fantasi, indlevelse og forestillingsevne
- får en spirende bevidsthed om fælles værdier og det at handle ansvarsfuldt af hensyn til natur, miljø og medmennesker.
Natur, udeliv og science
Pædagogiske læringsmål hvor barnet:
- får en begyndende viden om affald og genbrug
- udvider sit materialekendskab
- får en begyndende forståelse for eget samspil med naturen og dens ressourcer.
Krop, sanser og bevægelse
Pædagogiske læringsmål hvor barnet:
- bruger sanserne til at undersøge konkreter med syns-, høre- og følesans
- øver sig i motoriske færdigheder gennem fangeleg og affaldssortering.
Alsidig personlig udvikling
Pædagogiske læringsmål hvor barnet:
- udvider sin erfaringsverden via egne hverdagsoplevelser
- deltager aktivt i fællesskaber
- fordyber sig.
Social udvikling
Pædagogiske læringsmål hvor barnet:
- indgår i et socialt samspil hvor hjælpsomhed og dialog er i fokus
- øver sig i at afkode formelle og uformelle regler i en rammestyret leg
- udtrykker sig verbalt og kropsligt.
Kommunikation og sprog
Pædagogiske læringsmål hvor barnet:
- lytter, fortæller og stiller spørgsmål i den fælles samtale
- introduceres til udtryksformer som skrift-, symbol- og billedsprog
- Får et udvidet ordforråd om affald, genbrug og miljø.