Hvor skal jeg stille min skraldespand?
Din skraldespand skal stå, så skraldemanden nemt kan komme til at tømme den.
Sådan skal beholderne stå
Der er nogle krav, der skal sikre, at skraldemanden har et ordentligt arbejdsmiljø. Du kan bruge tjeklisten for at se om adgangsforholdene er i orden - det er grundejerens ansvar, at de er. Hvis du ønsker mere detaljerede angivelser, skal du kigge i Randers Kommunes regulativ for husholdningsaffald (bilag 1).
- Dine beholdere står på et plant og stabilt underlag uden trin og kanter. Det samme gælder for underlaget på adgangsvejen.
- Dine beholdere står samlet på tømmedagen.
- Håndtaget vender udad, så skraldemanden nemt kan få fat i det.
- Der er ikke beholdere, der spærrer for hinanden - heller ikke trillebøre eller andre genstande, der skal flyttes for at komme til beholderne.
- Der er plads nok omkring beholderne til, at skraldemanden kan arbejde uhindret. Som eksempel skal de tre beholdere i en standardløsning til enfamiliehuse have 220 cm i bredden.
- Adgangsvejen er bred nok til kørsel med en affaldsbeholder eller minicontainer.
- Frihøjden er på min. 220 cm.
- Der er max. én låge/dør på adgangsvejen, der kan stå åben af sig selv.
- Adgangsvejen er ryddet for legetøj, cykler, sne og andet.
- Adgangsvejen er uden stejle stigninger (max. 1:10).
- Buske, hække og træer er beskåret, så de ikke vokser ind over adgangsvejen.
- Der er orienteringslys, så skraldemanden
På landejendomme, ved boligforeninger, koteletgrunde og lignende regnes afstanden til standpladsen fra det sted, hvor skraldebilen kan holde. Kørevejen skal opfylde kravene i regulativets bilag 1.
Tjekliste til adgangsforhold
Hvis du kan svare ja til alle punkterne, er dine adgangsforhold i orden:
- Adgangsvejen har et fast og jævnt underlag af fliser, asfalt eller tilsvarende.
- Vejen fra affaldsbeholder til skraldebilen er højst 20 meter ved nybyggeri.
- Ved flytning af standplads til beholderne gælder de samme regler som ved nybyggeri.
- Adgangsvejen er mindst 0,8 meter bred (ved nybyggeri 0,9 meter).
- På adgangsvejen og ved affaldsbeholderne er frihøjden mindst 2,2 meter.
- Stigninger på adgangsvejen er indrettet som beskrevet nedenfor.
- Låger og døre kan fastholdes i åben stilling.
- Plads til at skraldemanden kan manøvrere med beholderne.
- Beholderne skal stå sammen på tømmedagen.
- Affaldsbeholderen står på et fast og jævnt underlag af fx fliser.
- Adgangsvejen og pladsen, hvor affaldsbeholderen er opstillet, skal have tilstrækkelig orienteringslys.
- Affaldsbeholderen er i orden.
- Om vinteren husker du at rydde for is og sne. Husk at skraldemanden skal kunne køre beholderen helt ud til skraldebilen. Derfor er det også nødvendigt at lave passager gennem eventuelle snevolde ved kantstenen. Læs mere på Skovlsne.dk.
Er der stigninger på din grund?
Ved stigninger større end 1:10 skal der anlægges trin til at gå på og dobbeltramper til at køre på. Ved korte strækninger (under 5 meter) accepteres en stigning på op til 1:7, uden der skal anlægges trin (se skemaet).
Når stigningen angives betyder det:
- 1:10 = 10 cm lodret for hver meter vandret
- 1:7 = 14,3 cm lodret for hver meter vandret
- 1:4 = 25 cm lodret for hver meter vandret.
Minicontainere
For minicontainere på 4 hjul gælder, at stigninger og adgangsvejen skal anlægges uden trin og i en bredde på mindst 1,0 meter, og at stigningen højst må være 1:10.
Din indkørsel er skraldemandens arbejdsplads
Arbejdstilsynet har fastsat en række krav til adgangsforholdene til affaldsbeholdere. Kravene skal sikre, at skraldemanden har et ordentligt arbejdsmiljø og ikke får unødvendige arbejdsskader.
Skraldemanden skal uden problemer kunne køre affaldsbeholderen eller sækken på en kærre ud til renovationsbilen.
Når adgangsforholdene er i orden, henter skraldemanden affaldsbeholderen eller sækken og stiller også affaldsbeholdere på hjul på plads efter tømningen.
Arbejdstilsynets krav findes i Randers Kommunes regulativ for husholdningsaffald.
Skelordning
Du får et afslag i prisen på 62,50 kr. pr. ordning (restaffald/madaffald og genbrugsfraktioner) per år, hvis de står ved skel. Tilsvarende opkræves et ekstra beløb på 62,50 kr. pr. ordning per år, hvis beholderne står mere end 20 meter fra skel. Står beholderne mellem 5 og 20 meter fra skel, betaler du listeprisen.