Rhanders: “Vi vil for alt i verden ikke være trendy”

”For nylig kom en mand ind i butikken for at få sin handske repareret, som var gået op i syningen. Han havde haft handsken i 37 år,” fortæller Rina Hansen, som er ejer og CEO i Rhanders.

I 2019 overtog hun nøglerne til den traditionsrige handskevirksomhed – og sammen med den et stykke dansk kulturhistorie, som har rødder tilbage i en tid, hvor man reparerede det, man havde. ”Det er ikke noget, jeg har fundet på, at man kan få repareret sine Rhanders-handsker i butikken… sådan har det altid været. Ligesom hvis man mister en handske, kan man købe en mage til den enlige, der er tilbage.”

Filosofien om, at man skal passe på det, man har, er vigtig for Rina Hansen at bevare:

”Vi vil for alt i verden ikke være trendy, men vi vil gerne have, at vores produkter er så æstetisk lækre, at man har lyst til at beholde dem i mange, mange år. Man kan godt sige, at vi prøver på at lave en modbevægelse til fast fashion, hvor vi træder et skridt tilbage i historien og tager nogle af de gode ting fra fortiden frem,” fortæller hun.

At historien er vigtig for den over 200 år gamle virksomhed, er svært at undgå at lægge mærke til, når man træder ind i butikken på Torvegade, som også rummer et lille museum, det såkaldte ’Heritage Room’, hvor man kan se et udvalg af de handsker virksomheden har designet gennem tiden. I udstillingen er der bl.a. en damehandske fra 1850 og en herrehandske fra 1910, som stadig er i produktion.

”Vi bliver selvfølgelig også nødt til at forny os og lave nye kollektioner, f.eks. er det muligt med de nye handsker at bruge en smartphone. Men det, vi blev meget betagede af ved virksomheden, og som vi holder fast i, er det tidløse design og kvalitetshåndværket – at det så at sige er anti-fast fashion,” siger hun, og fortæller, at hun havde en lang forelskelse i virksomheden, inden hun sammen med sin mand fik lov til at overtage den.

”Der gik 11 år før den gamle ejer Arne Vejrum var klar til at overdrage virksoheden til os, og igennem en lang periode mødtes vi hver anden fredag efter fyraften med ham for at tale om virksomhedens værdier og DNA.”

I samtalerne med den gamle ejer, kom de også ind på, hvordan man gennem tiden har forsøgt at bruge alle afskæringer og mindske spild i produktionen.

”I 80’erne grinede man nok lidt af, hvordan man i Randers handsker gik meget op i at affaldsminimere. Det handlede selvfølgelig i høj grad om økonomi, og om at man ikke bare kunne kassere et så værdifuldt materiale. Men jeg tror, at man i dag begynder at kunne se idéen i det igen… bare med nogle nye briller, der handler om klima og miljø,” siger hun.

Derfor forsøger Rhanders også i dag at sørge for at alle afskæringer bliver brugt – og det, der ikke kan bruges til større produkter, bliver f.eks. til nøgleringe eller sutsko til børn.

Ligesom da Rina og resten af teamet bag Rhanders gik i gang med at rydde op på virksomhedens gamle lager og fandt skind tilbage fra 1930’erne, var det naturligt, at de også skulle laves til nye produkter.

”I det hele taget tror jeg, at hvis man vil stå stærkt som virksomhed i dag, er det rigtig vigtigt at gøre, hvad man kan for at gøre verden til et bedre sted og minimere sit aftryk.”

Fra at være et nærmest uddødt erhverv i Danmark forsøger Rhanders igen at få handskeproduktionen til landet. Bl.a. er det lykkedes at få pensionerede handskemagere fra den gamle handskefabrik til at oplære nye elever, og i dag har virksomheden tre elever i mesterlære.

I dag er virksomheden oppe på, at cirka en fjerdedel af deres produkter bliver til i Danmark – resten bliver produceret af handskemagere andre steder i Europa.