Dalbyover - Mergelvang, uden mindstepris

På toppen af landskabet mellem Randers Fjord og Mariager Fjord ligger landsbyen Dalbyover. Et liv på landet og ved vandet.

OBS - én grund tilbage. Grunden er udbudt til salg uden mindstepris. Evt. bud sendes til byggegrunde@randers.dk.

Parcellen er placeret i den nordlige del af byen i kort afstand af de landlige omgivelser med marker og skove.

Grunden er 938 m² stor og ligger i landzone. Der er derfor plads til at bygge dit eget drømmehus, og er du til ro og landlige omgivelser, er Mergelvang det rette sted.

Landsbyen ligger tæt ved fjorden og lystbådehavnen i Udbyhøj, som også byder på en dejlig badestrand.

Randers, Mariager og Hadsund når du på 20 minutter i bil.

Reservér en grund

Aktivér kortet nedenfor. Tryk på "ledig" eller "reserveret" ud for adressen og udfyld formularen.

Byggegrunde kan reserveres i 14 dage.

Køb byggegrund

På vores side "Værd at vide om køb af byggegrund" kan du læse, hvordan du køber eller reserverer en byggegrund. Derudover kan du også læse om købsaftale, betaling, tinglysning, byggepligt og tilslutning m.m.

Hvem kan købe?

Grundene kan alene erhverves af fysiske personer, og ingen køber kan erhverve mere end én grund.

Randers Kommune forbeholder sig retten til at afvise en køber, såfremt det vurderes, at den pågældende køber alene erhverver grunden med henblik på videresalg – herunder også i bebygget stand – og ikke til egen benyttelse.

Kontakt grundsalg