Harridslev - Basager
Drømmer du om at bo i skønne omgivelser tæt på byen? Så er en byggegrund i Harridslev lige noget for dig og din familie.
I Harridslev finder du børnepasning, skole, sportsfaciliteter og indkøbsmuligheder. Her kan du faktisk bo på landet og samtidig være kun 10 minutters kørsel fra Randers centrum. Foretrækker du cyklen, så er der cykelsti hele vejen fra Harridslev og til Randers C.
Grundene på Basager er udstykket i en karakteristisk stjerneform. Udstykningsformen gør, at flere af grundene har skel ud mod grønne arealer, mens resten har let adgang hertil.
Der er et udbredt stisystem, så der kan cykles til alt. Harridslev har en større folkeskole med idrætsanlæg og sportshal. Der findes desuden en børnehave og et ældrecenter.
Centralt i byen ligger en større dagligvareforretning.
Grundene varierer i størrelse fra 727m² til 876 m². Grundprisen er fastsat til 465.063 kr. Tilslutningsafgifter er inkluderet i købesummen.
Reservér en grund
Aktivér kortet nedenfor. Tryk på "ledig" eller "reserveret" ud for adressen og udfyld formularen.
Byggegrunde kan reserveres i 14 dage.
Køb byggegrund
På vores side "Værd at vide om køb af byggegrund" kan du læse, hvordan du køber eller reserverer en byggegrund. Derudover kan du også læse om købsaftale, betaling, tinglysning, byggepligt og tilslutning m.m.
Hvem kan købe?
Grundene kan alene erhverves af fysiske personer, og ingen køber kan erhverve mere end én grund.
Randers Kommune forbeholder sig retten til at afvise en køber, såfremt det vurderes, at den pågældende køber alene erhverver grunden med henblik på videresalg – herunder også i bebygget stand – og ikke til egen benyttelse.