Vilde og herreløse katte
Randers Kommune har en aftale med Kattens Værn, så du kan få gratis hjælp, hvis der er herreløse katte, hvor du bor.
Er der vilde eller herreløse katte i nærheden af, hvor du bor, kan du få hjælp til at få dem fanget helt gratis. Randers Kommune har nemlig lavet en aftale med Kattens Værn, som du kan kontakte på telefon 38 88 12 00 for at få hjælp.
Hvis Kattens Værn fanger katten, vurderer de katten nøje, og kun hvis den er syg, tilskadekommen eller meget gammel, vil den blive aflivet. I andre tilfælde vil katten blive afleveret til Kattens Værns internat i Aalborg, der vil forsøge at finde en ny ejer.
Hvis det er en ejerkat, der er øremærket eller chippet, vil Kattens Værn sørge for, at katten kommer tilbage til sin rette ejer.
Ønsker du katten genudsat i området, bidrager Kattens Værn både økonomisk og med råd og vejledning. Drøft detaljer og økonomi med den katteinspektør der bliver sendt på baggrund af din henvendelse.