Portrætter af frivillige

Frivilligportræt af Martin

Navn: Martin

Frivillig: Ved bankospil, fællesspisning samt restaurant- og fodboldarrangementer for voksne med handicap

Jeg er frivillig fordi: "Det er rart at gøre noget for andre mennesker, og at opleve forskellighederne. At opleve den enorme glæde det bringer, og at opleve hvor meget jeg får tilbage. Det er fantastisk hvordan så lidt af min tid kan bringe så stor glæde hos andre mennesker".

Frivilligportræt af Arne

Navn: Arne

Frivillig: Cykelpilot

Jeg er frivillig fordi: "det at cykle med beboerne er en win-win situation. Beboerne nyder turene, de og jeg får frisk luft - nogen af dem endda motion (det gør jeg også - til trods for EL 😃). Der kan cykles i stort set alt slags vejr og naturens skift kan nydes 🌞⛈️🌪".

Frivilligportræt af Bent

Navn: Bent

Frivillig: Ved "Åben Vejledning"

Jeg er frivillig fordi: "Jeg gerne vil holde kontakten til mit arbejdsområde og borgerne. Det er et område, som jeg har været glad for at være en del af i mange år".

Frivilligportræt af Ruth

Navn: Ruth

Frivillig: Ved bankospil, fællesspisning samt restaurant- og biografture for voksne med handicap

Jeg er frivillig fordi: "Jeg godt kan lide at snakke med mange forskellige mennesker. Jeg synes, det er behageligt at høre deres forskellige historier. Jeg synes, at det gør en forskel, at jeg kan komme og hjælpe med nogle ting, som gør at de kan få det hyggeligt".

Frivilligportræt af Tom

Navn: Tom

Frivillig: Borgerguide på Hjernecenter Randers og har et gå-hold

Jeg er frivillig fordi: "Jeg gerne vil hjælpe andre i samme situation og synes at jeg har overskuddet til det. Det er rart at møde andre mennesker, som har de samme udfordringer, uden at der bliver stillet mærkelige spørgsmål til det. Vi kan snakke frit, for alle forstår, hvad det handler om, fordi man har prøvet det selv".

Frivilligportræt af Jasmin

Navn: Jasmin

Frivillig: Ved bankospil, fællesspisning og biografture

Jeg er frivillig fordi: "Jeg godt kan lide at bidrage til at andre mennesker får det sjovt".