Svarfrister og sagsbehandlingstider
Her kan du se svarfrister og sagsbehandlingstider for sager i Arbejdsmarkedsafdelingen.
Byrådet har besluttet et kvalitetsmål på 10 arbejdsdage som fristen for, hvornår kommunen senest skal bekræfte modtagelsen af en henvendelse og oplyse om, hvornår der kan forventes endeligt svar herpå, hvis der ikke umiddelbart kan gives et svar med det samme. I forhold til digitalisering er der beskrevet, at modtagne e-mails skal besvares snarest muligt. Det er besluttet, at svarfristen i Social og Arbejdsmarked er følgende:
E-mails og brevpost
- Ved modtagelse af e-mail eller fysisk post skal der gives en tilbagemelding inden for 10 arbejdsdage. Hvis det er muligt at svare hurtigere anbefales dette.
- Svarfristen omfatter alle skriftlige henvendelser, uanset om henvendelsen vedrører nye eller igangværende sager.
- Tilbagemeldingen skal ske skriftligt med digital post alternativt pr. brev, hvis digital post ikke er en mulighed.
- Svaret skal indeholde oplysning om en evt. lovmæssig/politisk fastsat sagsbehandlingsfrist.
Telefonopkald
- Skal besvares senest den efterfølgende arbejdsdag efter opkaldet er modtaget.
- Der skal indtales på telefonsvareren, at indkomne opkald vil bliver besvaret senest næste arbejdsdag inden arbejdsdagens ophør.