Transport

Jobmuligheder: Meget gode.

Arbejdsopgaver

Som chauffør vil du ofte skulle arbejde med vare- eller personkørsel, men du kan også komme til at arbejde på en byggeplads.

Dine opgaver kan være:

  • Varekørsel, eksempelvis distribution eller omdeling af pakker
  • Transport af paller med gods
  • Kørsel med entreprenørmaskiner
  • Mindre vedligehold af dit køretøj
  • Personkørsel med bus eller taxi
  • Tage imod betaling for kørsel.

Faglige kvalifikationer

I prioriteret rækkefølge:

  • Du har som minimum kørekort B.
  • Du har andre relevante kørekort.
  • Du har eventuelt truck- eller krancertifikat.
  • Du kan forstå, tale og skrive minimum lidt dansk.
  • Du har en ren straffeattest.
  • Du skal have forståelse for planlægning af kørsel i forhold til køre-hviletids-bestemmelser.

Personlige kvalifikationer

I prioriteret rækkefølge:

  • Du er mødestabil.
  • Du kan møde både tidligt om morgenen og sent om aftenen.
  • Du har en god stedsans.
  • Du er punktlig.
  • Du er serviceminded.
  • Du er ansvarsbevidst.
  • Du er grundig.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og alene.

Fysiske kvalifikationer

  • Ved distributionskørsel skal du kunne holde til at stige ind og ud af bilen flere gange om dagen samt bære mindre pakker.
  • Ved fragtkørsel skal du kunne holde til ind- og udstigninger fra højt førerhus, kunne fastsurre og flytte gods samt håndtere løft, skub og træk.
  • Ved personkørsel skal du kunne holde til at håndtere eventuelt bagage.

Tips til jobsøgning

Der er gode chancer for job inden for transport, især er udbringning for webshops en voksende branche. Ledige job slås sjældent op, og det er derfor en god ide at bruge dit netværk og at søge uopfordret. Tag kontakt direkte til virksomheden, så du kan aftale et fysisk møde eller send et kort og præcist CV over mail. Husk at have dokumentation for dine kørekort og beviser.

Relevante kurser

AMU-kurser på teknisk skole:

  • Lastsikring og stuvning af gods
  • Transport af fødevarer med kølevogn
  • Transport af temperaturfølsomt gods
  • DR Grund- og specialiseringskursus – Tank + kl. 1
  • Kørsel med modulvogntog
  • Modulvogntog sammenkobling og regler
  • Kørsel med sættevogn
  • EU-efteruddannelse for godschauffører
  • Mobile kraner >8-30 ton med integreret kranbasis
  • Grundlæggende flakkekøretøjer
  • Kvalifikation til persontransport i mindre køretøj (Taxa).

Uddannelsesmuligheder

  • Lastbilschauffør – fragt, gods
  • Budtransport
  • Buschauffør
  • Taxachauffør
  • Kranfører.

Arbejdstid

Inden for alle former for transport kan du komme til at arbejde både dag, aften, nat og weekender. Hvis du arbejder med fragtkørsel, kan du endda være hjemmefra hele døgn ad gangen. Det er vigtigt, at du er fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider. Som især buschauffør, taxachauffør og med budtransport har du dog typisk faste vagter, der giver mere forudsigelighed.

Eksempler på arbejde inden for branchen