Danmarks vildeste kommune
Med kampagnen 'Sammen om et VILDERE Danmark', skal en kommunekonkurrence være med til at gøre Danmark vildere til fordel for natur og biodiversitet.
Sammen om et vildere Randers
Vi vil i Randers Kommune skabe mere plads og bedre forhold for biodiversiteten, og vi håber at private haveejere, virksomheder og foreninger også vil være sammen om et vildere Randers!
Vi vil gerne samarbejde med borgere, foreninger og institutioner om at skabe flere levesteder til dyr og planter og øge biodiversiteten i hele Randers Kommune. Nedenfor kan du læse mere om, hvad du kan gøre hjemme i din egen have, eller hvad I som forening kan gøre på Jeres grønne arealer for at give mere plads til insekter, dyr og planter.
Herudover arbejder vi med nogle kommunale tiltag. Der er afsat 2,7 millioner (2020-22) til naturgenopretning og fremme biodiversiteten i vandløbene og 2,4 millioner (2021-22) til at fremme biodiversiteten i vandhuller, skove, det åbne land og grønne byområder. Indsatserne skal skabe bedre levevilkår for de vilde dyr og planter i Randers Kommune.
En forbedring af biodiversiteten er et ønske hos byrådet i Randers Kommune.