Private anlæg
Udenfor de kloakerede områder skal ejendomme have deres eget private spildevandsanlæg til at rense spildevandet.
Randers Kommune har lavet en pjece om spildevandsrensning i det åbne land. Her er der en mere uddybende beskrivelse af de forskellige anlæg. Du kan finde link til pjecen her på siden. Nedenfor kan du finde en beskrivelse af de private spildevandsanlæg, som oftest bliver etableret, samt skema du skal bruge ved ansøgning om etablering af anlæggene. Du kan med fordel kontakte en kloakmester, som kan hjælpe med ansøgningen og etableringen.
Bemærk at etablering af et nyt eller ændring af et eksisterende spildevandsanlæg, kræver tilladelse fra kommunen. Såfremt belastningen til et spildevandsanlæg øges, eksempelvis ved tilbygning til huset, ekstra badeværelse eller lignende, vil det også kræve en tilladelse. Dette kan medføre, at der skal etableres et nyt spildevandsanlæg.