Spørg om betaling og gæld
På denne side har vi samlet ofte stillede spørgsmål om betalinger til kommunen.
Du har flere muligheder for at betale til kommunen. Du kan betale via:
- Mit Betalingsoverblik
- Netbank
- Betalingsservice
- MobilePay
- Kontanter
På Mit Betalingsoverblik kan du betale med MobilePay, Visa, Mastercard og andre betalingskort.
Du skal være opmærksom på, at dine regninger også kan ligge som et elektronisk indbetalingskort i din Netbank.
På Mit betalingsoverblik kan du se, hvor stor din gæld er til kommunen.
Du har også mulighed for at betale din gæld via Mit Betalingsoverblik.
Læs mere under "Sådan kan du betale".
Hvis du reelt har mulighed for at betale dine regninger kan du som udgangspunkt ikke få en afdragsordning.
Hvis du ikke er i stand til at betale, kan du kontakte Betalingskontoret og forespørge om en eventuel henstand eller afdragsordning.
Der kan også oprettes afdragsordninger via Mit betalingsoverblik.
Der gives ikke udsættelse med betalingen eller afdragsordning på:
- Daginstitutionsbetaling
- Flexydelse
- Ejendomsskat.
På mange kommunale krav bliver der beregnet renter, hvis du ikke betaler til tiden.
Hvis du ikke betaler til tiden vil du modtage en rykker. Udsendelse af rykker kan koste op til 250 kr.
Hvis vi har sendt rykker til dig, og du stadig ikke har betalt din gæld til kommunen, så vil vi som hovedregel sende restancen videre til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Hvis du ikke betaler til tiden vil du modtage en rykker.
Rykkergebyret opkræves efter den kommunale rente- og gebyrlov, hvor der maksimalt kan opkræves 250 kr.
I Randers Kommune har man vedtaget at opkræve et gebyr på 250 kr. for rykkerskrivelser på krav over 500 kr., der er tillagt udpantningsret.
Selvom du har en afdragsordning med kommunen og du overholder aftalen, så vil du stadig blive modregnet i den overskydende skat. Modregningen bliver betragtet som et ekstraordinært afdrag på gælden.
Hvis du ikke mener, at du skylder pengene, kan du rette henvendelse til Betalingskontoret.
Hvis du er blevet modregnet og du ikke mener du økonomisk er i stand til undvære pengene og du derfor ønsker pengene udbetalt/klage over at der er modregnet, da skal du rette henvendelse til Gældsstyrelsen.
Hvis du har fået en regning fra kommunen, som du har spørgsmål til, eller ikke mener du skal betale, så skal du rette henvendelse til det område/det kontor, der har sendt regningen til dig.
Økonomisk rådgivning på Betalingskontoret har specielt fokus på at få overblik over din økonomiske situation, få iværksat afdragsordninger, få sammenhæng i budgettet og finde løsninger på din økonomiske situation, herunder rådgivning omkring gældssanering.
Kontakt Betalingskontoret
Mandag | Lukket |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 09:00 - 12:00 |
Fredag | Lukket |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Telefon
Mandag | Lukket |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag | 09:00 - 12:00 |
Fredag | Lukket |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |