Pas til børn under 18 år

Børn under 18 år skal have deres eget pas. Ved bestilling af pas skal barnet selv møde op i Borgerservice.

Når et barn under 18 år skal have et (nyt) pas, skal den/dem, der har forældremyndigheden over barnet, give samtykke, før passet udstedes. Hvis begge forældre har forældremyndighed, skal begge forældre give samtykke.

Når du udfylder ansøgningen om pas til dit barn og bestiller tid i Borgerservice digitalt, kan du underskrive samtykkeerklæringen i den digitale ansøgning.

Hvis du deler forældremyndigheden over barnet med barnets anden forælder, kan du vælge mellem tre måder, hvorpå den anden forælder kan underskrive samtykkeerklæringen:

  • At vedkommende skriver under med MitID
  • At der bliver sendt et link til vedkommendes digitale postkasse, så vedkommende kan skrive under digitalt
  • At vedkommende møder personligt op i Borgerservice og skriver under.

Vær opmærksom på, at hvis din bestilte tid til pas ligger mere end 30 dage fremme, skal samtykkeerklæringen udfyldes igen, da den kun er gyldig i 30 dage.

Samtykkeerklæringen skal altid underskrives – også selv om barnet har et pas i forvejen.

Sørg for at sende pasansøgningen/samtykkeerklæringen til den kommune, hvis borgerservice du møder op i.

Hvis du ikke kan betjene dig selv digitalt, kan du printe og udfylde samtykkeerklæringen i stedet.

Få hjælp i Borgerservice

Har du ikke MitID, kan du få hjælp til nyt pas i Borgerservice. Husk, at du altid skal bestille tid, før du møder op i Borgerservice.

Kontakt Borgerservice

Hjælp til digital selvbetjening