Skoleudsættelse

Hvis man som forældre har et ønske om at udsætte sit barns skolestart, har man mulighed for det i Randers Kommune.

I Randers Kommune kan forældre beslutte at udsætte skolestart, hvis de vurderer at barnet ikke er parat.

Ifølge Folkeskoleloven skal et barn begynde i skole til august, det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Hvis man som forældre har et ønske om, at udsætte sit barns skolestart fordi man vurderer, at barnet vil have udbytte af et ekstra år i børnehaven, skal man kontakte sit barns børnehave.

I samarbejde med en pædagog fra barnets børnehave udfylder forældre et skema med en handleplan for barnets sidste år i børnehaven. Ved spørgsmål kontaktes barnets børnehave.