Daghøjskolen

For unge i alderen 18-29 år. Tilbuddet kræver visitation.

Psykiske vanskeligheder og mistrivselFaglige vanskeligheder18-30-årigeUddannelseshuset (UDD)

Uddannelseshuset er myndighed i forhold til afgørelse om tilbud. Visitation forudsætter tillige, at man søger og bevilges uddannelseshjælp fra Ydelseskontoret.

Målgruppe

18-29-årige der modtager uddannelseshjælp og er målgruppeindplaceret som aktivitetsparate.

Formål

Daghøjskolen er for dig, der er blevet vurderet til at være aktivitetsparat. Det betyder, at du sammen med Daghøjskolen har fokus aktiviteter, der ruster dig til at håndtere dagligdagens små og store udfordringer, så du på sigt kan starte på uddannelse eller i job.

Indhold i tilbud

På Daghøjskolen deltager du i et udviklende og afklarende fællesskab. Sammen med Daghøjskolen lærer du at tage hånd om de problematikker, der gør det svært for dig at gennemføre uddannelse eller starte i et job. På Daghøjskolen er der en bred vifte af aktiviteter, der er udviklet til at hjælpe dig videre, uanset hvilke udfordringer du har. Aktiviteterne kan blandt andet være:

  • FVU og OBU– undervisning i dansk og matematik og ordblindeundervisning
  • Undervisning i samfundsfag og engelsk
  • Job- og uddannelsessøgning og arbejdsmarkedskendskab
  • Kreative fag
  • Sundhed og bevægelse
  • Personlig udvikling
  • Mestringsforløb.