Uddannelseshuset (UDD)

Borgere mellem 18 og 29 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Uafklaret i forhold til uddannelseØkonomiske problemer18-30-årigeUddannelseshuset (UDD)

Målgruppe

Borgere mellem 18 og 29 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Formål

Uddannelseshuset gør vi hver dag vores bedste for at hjælpe dig og andre unge, som modtager uddannelseshjælp, med at blive klar til uddannelse.

Vi holder samtaler, vejleder dig om dine uddannelsesmuligheder, tilbyder undervisning og kan også hjælpe dig med at finde den uddannelse, det job eller måske endda den læreplads, som er den helt rigtige for dig.

Indhold i tilbud

Vi er altså til for at hjælpe dig, men vi forventer også noget af dig til gengæld. Når du modtager uddannelseshjælp og er tilknyttet Uddannelseshuset, forventer vi, at du møder op og deltager aktivt i de samtaler og aktiviteter, vi aftaler.

Aktiviteterne vil afhænge af, hvilken baggrund du har og i hvilken målgruppe du bliver indplaceret ved din første samtale (visitationssamtale) i Uddannelseshuset.

Aktiviteterne kan for eksempel bestå af følgende:

  • FVU- og ordblindeundervisning. Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse, vil du blive testet i forbindelse med din første samtale i Uddannelseshuset. Hvis testen viser, at du har behov for dansk og/eller matematikundervisning, vil vi tilbyde dig denne undervisning.
  • Hjælp til målrettet jobsøgning.
  • Uddannelsespraktikker på erhvervsuddannelserne. Hvis du er i tvivl om, hvilken uddannelse du skal vælge, kan uddannelsespraktik være din hjælp til at træffe det rigtige uddannelsesvalg.
  • Korte virksomhedspraktikker. Vores mål er altid, at virksomhedspraktikker fører til lønnet arbejde eller hjælper dig til at træffe det rigtige uddannelsesvalg.
  • Vejledningsforløb i grupper. Forløbene er for dig, der har brug for at udvikle personlig og sociale kompetencer for at blive klar til job og uddannelse.

Læs om uddannelseshjælp.

Læs om uddannelsesvejledning.