Hjælp til tinnitus
Hørecenter Midt tilbyder rådgivning, vejledning og online holdundervisning til voksne med tinnitus.
For at deltage i et forløb med rådgivning, vejledning og online holdundervisning i tinnitus skal du være fyldt 18 år og færdigbehandlet ved egen ørelæge eller på en audiologisk klinik.
Forløbet skal give dig redskaber, så du bliver mindre begrænset i din hverdag af tinnitus og evt. lydoverfølsomhed (hyperakusis) og/eller Morbus Menière.
Senest tre uger før online undervisningen skal vi have modtaget et journalnotat om din tinnitus (og evt. lydoverfølsomhed og/eller Morbus Menière) samt et udskrift af din nyeste høreprøve fra din ørelæge eller audiologiske klinik. Modtager vi ikke dette til tiden, kan du ikke deltage i forløbet.
Du kan vedhæfte journalnotatet og din nyeste høreprøve i den digitale formular, du skal bruge til at tilmelde dig forløbet. Du kan dog også vælge at sende journalnotatet og din nyeste høreprøve til os via e-Boks, efter du har udfyldt tilmeldingsformularen.
Når du har tilmeldt dig forløbet, modtager du et link til online undervisningen i din e-Boks.
Datoer for online undervisning
Den 29. november 2024 kl. 09.00-11.30.
Den 21. februar 2025 kl. 09.00-11.30.
Den 28. marts 2025 kl. 09.00-11.30.