
Høretekniske hjælpemidler
Du har mulighed for at søge høretekniske hjælpemidler, hvis du oplever ikke at være tilstrækkeligt afhjulpet af dine høreapparater.
Såfremt høreapparatbehandling ikke alene kan kompensere for høreproblemerne, tilbydes vejledning, afprøvning og evt. undervisning omkring supplerende høretekniske hjælpemidler.
I tilfælde af behov for høretekniske hjælpemidler kan Hørecenter Midt være behjælpelig med at søge om hjælpemidlet ved at udfærdige og fremsende en ansøgning til kommunen.
Det er kommunen, som behandler rapporten og afgør, om hjælpemidlet kan bevilges. Hjælpemidlet udlånes af din kommune, og det er derfor dem, som skal kontaktes for eksempel i forbindelse med reparationer og returneringer af bevilgede hjælpemidler.