Godt at vide om støttegreb og dørtrinsramper

Få praktiske informationer om de greb og/eller dørtrinsramper, som er blevet opsat i dit hjem.

Du skal ikke aflevere grebet tilbage

Når du får opsat et greb, skal du være opmærksom på, at vi ikke fjerner det igen. Det betyder, at vi ikke spartler og maler væggen, hvis du selv fjerner grebet. Hvis du bor til leje, skal du selv sørge for at holde øje med, om der er særlige krav i din lejekontrakt, som gør at vi ikke må opsætte et greb.

Dørtrinsramperne bliver monteret med tape

Når vi monterer dørtrinsramper i dit hjem, bliver de monteret med tape. Vi forsøger at bruge så lidt tape som muligt. Hvis du ikke længere har brug for dørtrinsramperne, vil vi gerne hente dem igen. Du skal selv sørge for at fjerne tapen fra dit gulv efter afmontering.

Hvis du skal flytte

Du skal være opmærksom på, om du fortsat har brug for greb og/eller dørtrinsramperne på din nye adresse. Hvis dine nuværende dørtrinsramper ikke passer til dørtrinene i dit nye hjem, skal du kontakte os, for at få monteret nogle andre. Du skal også kontakte os, hvis du får brug for opsætning af nye greb. Hvis du flytter til en anden kommune, kan du tage dørtrinsramperne med, du skal kontakte den nye kommune for at søge om hjælp til opsætning af greb i din nye bolig. Dørtrinsramperne skal leveres tilbage til Randers Kommune, hvis du ikke længere har brug for den.

Hvis du ikke længere har brug for dine dørtrinsramper

Skal du ikke længere bruge dine dørtrinsramper, skal du kontakte Hjælpemiddelhuset.

Kontakt Hjælpemiddelhuset

Kontakt Visitationsenheden