Botilbud til unge

Paderuphus er et midlertidig botilbud for dig, der er mellem 18 og 30 år med psykisk sårbarhed.

På Paderuphus kan du opleve tryghed, fællesskab og nye venskaber.

Formålet med din tid på Paderuphus er, at du gennem din udvikling bliver parat til at flytte i egen lejlighed, evt. med mestringsvejleder, eller flytter til anden form for psykiatrisk bostøttetilbud, hvis du har behov for det.

Som beboer på Paderuphus skal du være motiveret for at:

  • Lære at forholde dig til din psykiske sårbarhed.
  • Inden indflytning deltager du i et møde sammen med botilbuddets ledelse hvor I sammen gennemgår jeres forventninger til samarbejdet.
  • Arbejde med din §141 handleplan, mere specifikt dine mål og delmål. Inden du flytter ind på Paderuphus er dette afklaret med din sagsbehandler.
  • Tage imod støtte til fx uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter og behandling af eventuelle misbrug. 
  • Samarbejde med dine kontaktpersoner vedr. botræning, såsom madlavning, indkøb, tøjvask, økonomi m.m.

Metoder og faglige tilgange du kan blive mødt af på Paderuphus:

  • Recovery-understøttende tilgang
  • Motiverende samtaler (MI)
  • NADA-behandling
  • Mentalisering

Tag fat i Myndighed for psykiatri og socialt udsatte på tlf. 89 15 15 15. De visiterer til ophold på Paderuphus.

Hvis du ikke kommer fra Randers Kommune så kontakt til botilbuddets ledelse. 

Paderuphus er et midlertidig døgndækket botilbud efter Servicelovens §107.

Kontakt