Legater
For beboere i Randers Kommune er det muligt at søge nedenstående:
Randers Kommunes Fælleslegat for værdigt trængende
Legatet kan søges igen i efteråret 2025
J. Ankerstjerne og Mathilde Ankerstjernes legater
Legatets indtægter uddeles som en årlig ydelse for livstid.
På grund af det lave udbytte vil det i år ikke være muligt at uddele yderligere legatportioner fra dette legat.
Borgere, der tidligere er tildelt legatportion med udbetaling for livstid, vil modtage denne som hidtil.
Ansøgningsskemaer udleveres fra Borgerservice, Odinsgade, 8900 Randers C eller udfyldes digitalt.
Det kræver MitID at hente/udfylde ansøgningsskemaet digitalt.
Det udfyldte ansøgningsskema afleveres/indsendes i underskrevet stand til Borgerservice på ovenstående adresse senest den
Randers Kommune
Social og Arbejdsmarkeds Sekretariat
Laksetorvet
8900 Randers C
De Brock-Bredalske legater
I indeværende år vil der af Grosserer Niels Brock og Hustru Lene Bredals legater §4 blive uddelt følgende:
Stk. 6
4 legatportioner på hver 216,00 kr. gives til fattige eller uformuende enker og enkemænd af handelsstand eller af byens byråd eller dens præster, rektorer og lærere, eller i mangel af sådanne ansøgere, af andre hæderlige og trængende familier eller ældre og svagelige kvinder.
Stk. 18
1 legatportion på 10.706,00 kr. der eventuelt kan deles i flere portioner, gives til udstyr (brudelegatet) til døtre af uformuende købmænd og andre handlende, af byrådet, præstestanden, rektorer eller lærere eller andre af honnet og civil stand Randers.
Ægteskabet må ikke være indgået inden ansøgningsfristens udløb, men skal dog være indgået inden udbetalingstidspunktet medio december samme år.
Stk. 19
4 legatportioner på hver 434,00 kr. gives til fader- eller moderløse børn af gode fattige forældre af handelsstand, byråd, præstestand, rektor- og lærerstand, eller i mangel af sådanne ansøgere, andre af byens kristelige og gode borgeres børn til lærdom, føde og klæder.
Tillagte portioner kan ydes til børnenes fyldte 18. år, hvis de deltager i skolegang.
Ansøgere i vanskelig økonomisk stilling, der er i slægt med fondens stiftere, har fortrinsret til portionerne efter punkterne 6,18 og 19.
Ansøgere skal i så fald vedlægge oplysninger om slægtskabet.
Det udfyldte ansøgningsskema indsendes digitalt efter udfyldelse.
Der åbnes igen for ansøgninger til legat primo juni 2026