Pårørendegruppe i Randers

Veterancaféen, Randers FC og Randers Kommune har etableret et netværk, hvor pårørende til veteraner kan mødes.

Det er en glæde, men kræver også styrke at være i familie eller i en anden nær relation med en veteran, ikke bare under udsendelsen, men også i årene efter, hvor efterreaktioner kan opstå. Et tillidsfuldt fællesskab mellem ligesindede kan imidlertid gøre livet for veteranernes pårørende langt nemmere. I pårørendegruppen kan de pårørende mødes og opleve sig mødt og forstået af ligesindede.

Formålet med pårørendegruppen

  • At skabe gode, fælles oplevelser for veteranernes nærmeste for herigennem at udvikle stærke og støttende fællesskaber
  • At give pårørende mulighed for at møde hinanden – uden veteranerne sætter dagsordenen
  • At dele viden om glæder og om at tackle eventuelle efterreaktioner hos veteraner
  • At skabe netværk med Veteran pårørendegrupper i andre kommuner
  • At skabe endnu mere stolthed og selvbevidsthed hos veteranfamilierne.

Målgruppen

Alle pårørende til veteraner og tidligere udsendte for Danmark, fortrinsvis bosiddende i Randers Kommune.

Aktiviteter

  • Netværksaktiviteter, spændende oplevelser og relevante foredrag
  • En lukket Facebook-gruppe er etableret. Her deles viden og informationer om relevante aktiviteter
  • En styregruppe med to pårørende er etableret. Randers FC har den koordinerende funktion.