Rekruttering af borgere til projekt Tjek dit helbred (Sundhedsteamet)

Formålet med dette speciale er at blive klogere på, hvad der ligger til grund for, at borgerne enten vælger at deltage eller ikke at deltage i projekt Tjek dit helbred. Ved at få viden om dette kan forskningsgruppen bag Tjek dit helbred blive skarpere på selve rekrutteringsprocessen. På sigt kan det betyde, at flere borgere vælger at takke "ja tak" til et helbredstjek.

På baggrund af resultaterne vil specialet komme med fremtidig anbefalinger.

Resultaterne i dette speciale er baseret på kvalitative interviews med borgerne. Der er her valgt individuelle interviews med en semistruktureret tilgang. Deltagerne er ni tilfældigt udvalgte borgere i Randers Kommune, som alle har været inviteret til et helbredstjek. Fem af borgerne har valgt at deltage, mens fire har valgt ikke at deltage.

De ni interviews blev analyseret, og her blev der fundet seks generelle temaer, som har betydning for at deltage i projektet. Temaerne ses nedenfor:

1. Oplevelsen af at have udfordringer i hverdagen
2. Graden af ansvarsfølelse over for eget helbred
3. Øvrig brug af sundhedsvæsenet
4. Påvirkninger fra omgivelser
5. Opfattelsen af egen risiko for at blive syg
6. Følelsen af at blive imødekommet.

De borgere, som deltog i Tjek dit helbred, gav generelt udtryk for, at de burde leve sundere, end de gjorde. Der var her større motivation for at ændre livsstil. Motivation for at holde vægten nede, for at skære ned på sukkeret, for at dyrke mere motion m.m.

Hos de borgere, som ikke deltog, var der generelt et billede af, at de gerne ville bestemme selv. De var trætte af, at andre skulle fortælle dem, hvordan de skulle leve deres liv. De mente selv, at de var i stand til at beslutte om og hvornår, de skulle have tjekket deres helbred.

Specialet konkluderer, at der er flere forskellige faktorer, som kan have indflydelse på valget omkring deltagelse. På baggrund af resultaterne fremstilles følgende anbefalinger:

Det anbefales at være mere præcis omkring, at et helbredstjek både kan opspore sygdomme nu og her, men også at den også kan opspore eventuelle risikofaktorer, som senere kan udvikle sig til sygdom.

• Det anbefales at gøre det klart og tydeligt, at helbredstjekket kan være relevant, selvom man i forvejen har en kronisk lidelse
• Det anbefales at fortsætte med at invitere partneren i husstanden på samme tid
• Det anbefales at udsende invitationen i slutningen eller i starten af måneden
• Det anbefales at udsende remindere – både via e-Boks og på SMS
• Det anbefales at supplere afsendersignaturen i invitationsbrevet med en signatur fra Randers Sundhedscenter
• Det anbefales at supplere den praktiske information med en oplysning om, at det er muligt at bestille tider dagligt indtil kl. 19.30
• Det anbefales at italesætte den del af helbredstjekket, som har til formål at opdage mentale risikofaktorer.

Specialet tager et emne op, som ofte diskuteres, når talen falder på sundhedsindsatser. For hvad er det, der gør, at mennesket ser så forskelligt på sundhed? Hvorfor ser nogle mennesker det som en gave at blive tilbudt et sundhedstjek, mens andre mener, at det er ubetydeligt? Der er ikke noget entydigt svar, og det er formentlig et samspil mellem mange forskellige faktorer. Specialet kommer med bud på, hvorfor borgerne enten vælger at deltage eller ikke at deltage i projekt Tjek dit helbred. Der peges her hovedsageligt på psykologiske faktorer.

Det er et område, som vi fortsat skal blive klogere på, så vi på bedst mulig måde kan tilpasse sundhedsindsatser til borgerne. Indsatser, som borgerne vælger at deltage i. På den måde har vi et bedre udgangspunkt for at forbedre folkesundheden.