Sammenhængen mellem alkoholindtag og selvvurderet helbred

Igennem tiden er der blevet forsket i sammenhængen mellem mængden af alkoholindtag og andre aspekter af sundhed. Fokus har dog i mindre grad været, hvordan mængden af alkoholindtag påvirker psyken – herunder hvordan man selv vurderer sit helbred.

Selvvurdering af helbred handler både om de fysiske og psykiske forhold - og det er relevant at undersøge, da det ofte viser sig at have en vis sammenhæng med patientens egentlige helbred.

Selvom forskningen før har sat fokus på alkoholindtag og selvvurderet helbred, er der ikke enighed om, hvad sammenhængen indebærer. Før er der heller ikke blevet skelnet mellem fysisk og mentalt helbred, og den generelle befolkning har desuden heller ikke været centrum for forskningen. Her kommer dette speciale ind i billedet, som arbejder med følgende problemformulering:

Hvordan er sammenhængen mellem alkoholindtag og selvvurderet helbred, opdelt ved fysisk og mentalt helbred, i en generel population af voksne ikke-ældre, og i forhold til de aktuelle danske anbefalinger for alkoholindtag?

Undersøgelsesgruppen var borgere på 30-49 år, der havde fået et helbredstjek hos Tjek dit helbred. Denne målgruppe er især interessant, da der stadig er god mulighed for forebyggelse og intervention i denne aldersgruppe.

Inden helbredstjekket havde borgerne besvaret et spørgeskema, som fungerede som data for analysen. Spørgeskemaet indeholdte blandt andet spørgsmålene fra SF-12-spørgeskemaet, som omhandler mental sundhed, samt spørgsmål om alder, selvvurderet fysisk og mentalt helbred, livsstil og alkoholvaner.

Herefter blev deltagerne inddelt i fem grupper ud fra niveau af alkoholindtag: intet, lavt, moderat, højt og meget højt. Der blev i den statistiske analyse taget højde for køn, alder, samlivsstatus, rygestatus, fysisk aktivitetsniveau og BMI.

Analysens omdrejningspunkt var data fra 2072 deltagere i Tjek dit helbred, hvoraf 52,3 % var mænd.

For den samlede gruppe havde 15,7 % intet alkoholindtag, 73,6 % et lavt alkoholindtag, 7,7 % et moderat alkoholindtag, 2 % et højt alkoholindtag og 1 % et meget højt alkoholindtag.

Analysen viste en forskel i selvvurderet fysisk helbred afhængigt af, om borgerne drak meget eller lidt alkohol. Borgere med et moderat alkoholindtag vurderede deres helbred til at være bedre end borgere med højt eller intet alkoholforbrug. Der fandtes dog ikke en forskel, når det gjaldt mentalt helbred.

Specialet understøtter tidligere forskning på området, da det viser, at borgere med et moderat alkoholindtag vurderer sit helbred til at være bedst. Personer med intet eller et meget højt alkoholindtag vurderer deres helbred til at være dårligst. Når det gælder mentalt helbred, ses der dog ingen reel forskel, når det gælder sammenhæng med alkoholindtag.

Det er dog ikke sikkert, at der kan generaliseres ud fra studiet, da deltagergruppen bestod af så få personer med et højt alkoholforbrug. Desuden fortæller resultaterne ikke, hvorvidt et moderat alkoholforbrug giver et højere selvvurderet helbred og omvendt, da studiet kun giver et øjebliksbillede og ikke drager konklusioner om årsag og virkning.

Fremover kan det være relevant at lave flere studier om dette område, der strækker sig over flere år. Disse kan give andre og mere dybdegående resultater end en tværsnitsundersøgelse, som netop kun giver et øjebliksbillede af sammenhængen mellem alkoholindtag og selvvurderet helbred.

Yderligere forskning på området er desuden vigtigt, da alkohol er én af de faktorer, der har størst betydning for sundheden.

• Forfatter: Gitte Madsen
• Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet
• Original titel: Sammenhæng mellem alkoholindtag og selvvurderet fysisk og mentalt helbred blandt 30-49-årige danskere – et populationsbaseret tværsnitsstudie