Aktivitetskalender for Havndal Sundhedshus

Her kan du få et overblik over aktiviteter i Havndal Sundhedshus.

Aktiviteter i Havndal Sundhedshus vises for 1-2 måneder ad gangen. Læs mere om indhold og eventuel tilmelding under de enkelte aktiviteter. 

December

Bankospil ved pensionistforeningen d. 2. december kl. 13:30

Her er plads til alle, der nyder at spille banko.
Køb pladerne på stedet og nyd et godt fællesskab og en kop kaffe.
Du møder bare op og tage gerne partner, ven/veninde eller naboen med.

Vel mødet!

Kortspillerne tirsdag 13:00-16:00

Hver tirsdag spilles der whist i Havndal Sundhedshus om 50 øre 😊. Det er ved Pensionistforeningen, at kortspillerne hører til. De spiller whist, spiser kage, griner og der er masser af snak samt et hyggeligt fællesskab – Her er altid plads til flere, så mød op med godt humør, lyst til kortspil og ”lommen pakket med 50 ører.”

Vi mødes d. 9/12 & 16/12

Den Blå paraply tirsdage 10:30-12:00

Vi er et gratis hjertevarmt fællesskab, der altid har kaffe på kanden og et smil på læben. Vi mødes i Havndal Sundhedshus hver tirsdag, hvor der er tid til snak, nærvær og fællesskab. Du har også mulighed for at få NADA. Hvis du eller en du kender, der kunne nyde godt af lidt nærvær og et hjertevarmt fællesskab, så mød op eller kontakt Den Blå Paraply på 27514250.

Vi glæder os til at møde dig.

I november mødes vi d. 2/12; 9/12 & 16/12

Cirkeltræning i eget tempo torsdag 10:00-11:00

Cirkeltræning i eget tempo er styrketræning, der tilpasses dit niveau.

Alle kan være med uanset kondi og skavanker.

Træningen kommer igennem hele kroppen, og har du lyst, kan du slutte af med en kop kaffe og en hyggesnak i Sundhedshusets café ”Madam Blå.

Vi mødes d. 4/12 og siger tak for i år. Opstart d. 8. januar 2026. 

STEPHOLD v. HUI kl. 17:30-18:30 i Madam Blå hver tirsdag

Er du over 18 år, frisk og kan lide at bevæge dig til god musik – SÅ er STEP noget for dig. Vi mødes i Havndal Sundhedshus kl. 17:30 i Madam Blå. Der er mulighed for at låne stepbræt, eller du kan medbringe dit eget. For mere information kan du kontakte HUI’s instruktør Kirsten 26468692

På sportsligt gensyn.

Vi mødes d. 2/12; 9/12 & 16/12.

Kom & Kvit – Til dig der gerne vil stoppe mandage kl. 14:00-15:30

Her har du mulighed for at få hjælp til at stoppe med at ryge – Helt GRATIS.

Forløbet bliver tilpasset dine behov, og vi støtter dig hele vejen igennem.

Kontakt Yvonne for mere information eller for at tilmelde dig

Yvonne: 30 59 09 35, eller mail: tobak@randers.dk

Vi mødes mandag i multirummet.

Dagplejen afholder jule-tam-tam

D. 12. dec. møder alle fra dagplejen ind i Havndal Sundhedshus’ café Madam Blå, hvor de afholder heldags legestue med jule-tam-tam, hvor forældre, søskende og bedsteforældre kan komme og hygge. Dagplejen åbner som de plejer. Mødested Havndal Sundhedshus.

SYNG DIG SUND-koret JULEKONCERT d. 3. december kl. 17:00-18:00

I Havndal Sundhedshus er der nu mulighed for at synge dig sund.
Lad musikken hjælpe dig med at finde ro, trivsel og en følelse af samhørighed. Du er ikke alene – vi er stærkere sammen! Du kan deltage aktivt, men der er også plads til de dage, hvor du blot er til stede. Den rutinerede korleder Peter Sabroe glæder sig til at komme og synge med jer. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Kontakt Nynne for mere information eller for at tilmelde dig
Nynne: 21198837, eller mail: nynne.weigelt@randers.dk
Vi holder julekoncert i Havndal Kirke d. 3. december kl. 17:00-18:00
Vi ses i 2026!

Høreomsorg d. 18. december 2025 – HUSK tidsbestilling

Hos Hørecenter Midt kan du få forskellige former for hjælp til din hørenedsættelse (vi udleverer dog ikke høreapparater).
Den sidste torsdag i hver mdr. er vi i Havndal Sundhedshus fra 13:00-14:00, Kirkevej 2B, ellers
holder vi til på Randers Sundhedscenter på adressen:
Biografgade 3, Plan 3
8900 Randers C
Telefon: 8915 8680. Der er telefontid mandag-torsdag kl. 09.00-12.00.

Tak for i år

Team frivillighed afholder ”tak for i år” arrangement for alle de frivillige, der gør alle arrangementer mulige i løbet af året.

De mødes i Madam Blå i Havndal Sundhedshus. D. 1. december kl. 14:00-15:30

Lokalhistorisk eftermiddag ved pensionistforeningen

Pensionistforeningen inviterer til en hyggelig eftermiddag i lokalhistoriens tegn
Mød op til en god gang hygge og en spændende fortælling i Madam Blå i Havndal Sundhedshus
d. 7. december kl. 14:00 – 16:00.

Julehygge for ældre/seniorer d. 10. december kl. 13:30-15:30

Teamfrivillighed inviterer til julehygge i MADAM BLÅ, Havndal Sundhedshus, hvor der vil blive hygget og fællesskabet skal nydes – i denne søde juletid.
Der bliver serveret gløgg, kaffe/the og æbleskiver TIL 25 KR. PR. DELTAGER.
Alle, som deltager skal medbringe en lille gave til pakkespillet. (MAX 20 KR.)
HUSK KONTANTER/MOBILPAY
TILMELDING SENEST 5. DECEMBER
TIL EVA HENNINGSEN, TLF/SMS: 20517879,
ELLER MAIL: EFH@RANDERS.DK