Smutvejskørsel i Dronningborg
Borgere inviteres til at deltage i en analyse af smutvejskørslen i Dronningborgområdet i forbindelse med Klimabroen.
Flere borgere har udtrykt bekymring for smutvejskørsel i Dronningborgområdet, både i dag, men også på sigt, når Klimabroen er etableret. Derfor bliver borgere der i dag oplever smutvejskørsel indenfor vejene Dronningborg Boulevard, Østervangsvej og Udbyhøjvej inviteret til at deltage i en trafikanalyse, der kan afdække behovet for forbedringerne af de trafikale forhold.
De udvalgte veje er:
- Bjellerup Alle
- Egholmsvej
- Fjordgade
- Gavnøvej
- Hermann Stillings Vej
- Kirketerpsvej
- Laksegade
- Lidsøvej
- Lysgårdsvej
- Lystrupvej
- Meisnersgade
- P. Knudsens Vej
- Pauline Worms Gade
- Rugårdsvej
- Rødkildevej
- Scandiagade
- Selsøvej
- Skaføvej
- Skovlyvej
- Stadfeldtsvej
- Søbysøvej
- Teglvej
- Valløvej
- Vedøvej

Undersøgelsesområdet set fra oven. De gule streger viser de veje der er inviteret til undersøgelsen (Baggrundskort: Kortforsyningen).
Processen
Marts-April 2025
Borgere på de udvalgte veje inviteres til at lave registreringer over deres trafikale oplevelser på vejnettet i Dronningborg.
April-Maj 2025
Randers Kommune præsenterer de indsendte registreringer. Randers Kommune udarbejder ideer til tiltag på vejnettet ud fra indsendte registreringer, kommentarer fra webinaret og borgerhenvendelser fra de seneste 5 år.
Maj-Juni 2025
Der afholdes gåture, der giver mulighed for interesserede at komme i dialog om problemstillinger, ønsker, prioriteringer og mulige tiltag til vejnettet i Dronningborg.
August 2025
Randers Kommune samler al informationen og præsenterer et idekatalog med mulige tiltag, der siden præsenteres for politikerne.
Den politiske proces
Arbejdet med trafikken i Dronningborg munder ud i en liste over tiltag, der kan være med til at afværge en øget smutvejskørsel i forbindelse med nye projekter. Listen med projekter præsenteres for Miljø- og Teknikudvalget i efteråret. Byrådet beslutter i hvilket omfang der skal gives midler til etableringen af tiltagene.
Borgerinddragelse
Borgere får brev med invitation
Alle borgere på udvalgte veje modtager et brev i deres eboks om, at analysearbejdet af trafikken nu bliver sat i gang. Samtidig vil brevet indeholde informationer om, hvornår og hvordan det er muligt at deltage i arbejdet.
Alle borgere på udvalgte veje er inviteres til et onlinemøde, hvor forvaltningen vil præsentere resultatet af trafiktællinger, uheldsstatistik og lignende. Samtidig får borgerne mulighed for at komme med input til det videre arbejde med analysen og hvilke udfordringer, der er de vigtigste at få løst. Derudover vil forvaltningen arrangere gåture hvor mulige tiltag kan diskuteres.
De mange input bliver samlet i en opsamling, der afdækker problemer, potentialer og mulige handlinger. Opsamlingen bliver først præsenteret for borgerne på et møde, hvor den vil være mulig at kommentere. Til sidst vil trafikanalysens samlede resultater blive fremlagt for politikerne.
Første præsentation
Første præsentation bliver afholdt i april-maj. Borgere orienteres gennem brev i e-Boks.
Gåture
Interesserede borgere har mulighed for at komme på en gåtur i området. Formålet er at komme i dialog om problemstillinger, ønsker, prioriteringer og mulige tiltag til smutvejskørslen i Dronningborg Med udgangspunkt i skitser af mulige tiltag, der udarbejdes på forhånd, får alle muligheden for at kommentere, pege og snakke om problemstillinger og eventuelle løsninger. Resultatet af gåturene vil blive brugt i det videre arbejde.
Anden præsentation
Anden præsentation bliver afholdt i august. Borgere orienteres gennem brev i e-Boks.