Container, bygge- og anlægsmaterialer m.v. på vejareal
Regulativ for midlertidig anbringelse af container, bygge- og anlægsmaterialer m.v. på vejareal
Brug af vejarealer
Randers Byråd har besluttet, at midlertidig brug af vejareal til container, bygge- og anlægsmaterialer og lignende reguleres efter dette regulativ.
Regulativet er opdelt i følgende afsnit:
- Generelle vilkår for brug af vejareal, som omhandler de vilkår kommunen stiller både i forbindelse med tilladelser, men også hvor der ikke skal gives tilladelse.
- Brug af vejareal uden tilladelse, som omhandler de vilkår som udover punkt 1 skal overholdes for at vejarealet kan benyttes uden forudgående tilladelse fra kommunen.
- Kørsels- og parkeringsdispensationer, som omhandler de forhold, hvor der kan være behov for at køre eller parkere på steder hvor dette er forbudt.
Brug af vejarealer til andet end færdsel må kun ske efter tilladelse fra Randers Kommune. I medfør af vejloven har kommunen dog mulighed for at fritage visse former for brug af vejarealer fra kravet om tilladelse og fastsætte nærmere regler for disse former for brug.
Tilladelserne gives generelt kun som midlertidige tilladelser.
Ansøgning skal ske via elektronisk ansøgningsskema på virk.dk.
Randers Kommune træffer afgørelser jf. vejlovene og efter forhandling med politiet.
Tilladelserne skal sikre, at veje, stier, fortove og pladser kan benyttes mest hensigtsmæssigt i forhold til anvendelse, trafiksikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed. Der lægges desuden vægt på, at der sikres passage for fodgængere, personer med gangbesvær og handicap samt kørestolsbrugere mv.
Generelle vilkår for brug af vejareal
Som udgangspunkt skal container, bygge- og anlægsmaterialer og lignende placeres på privat grund. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan mindre opstillinger/oplag ske på vejareal.
Tilladelse gives normalt på følgende vilkår:
- Arbejdsområdet skal afmærkes i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning om afmærkning af vejarbejder.
- Det opstillede må ikke hindre det frie udsyn til offentlig skiltning og/eller trafikregulerende Færdselstavler og andre informationstavler, der overdækkes ved opstilling skal derfor synliggøres ved erstatningstavler. Erstatningstavler skal opstilles efter den til en hver tid gældende lovgivning for afmærkning.
- Materiel med registreringsnummer skal placeres, så færdselsloven overholdes. Kan det ikke lade sige gøre, skal der søges om særskilt dispensation fra kørsels-, standsnings- og parkerings restriktioner til parkering@randers.dk.
- Det opstillede må ikke hindre den frie oversigt ved kryds eller gadehjørner. Det opstillede skal derfor som udgangspunkt placeres mindst 10 meter fra vejkryds.
- Der skal til enhver tid sikres passage på fortove for fodgængere, personer med gangbesvær og handicap samt kørestolsbrugere. Hvis det ikke er muligt, skal fodgængere henvises til at benytte modsatte fortov ved hjælp af skilte. Benyttelse af modsatte fortov skal kunne ske uden fare eller væsentlig ulempe for fodgængere, personer med gangbesvær og handicap samt kørestolsbrugere mv.
- Der skal være fri passage til udrykningskøretøjer.
- Ved dør- og portåbninger samt passager skal der altid være en fri afstand på mindst 0,5 m til hver side af denne.
- Ved opstilling af containere, bygge- og anlægsmaterialer og lignende skal det sikres, at trafikanterne ikke kan komme til skade ved nedfaldne materialer.
- Vejarealet skal sikres mod skader.
- Det er ikke tilladt at fastgøre det opstillede til belægninger, byinventar, beplantning eller lignende.
- Vedligeholdelse på arealet i form af ukrudtsbekæmpelse, affaldsopsamling og vintervedligeholdelse påhviler ansøger.
- Ansøger skal udbedre hærværk, graffiti og lignende hurtigst muligt, så arealet altid fremstår pænt og vedligeholdt.
- Det benyttede areal skal efterlades rengjort og i samme stand som inden ibrugtagning.
- Hvis der er luftledninger på det ansøgte areal, skal der holdes en respektafstand på mindst 1,5 meter til ledningerne. Inden for dette respektområde må der ikke arbejdes. Hvis der skal arbejdes tættere på ledningerne, skal det fremgå af ansøgningen.
- Kommunen eller politiet kan stille yderligere krav om for eksempel afmærkning, hvis færdsels- og/eller sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor. Eventuelle udgifter hertil er Randers Kommune uvedkommende.
- Hvis brugen af vejarealet efter kommunens vurdering foregår uhensigtsmæssigt og uforeneligt med gadens normale drift, samt hvis der konstateres færdselsmæssige eller miljømæssige ulemper for omkringboende eller andre, kan kommunen til enhver tid, og uden varsel og erstatning af nogen art, inddrage tilladelsen.
- Hvis en ansøger forårsager skade på kommunens belægning, byinventar, beplantning eller lignende, udbedres skaden af Randers Kommune for ansøgers regning.
- Hvis det opstillede forårsager tings- og personskader på tredjemand eller tredjemands ejendom, påhviler eventuelt erstatningsansvar alene ansøger.
- Hvis ansøger får en påtale fra kommunen eller politiet, skal det opstillede omgående flyttes eller fjernes af ansøger.
- Det er ikke tilladt at udleje eller på anden måde stille arealet til rådighed for andre.
Særlige vilkår for centerringen, trafikveje og fordelingsveje
- Opstilling må ikke foregå i tidsrummet kl. 7.00 – 9.00 og 15.00 – 17.00.
Særlige vilkår i gågader
- I dele af gågadenettet må kørsel må kun ske med køretøjer med en totalvægt op til 12 tons. Vægtbegrænsningerne er angivet på skiltning ved indkørsel til gågaderne og skal til en hver tid overholdes.
- Ved af- og pålæsning i gågaderne skal der udvises særlig omhu for at undgå beskadigelse af fliser m.v. Containere med stålruller må ikke anvendes uden forudgående udlægning af træplader til beskyttelse af belægningen.
- I forbindelse med af- og pålæsning skal motoren på køretøjet stoppes.
Afmærkning
Ansøger har pligt til at undersøge, om forholdene på stedet er egnede til den ønskede anvendelse. Ansøger skal blandt andet sikre sig, at alle trafikanter herunder fodgængere, cyklister m.v. kan færdes trygt og uhindret samt at Færdselsloven bliver overholdt på stedet.
Ansøger skal udarbejde en afmærkningsplan som vedhæftes den elektroniske ansøgning. Før der kan udstedes en tilladelse, skal både Randers Kommune og Østjyllands Politi godkende afmærkningsplanen.
Afmærkningsplanen skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning om afmærkning af vejarbejder.
Ansøger skal selv sørge for anskaffelse og opsætning af det godkendte afmærkningsmateriel. Ansøger har endvidere ansvaret for, at afmærkningsmateriellet er korrekt placeret under hele opstillingsperioden.
Ansøger afholder alle udgifter i forbindelse med afmærkning.
Brug af vejareal på bolig- og industriveje udenfor centerringen
Ved dette regulativ er det besluttet, at opstilling og placering af container, bygge- og anlægsmaterialer og lignende på bolig- og industriveje uden for centerringen er fritaget fra kravet om tilladelse, hvis alle vilkår i dette regulativ kan overholdes. Centerringen er afgrænset af Tørvebryggen, Vestervold, Markedsgade, Dragonvej, Rosenørnsgade og Havnegade.
Brug af vejareal inden for centerringen og på trafik- og fordelingsveje kræver altid en tilladelse. Ansøgning skal ske via elektronisk ansøgningsskema på virk.dk.
Trafikveje, fordelingsveje samt bolig- og industriveje findes på webkort.randers.dk.
Kort over centerringen
Vilkår for brug af vejareal uden tilladelse
Det kræver ikke en tilladelse at bruge vejarealet til opstilling af container, bygge- og anlægsmaterialer og lignende, hvis de generelle vilkår for brug af vejareal som fremgår af de foranstående sider i dette regulativ, sammen med nedenstående vilkår kan overholdes.
Kan vilkårene i dette regulativ ikke overholdes, skal der altid søges.
Særlige vilkår for opstilling af container
- Containeren opstilles på bolig- eller industriveje uden for centerringen.
- Containeren er opstillet i maksimalt 2 dage.
- Containeren er korrekt udstyret med reflekser.
- Containeren er korrekt udstyret med lys i lygtetændingstiden.
- Containeren ikke er opstillet på fortov eller cykelsti.
- Containeren er opstillet i en afstand på mindst 10 meter fra vejkryds.
- Containeren er opstillet i en afstand på mindst 5 meter foran udkørsler fra cykelstier
- Containeren er opstillet i en afstand på mindst 5 meter foran fodgængerfelter.
- Containeren er opstillet så kravet om fri passage for bolig- og industriveje kan overholdes. (Se afsnit om ”Krav til fri passage”).
- Containeren er korrekt afmærket i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning om afmærkning af vejarbejder.
- Containeren opstilles, hvor der ikke er standsnings- og parkeringsforbud eller sådan at frit udsyn til øvrig skiltning hindres.
- Containeren kan opstilles uden ændringer af eksisterende færdselsreguleringer, som for eksempel standsnings- og parkeringsforbud, ændring af ensretning, hastighedsnedsættelse, midlertidigt signalanlæg eller ubetinget vigepligt i vejkryds.
- Containeren er forsynet med tydeligt firmanavn og telefonnummer eller CVR-nummer.
Særlige vilkår for opstilling af stillads
- Stilladset opstilles på boligveje eller industriveje uden for centerringen.
- Stilladset er opstillet på fortov eller rabat.
- Stilladset er opstillet i maksimalt 14 dage.
- Stilladset er opstillet så kravet om fri passage for fortove kan overholdes. (Se afsnit om ”krav til fri passage”).
- Stilladset er opstillet i en afstand på mindst 10 meter fra et vejkryds.
- Stilladset er opstillet i en afstand på mindst 5 meter foran udkørsler fra cykelstier.
- Stilladset er opstillet i en afstand på mindst 5 meter foran fodgængerfelter.
- Stilladset er korrekt afmærket i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning om afmærkning af vejarbejder.
- Stilladset opstilles, hvor der ikke er standsnings- og parkeringsforbud eller sådan at frit udsyn til øvrig skiltning hindres.
- Stilladset kan opstilles uden ændringer af eksisterende færdselsreguleringer, som for eksempel standsnings- og parkeringsforbud, ændring af ensretning, hastighedsnedsættelse, midlertidigt signalanlæg eller ubetinget vigepligt i vejkryds.
- Der må ikke forefindes luftledninger til gadebelysning på strækningen.
- Stilladset er forsynet med tydeligt firmanavn og telefonnummer eller CVR-nummer.
Særlige vilkår for opstilling af lift og kran
- Lift eller kran opstilles på boligveje eller industriveje uden for centerringen.
- Lift eller kran er opstillet på fortov eller rabat.
- Lift eller kran er opstillet i maksimalt 2 dage.
- Lift eller kran er opstillet så kravet om fri passage på fortov kan (Se afsnit om ”krav til fri passage”).
- Lift eller kran er opstillet i en afstand på mindst 10 meter fra et vejkryds.
- Lift eller kran er opstillet i en afstand på mindst 5 meter foran udkørsler fra cykelstier
- Lift eller kran er opstillet uden for og i en afstand på mindst 5 meter foran fodgængerfelter.
- Lift eller kran er korrekt afmærket i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning om afmærkning af vejarbejder.
- Lift eller kran opstilles, hvor der ikke er standsnings- og parkeringsforbud eller sådan at frit udsyn til øvrig skiltning hindres.
- Er liften eller kran indregistreret, skal der søges om parkeringsdispensation, hvis den skal placeres på steder, hvor der er standsnings- eller parkeringsforbud eller hvis den holder der mere end 24 timer. Ansøgning sendes til parkering@randers.dk.
- Lift eller kran, der ikke er indregistreret, kan opstilles uden ændringer af eksisterende færdselsreguleringer, som for eksempel standsnings- og parkeringsforbud, ændring af ensretning, hastighedsnedsættelse, midlertidigt signalanlæg eller ubetinget vigepligt i vejkryds.
- Der må ikke forefindes luftledninger til gadebelysning på strækningen.
- Lift eller kran er forsynet med tydeligt firmanavn og telefonnummer eller CVR-nummer.
Særlige vilkår for oplag af bygge- og anlægsmaterialer
- Materialerne placeres på fortove, boligveje eller industriveje uden for centerringen.
- Materialerne ligger der i maksimalt 2 dage.
- Materialerne er placeret så kravet om fri passage for fortove eller bolig- og industriveje kan (Se afsnit om ”krav til fri passage”).
- Materialerne er placeret i en afstand på mindst 10 meter fra et vejkryds.
- Materialerne er placeret i en afstand på mindst 5 meter foran udkørsler fra cykelstier.
- Materialerne er placeret i en afstand på mindst 5 meter foran fodgængerfelter.
- Materialerne er korrekt afmærket i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning om afmærkning af vejarbejder.
- Materialerne opstilles, hvor der ikke er standsnings- og parkeringsforbud eller sådan at frit udsyn til øvrig skiltning hindres.
- Materialerne kan opstilles uden ændringer af eksisterende færdselsreguleringer, som for eksempel standsnings- og parkeringsforbud, ændring af ensretning, hastighedsnedsættelse, midlertidigt signalanlæg eller ubetinget vigepligt i vejkryds.
Krav til fri passage
Krav til rednings- og brandveje
Der er derudover særlige regler for rednings- og brandveje.
På Beredskab & Sikkerheds hjemmeside kan du læse hvordan du sikrer en - i brandmæssig henseende - forsvarlig opsætning af container, kran og lignende på vejarealer.
Kørsels- og parkeringsdispensationer
Kørsel og parkering i gågader
Hvis der er behov for at køre eller parkere, hvor dette er ulovligt, kræver det kommunens dispensation. Dette gælder alle indregistrerede køretøjer, herunder også påhængsvogne, lifte m.m. Tilladelsen gives kun i særlige tilfælde – for eksempel når der i køretøjet er monteret et arbejdsredskab, der er nødvendig for arbejdets udførelse.
Hvis tilladelsen gives, vil det være på følgende vilkår:
- Tilladelse gælder kun for det køretøj der fremgår af tilladelsen.
- Tilladelsen skal forefindes synligt udefra i forruden på køretøjet og fremvises til politiet på forlangende.
- Der skal udvises særlige hensyn til de gående trafikanter.
- Kørsel og parkering må kun foregå på de strækninger der fremgår af tilladelsen.
- Kommunen eller politiet kan stille yderligere krav om for eksempel afmærkning, hvis færdsels- og/eller sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor. Eventuelle udgifter hertil er Randers Kommune uvedkommende.
- Hvis brugen af vejarealet efter kommunens vurdering foregår uhensigtsmæssigt og uforeneligt med gadens normale drift, samt hvis der konstateres færdselsmæssige eller miljømæssige ulemper for omkringboende eller andre, kan kommunen til enhver tid, og uden varsel og erstatning af nogen art, inddrage tilladelsen.
- Konstateret misbrug eller ukorrekte oplysninger vil medføre inddragelse af tilladelsen med øjeblikkelig virkning.
I gågaderne er varelevering lovligt i det tidsrum, der fremgår af skiltningen. Det skal tilstræbes at arbejdet kan ske inden for dette tidsrum. Hvis arbejdet kan ske inden for det tidsrum, er det ikke nødvendigt med en parkering- og kørselstilladelse, hvis der er tale om af- og pålæsning, og det foregår kontinuerligt.
Parkering ved parkeringsforbud
Det kræver kommunens tilladelse at parkere på steder med parkeringsforbud. Dette gælder alle indregistrerede køretøjer, herunder også påhængsvogne, lifte mm. Tilladelsen gives kun, hvis alle andre muligheder er udtømte.
Hvis tilladelsen gives, vil det være på følgende vilkår:
- Tilladelse gælder kun for det køretøj der fremgår af tilladelsen.
- Tilladelsen skal forefindes synligt udefra i forruden på køretøjet og fremvises til politiet på forlangende.
- Parkering må kun foregå på den lokation, der fremgår af tilladelsen.
- Kommunen eller politiet kan stille yderligere krav om for eksempel afmærkning, hvis færdsels- og/eller sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor. Eventuelle udgifter hertil er Randers Kommune uvedkommende.
- Hvis brugen af vejarealet efter kommunens vurdering foregår uhensigtsmæssigt og uforeneligt med gadens normale drift, samt hvis der konstateres færdselsmæssige eller miljømæssige ulemper for omkringboende eller andre, kan kommunen til enhver tid, og uden varsel og erstatning af nogen art, inddrage tilladelsen.
- Konstateret misbrug eller ukorrekte oplysninger vil medføre inddragelse af tilladelsen med øjeblikkelig virkning.
På steder med parkeringsforbud må man gerne lave af- og pålæsning. Så længe af- og pålæsningen foregår kontinuerligt, så er der ikke nogen tidsgrænse for, hvor længe man må lave af- og pålæsning. I disse tilfælde behøver man ikke at ansøge om en midlertidig tilladelse til parkering.
Øvrige parkeringsrestriktioner
Der kan ikke dispenseres fra de standsnings- og parkeringsrestriktioner, der følger af Færdselslovens § 28 og 29.
Hjemmelsgrundlag
Regulativet er vedtaget af Byrådet 29. januar 2024, og forhandlet med politiet 8. august 2023. Regulativet træder i kraft 01.02.2024.
Regulativet er vedtaget med hjemmel i:
Lov om offentlige veje m.v. §§ 80, 81, 83 og 89
Lov om private fællesveje § 66
Alle henvendelser vedrørende regulativets bestemmelser skal rettes til Randers Kommune, som administrerer regulativet i samarbejde med Østjyllands Politi.