Analyse af skolernes bygningsmasse – udviklingsplaner for skolerne
Den didaktiske og pædagogiske analyse af skolernes bygningsmasse og udviklingsplaner for skolerne skal være med til at understøtte et mangfoldigt og praksisnært læringsmiljø med deltagelsesmuligheder for alle.
Plan
Hele kommunen
15. november 2024
11. oktober 2024
Skole- og uddannelsesudvalget vedtog den 7. oktober 2024 at sende en didaktisk og pædagogisk analyse af skolernes bygningsmasse, som indeholder udviklingsplaner for skolerne, i høring frem til den 15. november 2024.
I forbindelse med en prioritering og udmøntning af udviklingsplanerne sendes et forslag om, at der udvælges modelskoler, hvor der i særlig grad fokuseres på arbejdet med at etablere stærke børnefællesskaber, ligeledes i høring frem til 15. november 2024.
Scenarier og udviklingsplaner for skoler i Sydbyen; Kristrup Skole, Søndermarkskolen og Tirsdalens Skole er ikke en del af høringen, da de behandles politisk på et senere tidspunkt.
Didaktisk og pædagogisk analyse og anbefaling
NERD architects har udarbejdet en didaktisk og pædagogisk analyse af skolernes bygningsmasse, der beskriver udviklingsplaner for skolerne.
I analysen beskrives det samlede behov for indsatser på de enkelte skoler gennem 4 kategorier:
- Lokalerne er tidssvarende, så aktiviteter og undervisning kan afvikles i eksisterende rammer
- Lokalerne har en passende kapacitet, men læringsmiljøet understøtter i mindre grad de bærende pædagogiske principper og rumlige fokuspunkter
- Lokalerne er udfordret på kapacitet, og/eller læringsmiljøet understøtter ikke de bærende pædagogiske principper og rumlige fokuspunkter
- Lokaler mangler, og det er ikke muligt at afvikle undervisningen i eksisterende rammer
NERD architects vurderer, at særligt skolernes almene arealer, hvor eleverne opholder sig en stor del af skoledagen, kun i mindre grad understøtter de pædagogiske principper og rumlige fokuspunkter, som er politisk vedtaget og beskrives i analysens første del.
De almene arealer omfatter klasserum, grupperum, og fællesarealer herunder forslag til etablering af makerspace som en værkstedsfunktion.
Mange af læringsarealerne i og omkring klassen er monofunktionelt indrettede med få eller ingen muligheder for at variere undervisningen og skabe gode deltagelesmuligheder for alle.
Skole- og uddannelsesudvalget har besluttet at prioritere en proces, hvor der peges på en modernisering af skolernes almene arealer med fokus på at skabe rum og deltagelsesmuligheder for alle - herunder rum for tilbagetrækning og mellemformer samt fællesskaber i forskellige former. Moderniseringen skal understøtte en høj rumlig differentiering, der kan imødekomme en bredere vifte af behov samt flere måder at lære på, og som dermed muliggør et mere mangfoldigt og praksisnært læringsmiljø.
Skole- og uddannelsesudvalget vil få fremlagt høringssvar på udvalgsmødet den 2. december 2024 med henblik på at træffe en endelig beslutning af prioriteringen af midlerne til realisering af skolernes udviklingsplaner. På baggrund af beslutningen vil der blive arbejdet med en udmøntningsplan i foråret 2025.
Høringssvar
Munkholmskolens skolebestyrelse
Se vedhæftede.
Med venlig hilsen
Munkholmskolens skolebestyrelse
Vedhæftede dokumenter
Bedre pædagogik handler ikke nødvendigvis af mursten
Det er naturligvis godt, at vores børn har nogle gode fysiske rammer for deres skolegang. Og det er godt, hvis skolen har plads til en varieret undervisning, hvor de fire læringsstile kommer i spil. Nu er der et billede i materialet, der viser en skole, hvor klasseværelset er indrettet 100% til tavleundervisning. Det bør laves om. Men det kan sagtens klares uden dyre bygningsrenoveringer. Hvis rammerne ellers er i orden, vil det være billigere med et nyt møblement, frem for at der skal sættes nye skillevægge op. Jeg mener med Randers Kommunes nuværende økonomi, at skolerne i Randers Kommune skal renoveres på en måde, så at bygningsmassen ikke forfalder. Men renoveringer ud over det, vil være en hårfin prioritering mellem at bruge pengene på mursten eller på at opdatere den faglige standard i vores skoler.
Som jeg forstår det, er inklusion blevet en spareøvelse. Det vil kun trække den faglige standard ned for alle elever, fordi der ikke er sat ressourcer af til elever med særlige behov. Det giver mening, at placere børn, der er anderledes under det samme tag, som elever der passer ind i de gængse normer. At disse elever møder elever, der er anderledes, er en væsentlig del af børnenes sociale dannelse.
Vil vi inklusion i normalskolen, kræver det imidlertid ekstra ressourcer i form af lærere og pædagoger, der ud over at varetage undervisning i specialklasser også kan støtte elever, der får timer sammen med normalklassen. Derfor kræver inklusion ressourcer ud over de ressourcer, der ville skulle bruges, hvis elever med særlige behov udelukkende skulle undervises i specialklassen.
Randers Kommune bør anderkende børn, der på vej ind i skolen er blevet udredt med en psykiatrisk diagnose. Derfor bør den lægelige vurdering anerkendes i forhold til, om et barn er i stand til at modtage undervisning i en inklusionsklasse eller er nødt til at få undervisning på en specialinstitution (specialskole). Erfaringen fra andre kommuner viser, at hvis barnet ikke kan være i en inklusionsklasse og kommunen nægter at give et tilbud i en specialskole, holder forældrene barnet hjemme af hensyn til barnets tarv. Det kan koste en far eller mor deres job, fordi de er nødt til at blive hjemme og passe barnet. Og barnet kan være mærket for livet.
Randers Kommune forventer i de kommende år at der vil ske en synlig tilvækst i befolkningstallet. Men nye borgere med børn flytter altså ikke til en kommune, der ikke en gang har et forsvarligt tilbud til børn med særlige behov, før de eventuelt kommer i 1. klasse. Jeg har boet i en kommune, hvor formanden for en lokal vælgerforening havde anbefalet sin datter at vente med at flytte tilbage til kommunen, før børnene var gået ud af skolen, simpelthen fordi den faglige standard var for ringe i kommunens folkeskoler. Skal Randers Kommune være attraktiv for tilflyttere må vi simpelthen investere i den faglige kvalitet på vores folkeskoler. Ingen kommune overlader børn i 0te klasse til dem selv. Vi må så håbe på, at forældrene er uddannede nok til at kunne undervise dem hjemme.
Høringssvar fra Grønhøjskolen
Høringssvaret er udarbejdet med inddragelse af referater fra skolebestyrelsen og MED.
1) Vi ønsker fokus på renovering af vore naturfags lokaler - fysik og biologi - som er nedslidte og helt igennem utidssvarende. Det ar været i pipeline i de seneste 10 år.
2) Ukorrekt - formuleringen at eleverne på afdelingen i Tørring, i tilfælde af at afdelingen lukkes, kan rummes i de nuværende lokaler på Grønhøjskolen er ikke korrekt. Der ville skulle etableres egnede lokaler som tilgodeser de særlige behov der er i vores indskolings- og mellemtrinsspecialgruppe (pt. 26 elever 4 klasser) Dette kræver bla. at de har lokaler i skærmede områder.
Høringssvar fra MED-udvalget på Asferg Skole og SFO
MED-udvalget på Asferg Skole og SFO har følgende kommentarer: