Budget 2026-2029

Det er lidt svært helt rigtigt at se at Randers ønsker gode folkeskoler. Som forslaget er nu er der igen en besparelse på 7,1 millioner i 2026 stigende til 11,4 millioner i 2027 og fremefter.

Og så stikker det noget ud, at der i budgetforslaget er lagt op til at lade de skydende 25,3 millioner fra den nyeste skoleanalyse for udviklingsplanerne i Sydbyen skal gå til børnehaven Toftegården, i stedet for at give dem tilbage til byens skoler, hvor de er taget fra. Er det rimeligt?

Hvis vi fortsat ønsker at have folkeskolen som førstevalg, så skal der ikke spares, da vi risikerer en yderligere flugt mod privat- og friskolerne. Selv har vi en skole der i den grad trænger til en kærlig hånd og pengene ville falde på et tørt sted. 

I budgetforslaget nævnes også klyngesamarbejde og bæredygtige skoler. Sidste gang hed det skolefælleskaber. For en landsbyskole som vores med et stort opland er skolernes selvstændighed ekstrem vigtigt og vi anser det ikke som en god idé at gå ned ad den vej. Hvis der ikke er et økonomisk incitament forbundet med klyngesamarbejde, så kan det give god mening i nogle sammenhænge, eks at deles om lærerkræfter. Ellers ikke.

Invester nu i folkeskolen!

Skolebestyrelsen på Grønhøjskolen

Til byrådet i Randers Kommune,

På grund af den korte høringsfrist og det noget uoverskuelige budgetmateriale er det med nogen tøven at skolebestyrelsen på Munkholmskolen afgiver nedenstående høringssvar. I får vores holdninger til de pointer som står klart for os på nuværende tidspunkt, og hører fra os igen hvis der viser sig at være andre budskaber som ligger os på sinde.

Vi hæfter os med glæde ved at der ikke umiddelbart er lagt op til store strukturelle ændringer på skoleområdet i forbindelse med dette års budget. Det er glædeligt, da der er brug for stabilitet og forudsigelighed i skolernes strukturelle rammer, sådan at lærere og ledelser får ro til arbejdet med at drive og udvikle den bedste folkeskole. Dette er særligt vigtigt set i lyset af det statslige kvalitetsprogram som allerede indebærer store forandringer i vores daglige virke på skolerne i de kommende år.

Som skolebestyrelse har vi svært ved at gennemskue præcis hvordan generelle effektiviseringsbesparelser vil ramme os, og de samlede effekter på skolens økonomi af sidste års budgetaftale sammen med det forslag som ligger nu er uklare for os. Derfor kan vi blot understrege at enhver nedskæring i skolens økonomi VIL betyde at vi kan have færre af vores dygtige, kompetente medarbejdere omkring vores børn, og dermed ramme vores børn på den trivsel og faglighed som vi ellers er så glade for at Munkholmskolen giver dem.

Munkholmskolen – som mange andre folkeskoler i Randers – har væsentlige udfordringer med nedslidte faglokaler, tidssvarende rammer om undervisningen, pladsproblemer mm. I det lys er vi helt uforstående overfor at de midler til anlæg som oprindelig er taget fra skolernes anlægsbudgetter til udbygning i sydbyen foreslås overflyttet til daginstitutionsområdet. Det er en ond cirkel hvis akutte tilfælde igen og igen forhindrer os i at gennemføre nødvendige renoveringer, og dermed forebygge de dyre, akutte sager.

Vi er overraskede over at forvaltningen foreslår en flytning af UU og uddannelsessamarbejdet fra skoleområdet til arbejdsmarkedsområdet. Set fra vores perspektiv er der en risiko for at noget af den sammenhæng som særligt UU skaber mellem folkeskole og ungdomsuddannelser forsvinder. Det er derfor vigtigt at denne sammenhæng sikres på andre måder hvis forslaget gennemføres. Det er trods alt langt de fleste unge som overgår direkte fra grundskole til ungdomsuddannelser.

Det foreslåede budget fortsætter som forventet arbejdet med ’Alle med i skolestart’. Som bestyrelse håber vi at byrådet og forvaltningen følger udviklingen på dette område tæt, sådan at der løbende kan justeres i tiltaget på grundlag af de erfaringer der gøres og problemer der evt. måtte opstå. Vi savner nogle konkrete bud på hvordan og hvor hurtigt der følges op på indsatsen, nu hvor implementeringen er gået i gang.

Mvh

Skolebestyrelsen på Munkholmskolen

Er vedhæftet 

Som Fagperson og borger i kommunen er jeg dybt bekymret for udviklingen på Dagtilbud og Skoleområdet.!!

- Hvordan kan det kaldes en styrkelse, når specialbørnehaven mister selvstændig ledelse og reduceres i pladser? Den faglighed, skærmning fra lyd og adgang til egen legeplads med stimulerende aktiviteter forsvinder fuldstændig. 

-Hvor er evidensen for at Multihandicappede børn og børn med massive udviklingshandicaps udvikler sig af at være i rammer med almene børn.? 

- Hvorfor presses børn tilbage i rammer, de tidligere er brudt sammen i?

- Hvorfor er der ikke lavet et alternativ, der styrker Lucernevej som specialinstitution?

- Hvor er dokumentationen for de “positive erfaringer fra andre kommuner”?

- Og hvorfor bliver færre børn visiteret, når behovet er der?

-Lucernevejens børnehave er i mange år slet ikke blevet nævnt som en mulighed for visitation, når børn indstilles væk fra Almen, derfor bruges færre pladser helt åbenlyst, når forældre ikke er bevidst om

muligheden. Det er brud på råd og vejledningspligten.

For mig viser det her en alvorlig mangel på gennemsigtighed og flere steder mangler høringssvaret berigtigelse . Forældrene og vi som borgere sidder tilbage uden klare svar, mens forslaget risikerer at ændre de yngste og mest sårbare børns livsvilkår for altid.

HØRINGSSVAR – SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSESENHEDEN

Samle sundhedstilbud organisatorisk

Sundhedsområdet står over for en vigtig og fremtrædende rolle, set i lyset af fremtidens Randers. For at kunne løfte sundhedsopgaverne er det vigtigt med et koordineret og styrket samarbejde på tværs - ind i sundhedstilbuddene til borgerne. Det vil være naturligt, at sundhedsindsatserne udspringer fra Sundhedscentret, hvor der i forvejen er samlet relevante faglige kompetencer.

Etablere et Center for Mental Sundhed

Randers Kommune markerer en klar prioritering af borgernes trivsel med etableringen af et Center for Mental Sundhed. Den mentale sundhed er udfordret, og der er behov for en styrket indsats.

Ved at samle relevante fagligheder og eksisterende tilbud i ét center opnås:

• Bedre koordinering og overblik

• Stærkere monitorering og opfølgning

• Målrettede, evidensbaserede indsatser baseret på lokale behov

Centret bør forankres i Sundhedsfremme- og Forebyggelsesenheden for at sikre kvalitet og tværfagligt samarbejde. For at realisere potentialet kræves yderligere ressourcer - både økonomisk og personalemæssigt.

Styrke forebyggelse og fysisk sundhed: Brobygning

For at sikre varig effekt af kommunens sundhedstilbud anbefales det, at brobygning til lokale samværs- og bevægelsesaktiviteter gøres til en fast del af den kommunale sundhedsindsats. Erfaringer viser, at borgere fastholdes i sunde fællesskaber og livsstil, når der skabes en god overgang fra sundhedsforløb til lokale aktiviteter.

Det igangværende brobygningsprojekt - i samarbejde mellem Sundhedsfremme og Forebyggelse, Rehabilitering samt Kultur og Fritid - har vist god effekt. Vi anbefaler, at projektet gøres permanent for at styrke forebyggelse, det tværfaglige samarbejde og borgernes fastholdelse i sundhed.

Forslag om etablering af HR-partnermodel

Vi har en klar forventning om, at de berørte medarbejdere bliver involveret i den efterfølgende proces omkring, hvorvidt Godt i Gang skal centraliseres under HR eller høre under det nye Center for Mental Sundhed.

De stigende udfordringer med flere udsatte borgere og et øget behov for sundhedsydelser vil kræve tilførsel af ressourcer for at kunne løfte opgaven.

På vegne af medarbejderne i SFE

Det lokale MED-udvalg på Sprogcenter Randers har på baggrund af bemærkninger fra medarbejderne gennemgået og drøftet den del af budgetmaterialet, der specifikt omhandler konkurrenceudsættelse af driftsopgaver i Randers Kommune – oplæg (Punkt 7, afsnit 4.5, s. 15 - Sprogundervisning), og bemærker, at der i materialet vurderes eventuelt at være et potentiale i at konkurrenceudsætte opgaven med sprogundervisning.

MED-udvalget udtrykker bekymring over forslaget om en potentiel konkurrenceudsættelse af sprogcenteropgaven i Randers Kommune. Opgaven løses i dag i en stabil og veldrevet organisation med en tæt kobling til jobcentret og øvrige kommunale indsatser. Fleksibilitet i opgaveløsningen præger samarbejdet mellem sprogcentret og de øvrige afdelinger, og sprogcentret bidrager aktivt i den fælles kommunale beskæftigelsesindsats mhp. at sikre velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft til lokale virksomheder.

Konkurrenceudsættelse vurderes at indebære risiko for tab af lokal viden og sammenhæng samt ekstraomkostninger ved opgaver, der i dag løses inden for rammerne af sprogcentrets økonomi. Modsat en privat udbyder skal et kommunalt sprogcenter ikke generere overskud. Derudover er private udbydere mere økonomisk udsatte i forbindelse med udsving i aktivitet – med risiko for konkurs.

MED-udvalget anbefaler derfor ikke, at Randers Kommune konkurrenceudsætter opgaven med danskuddannelse til udenlandske borgere.

Anbefalinger:

1. Bevar det lokale og kommunale tilbud for at sikre kvalitet og sammenhæng i integrations- og beskæftigelsesindsatsen.
2. Fortsat konstruktiv dialog om sprogcentrets rammer og drift, herunder bygning og lokalekapacitet.

MED-udvalget opfordrer til en konstruktiv proces, hvor Sprogcenter Randers fortsat kan bidrage til kommunens økonomiske, integrationsmæssige og beskæftigelsesrettede mål.

Fakta om Sprogcenter Randers:

I nedenstående fremgår centrale nationale data, hvor Sprogcenter Randers ligger væsentligt højere end landsgennemsnittet:

Tema                                                                                                  Sprogcenter Randers            Landsgennemsnit

Bestået danskuddannelse inden for 5 år for kursister                                           

omfattet af integrationsloven, 2024                                                                            71 %                                  65 %           

Beståelsesprocent til de

afsluttende prøver, 2024                                                                                               99,4 %                               93,6 %

Fraværsprocent for kursister omfattet

af integrationsloven, 2024                                                                                             18 %                                  28 %

Lokal brugertilfredshedsundersøgelse 2023:

“Tilfredshed med undervisningen”                                                                               96 %                                      -

Kilde: https://integrationsbarometer.dk/danskuddannelserne

Kommunal forankring giver en sammenhængende og helhedsorienteret indsats

Et kommunalt sprogcenter har som allerede nævnt i budgetoplægget en række fordele:

1. Sprogcentret indgår i et tæt samarbejde med den kommunale virksomhedsservice og Center for Job og Kompetencer om beskæftigelsesindsatsen med henblik på at nedbryde sprogbarrierer og opkvalificere udenlandsk arbejdskraft både sprogligt og i forhold til arbejdspladskultur jf. Fremtidens Randers og Hvidbogen. I samarbejdet er vi bevidste om, at nyere forskning peger på, at sproglige kompetencer har afgørende betydning for beskæftigelse. https://www.vive.dk/media/pure/6654/653709
2. Fælles strategi og tæt samarbejde om den beskæftigelsesrettede indsats med Center for Job og Kompetencer.
3. Tæt samarbejde med integrationsafdelingen om flygtningegruppen med udgangspunkt i kursistens jobplan, sproglige progression, sprogmentor og sprogmakker, individuelle forløb, fraværsopfølgning mm.
4. Undervisning og aktiviteter på Sprogcenter Randers understøtter i et tæt kommunalt samarbejde nye borgere i at blive aktive forældre, medarbejdere og medborgere i foreningsliv og lokalsamfund.
5. Sprogcenter Randers udviser stor fleksibilitet i undervisningstilbud og ved behov for hurtige indsatser – f.eks. etablering af Ukraine-modtagecenter i 2022 i et bredt samarbejde med andre aktører i kommunen.
6. Vejledning og opkvalificering af borgere i arbejdspligten samt forløb i sundhedsdansk for at imødekomme det aktuelle behov for opkvalificering af udenlandsk sundhedspersonale uden meromkostninger for Randers Kommune.
7. Sprogcentret bidrager i det fælles kommunale sociale ansvar i forhold til kontinuerligt at have medarbejdere i praktik, fleksansættelse, løntilskud og nyttejob.
8. Fælles fagsystemer og arbejdsgange samt nem udveksling af persondata med de øvrige afdelinger i kommunen, hvilket smidiggør samarbejdet og kommer den enkelte borger til gavn.
9. Sprogcenter Randers trækker på stærke netværk lokalt, regionalt og nationalt, bl.a. et netværk med andre kommunale sprogcentre, hvilket bidrager til værdifuld sparring, videndeling og kompetenceudvikling.

Høj driftssikkerhed og stabilitet i et marked præget af store udsving med risiko for konkurser

1. Sprogcenter Randers er kendetegnet ved høj kvalitet i undervisningen, hvilket sikres gennem højtkvalificerede medarbejdere med stabil tilknytning til sprogcentret. Der er fokus på at bevare viden, videndeling og kompetenceudvikling i organisationen.
2. Sprogcentret har et godt arbejdsmiljø og samarbejdsklima, hvilket understøtter, at sprogcentret kan levere en stabil drift og et højt niveau i opgaveløsningen. Dette understøttes af seneste APV og trivselsmåling samt brugertilfredshedsundersøgelsen, som dokumenterer en høj grad af tilfredshed med undervisningen og læringsmiljøet på Sprogcenter Randers.
3. Sprogcenter Randers har et vedvarende fokus på ressourceudnyttelse og effektivitet – også ved udsving i aktivitet. F.eks. har sprogcentret udført tilpasninger af bygningen, der gør, at vi har større hold, og sprogcentret har målrettet arbejdet med at forbedre kursisternes gennemførselstid og dermed formået gradvist at sænke enhedsprisen pr. kursist.

Sammenfatning

Sprogcentret anbefaler ikke udlicitering af opgaven, da opgaven i dag løftes i en stabil og veldrevet organisation med en tæt kobling til jobcenter og øvrige kommunale indsatser. Fleksibilitet i opgaveløsningen præger samarbejdet mellem kommunens kommunale sprogcenter og de øvrige afdelinger. Samarbejdet på tværs i arbejdsmarkedsafdelingen bygger på en fælles kerneopgave, fælles værdier og tæt tillidsfuld dialog, der tager mange år at opbygge på ny, til gavn for borgerne og økonomien.

Sprogcentret løfter opgaven professionelt, på et fagligt højt niveau og med stor tilfredshed både hos brugere og samarbejdspartnere. Den stadig stigende efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft fordrer et stabilt sprogcenter, og et eventuelt skift til ny udbyder fører erfaringsmæssigt til høj personaleomsætning, tab af viden, erfaring og kvalitet. Sprogcenter Randers har et stærkt netværk og samarbejdsflader både lokalt, regionalt og nationalt, som Randers Kommune og den enkelte borger kan profitere af.

Sprogcentret indgår gerne i fortsat dialog om sprogcentrets økonomiske rammer og vilkår, herunder sprogcentrets lokalitet.

På vegne af medarbejdergruppen

Med venlig hilsen MED-udvalget ved Sprogcenter Randers

Liselotte Keld Blokkebak

Thomas Vigh

Jesper Engstrøm Christiansen

Thomas Sand Larsen

Hanne Haahr Jensen

Jeg bliver bekymret, urolig, vred og meget, meget ked af det, når jeg læser, at Randers Kommune påtænker at lukke et så velfungerende specialtilbud til vores udsatte og sårbare BØRN.

Ja… BØRN!

I ved… de dér små mennesker, der ikke selv kan protestere og skrive høringssvar. De dér små mennesker, der er så afhængige af, at voksne er voksne og træffer gode beslutninger på deres vegne.

At sætte børn med særlige og komplekse behov i en almen institution, hvor der oftest er mere ufaglært end faglært personale… det er IKKE et eksempel på en god beslutning.

Det er et eksempel på, hvordan man hurtigt får varmen ved at tisse i bukserne.

Hurtig, men meget kortvarig effekt - og en masse oprydningsarbejde bagefter.

Jeg opfordrer til, at forslaget trækkes tilbage.

Jeg opfordrer også til, at der fremover søges relevant information/sparring/rådgivning inden der fremsættes (lignende) forslag.

Det kunne nemlig se ud som om forslaget er udarbejdet og fremsat på et særdeles uoplyst grundlag.

Not-fun fact:

I budgetforslaget kan læses, at kommunens specialtilbud ikke har været fuldt udnyttet de seneste år. Min (personlige) oplevelse er, at specialtilbud som f.eks. Lucernevejens børnehave, desværre slet ikke bliver nævnt - og tilbudt - som en mulighed?!?!

.

Tandplejens MED-udvalg vil gerne udtrykke taknemmelighed for den lydhørhed der har været om den økonomiske analyse som tandplejen har gennemført og afleveret i 2025.

I år indfases den sidste årgang af de unge i det gratis kommunale tilbud om tandpleje og det betyder at tandplejen nu regelmæssigt har kontakt med alle børn og unge fra 0 år til 22 år. Vi oplever at de fleste børn og unge er sunde og lever i velfungerende familie. Men vi bekymres ved at se et tiltagende antal børn og unge i udsathed. Det kommer til udtryk ved en stigende mængde tandsygdom hos de yngste børn generelt, og mere kompleks tandsygdom hos de udsatte børn og unge. Vi oplever i stigende omfang at små børn på 3-5 år har så ødelagte tænder og så mange smerter fra tænderne, at vi må lægge dem i narkose og fjerne alle deres mælketænder. Disse børn og unge kæmper ofte også med lav trivsel, skolevægring og marginalisering. Et tydeligt tegn på en stigende social ulighed i sundhed.

I tandplejen mener vi at sundhed er centralt for at få vendt den socioøkonomiske udvikling i Randers kommune, og vi bakker fuldt og helt op og bidrager meget gerne til en styrket sundhedsindsats og i arbejdet med Fremtidens Randers

Økonomisk analyse i tandplejen

Der er i foråret 2025 gennemført en analyse af tandplejens økonomi. Den viste at:

• Tandplejens budget er væsentligt lavere end i sammenlignelige kommuner i Region Midtjylland

• Tandplejen løser kun lovpligtige opgaver og de forebyggende tiltag med bl.a. tandbørstning i udvalgte institutioner i Nordbyen, der har vist stor effekt, er effektiviseret bort med udgangen af 2025

• Den nødvendige sammenlægning og udvidelse af antallet af tandklinikker ved indførelsen af ungdomstandplejen 18-22 år, er pålagt tandplejen selv at betale. Tandplejen afdrager 1 mio. kroner om året, der tages ud af tandplejens driftsbudget.

Den økonomiske analyse peger også på at prisstigninger på tandmaterialer og at det, at der ikke er et budget til reparation, vedligeholdelse og nyanskaffelser af teknisk udstyr udfordrer driften i tandplejen og presser tandplejens økonomi.

Tandplejen har i de senere år arbejdet målrettet med at effektivisere driften i tandplejen, og der arbejdes i dag med effektive arbejdsgange og en maksimal uddelegering af opgaver, faggrupperne imellem. Tandplejen har også genforhandlet aftaler med kommuner, der køber ydelser i Randers kommune og udarbejdet kontrakter og referencepriser med privatpraktiserende tandlæger, så tandplejen får de nødvendige indtægter og ikke bruger penge på unødigt høje priser i privat tandlægepraksis.

Tandplejens økonomi er under et stort pres.

Det er svært at realisere den planlagte rammebesparelse på 0,79 mio. kr. (2026-2027), stigende til 1,06 mio. kr. fra 2028 og frem, uden at serviceniveauet i tandplejen må forringes væsentligt.

Venlig hilsen

Tandplejens MED-udvalg

Høringssvar fra Medarbejdersiden i Sektor MED Dagtilbud.

Specialbørnehaven Lucernevej.

Sektor MED Dagtilbud har siden budgettet sidste år hilst Specialbørnehaven Lucernevej velkommen i Dagtilbud.

Vi ser et stort potentiale i at styrke samarbejdet. Det giver mulighed for sparring og videndeling på tværs. Det er til glæde for en pædagogisk sammenhængskraft mellem det almene og det specialiserede.

Samarbejdet vil styrkes yderligere ved fysisk at flytte specialbørnehaven til en daginstitution. De tre eksisterende specialtilbud i dagtilbud har god erfaring med den type samarbejde.

Anbefaling ift. børn:

Der bør være særlig opmærksomhed på, at de nye fysiske rammer er tilpasset Lucernevejs-børnenes behov. Der skal være mulighed for at veksle mellem at blive skærmet og at kunne besøge den almene institution, uden at gå på kompromis med det enkelte barns behov.

Anbefaling ift. Personale:

Det er vores store anbefaling og ønske, at medarbejderne i både Specialbørnehaven Lucernevej og i Huset Nyvang tages med på råd igennem hele processen. At de oplever gennemsigtighed og åbenhed. At der lyttes til deres perspektiver og faglighed.

Det er vigtigt for det psykiske arbejdsmiljø og for fastholdelse af personalet i begge institutioner, at ingen personaler ”tvinges” til at flytte fra Huset Nyvang til den nye institution. Men at det tilbydes som en frivillig mulighed.

En eventuel flytning medfører en betydelig ændring af arbejdsvilkårene for medarbejderne i Specialbørnehaven Lucernevej. De har i forvejen skullet skifte forvaltning, organisering mm. Så de bør have en særlig opmærksomhed.

Anbefaling ift. ledelse:

I Dagtilbud Midt ligger en særlig ledelsesopgave ift. forebyggelse og tidlig indsats. Det vil ikke være foreneligt med at varetage to institutioner.

I budgetforslaget er der ikke taget højde for ansættelse af en leder til den “nye” integrerede institution på Lucernevej. Den nye 119-børns institution vil skulle dele leder med en allerede eksisterende institution i Dagtilbud Midt. Der bør tilføres midler til at ansætte en selvstændig pædagogisk leder til institutionen.

Den pædagogiske leder, der får ansvar for både Huset Nyvang og Specialbørnehaven Lucernevej, bør få mulighed for at blive opkvalificeret.

Finansiering af Børnehuset Toftegaarden.

Vi mener, den foreslåede kapacitetsudvidelse i Dagtilbud Midt giver god mening i forhold til at skabe råderum til opførelsen af en ny Toftegaard-institution.

Etablering af vuggestue i Fårup.

Det er bestemt ikke optimalt, at liggehal placeres så langt fra vuggestuens grupperum. Det medfører dårlige arbejdsvilkår for personalet.

Opmærksomhed på Køkkenpersonale

Byrådet har med vedtagelsen af mad- og måltidsstrategien for hele kommunen sat en vigtig retning for kvaliteten af kommunens måltider. For at realisere strategiens mål er det afgørende, at budgettet sikrer bedre arbejdsforhold i køkkenerne – herunder et godt arbejdsmiljø, tilstrækkelige arbejdstimer samt muligheder for relevant efter- og videreuddannelse. Dette vil styrke de små faggrupper og sikre, at medarbejderne kan udføre deres arbejde med kvalitet og engagement.

Venlig hilsen

Medarbejdersiden i Sektor MED Dagtilbud.

Randers Kommunes sundhedspleje ønsker at takke for det store arbejde, der ligger bag Fremtidens Randers og hvidbogen. Vi anerkender den tydelige retning, der sættes mod, at alle familier i kommunen skal trives og på sigt kunne udvikle sig til selvforsørgende borgere. Et liv som aktiv bidragende og velfungerende ung og voksen grundlægges tidligt – sundhed, trivsel og tryg tilknytning er nøgleord. Hvidbogen siger det tydeligt:

”Allerede i de tidlige barndomsår lægges de afgørende grundsten for sundhed, trivsel og personlig udvikling, og forskning viser, at tidlige indsatser er afgørende for at skabe en forskel (Fremtidens Randers s. 46)”

Sundhedsplejens indsats bidrager direkte til denne vision gennem vores sundhedsfremmende, forebyggende og opsporende arbejde. Vores særlige bidrag ligger i den tidlige indsats, som for de mest sårbare familiers vedkommende starter allerede i graviditeten. Vi arbejder målrettet med evidente opsporingsredskaber og lykkes vi her, kan vi forebygge, at familierne senere får brug for langt tungere indsatser.

Vi har flere ideer til, hvordan vi konkret kan understøtte Fremtidens Randers og indgå i flere tværfaglige, tværgående og fremskudte indsatser – her har vi flere gode erfaringer at trække på: Familiedage i Nordbyen, ”Sov godt, Randers” og ”Kroppen i Hopla” samt det kommende projekt ”Tæt og tør”. Vi ønsker aktivt at understøtte, at der kommunalt ikke oprettes parallelle tilbud.

En af vores sundhedsfremmende og forebyggende indsatser er Familieiværksætterne (FIV) til alle førstegangsfødende samt Mini-Fiv, som er målrettet sårbare forældre. I disse indsatser, arbejder vi sammen med tværfaglige samarbejdspartnere, bl.a. jordemødre fra regionen og den kommunale tandpleje. Sammen tilbyder vi forløb, der styrker forældre i den tidlige familiedannelse. Vi har mange års erfaring med at tilbyde FIV og Mini-FIV, og vi lykkes godt med rekruttering og fastholdelse. Forløbene er løbende blevet udviklet med tæt afsæt i forældrenes evalueringer.

Set med sundhedsfaglige øjne er FIV et vigtigt tilbud, som bidrager til at understøtte visionen for Fremtidens Randers. Det giver nye forældre viden og støtte i forældrerollen – og et netværk af andre nye familier. Begge dele er vigtigt ift. at sikre det lille barn en tryg og god opvækst. I forløbene tilbydes vejledning om det lille barns sundhed, udvikling, trivsel; med særligt fokus på udviklingen af tryg tilknytning og følelsesmæssig selvregulering. Evnen til at regulere sig selv følelsesmæssigt er en afgørende kompetence, for senere at kunne fastholde børn og unge i skole og uddannelse og dermed skabe vejen til selvforsørgelse.

Tilbuddet blev indført i 2014 efter en politisk beslutning, og er løbende blevet forlænget 1-2 år ad gangen.

Med vores høringssvar ønsker vi at gøre opmærksom på, at den mangeårige midlertidige bevilling på 1,5 mio. kr. står til at udløbe pr. 31/12 2025. Den udløbende bevilling udgør ca. 10 % af Sundhedsplejens samlede budget.

Vi anbefaler, at der sikres en videreførelse af tilbuddet med en fast bevilling. Forløbene er en veldokumenteret tværfaglig og tidlig indsats, som i høj grad understøtter Fremtidens Randers’ vision om at skabe stærke familier og på længere sigt reducere behovet for mere indgribende og ressourcekrævende foranstaltninger.

PREP, som er et tilbud til par med udfordringer i parforholdet, har ligeledes været tilbudt siden 2014 i Randers Kommune. PREP er et evidensbaseret tilbud, der forebygger skilsmisser.

Såfremt der ikke er politisk opbakning til alle 3 tilbud, er det Sundhedsplejens anbefaling, at FIV og Mini-FIV videreføres.

Vi håber, at dette kan være med til at give et solidt grundlag for den politiske prioritering i budgetforhandlingerne.

På vegne af Sundhedsplejen i Randers Kommune

Heidi Andersen, TR

Gitte Glud Heiredal, AMR

Først og fremmest stor ros for et flot udkast til et budget i balance for Randers Kommune. Det aktuelle resultat fremstår som et markant mere positivt scenarie end for et år siden.

Imidlertid skaber det dog bekymring blandt de tillidsvalgte medarbejdere på Randers Bibliotek, at der i det fremlagte budgetoplæg ikke er afsat øremærkede midler til etablering af et nyt køleanlæg til Kulturhuset. Det er en betragtelig udgift, som vil belaste et i forvejen meget presset driftsbudget for Kulturhuset, og dermed direkte også en udfordring for bibliotekets økonomi.

Et køleanlæg er essentielt for institutionerne i Kulturhuset, da et eventuelt nedbrud vil få store konsekvenser for samlingerne på hhv. Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland samt for det generelle indeklima og temperaturen på biblioteket.

Generelt er de bygninger, som huser Hovedbiblioteket, præget af meget slid og manglende vedligeholdelse. Vi bemærker, at der gennem årene gentagne gange er afsat midler til renovering af bygningerne på blandt andet Værket – og at dette igen er prioriteret i det aktuelle budgetoplæg.

I den forbindelse vil vi gerne gøre opmærksom på, at Randers Bibliotek er byens største kulturinstitution med mere end 400.000 besøgende årligt, og at der derfor bør være et tilsvarende fokus på vedligeholdelse og forbedring af de fysiske rammer for bibliotekets virke.

Fakta om behov for nyt køleanlæg:

•  Installeret i 2009 og trænger til udskiftning efter 16 år.

•  Forudsætningen for at bygningen egner sig til opbevaring af museumsgenstande og værker.

•  Har kostet 300.000 kr. i driftsudgifter siden 2018.

•  Har oplevet stigende udgifter de seneste to måneder for påfyldning af CO2 på grund af utæthed efter flytning under renovering af tagarealet på Kulturhuset.

•  Hvis anlægget står af, vil det i løbet af få timer skabe en kritisk situation for mange uerstattelige genstande i Kulturhuset.

Vi bemærker desuden, at effektiviseringskravet fortsat indgår som en budgetpost – om end først i 2029. Det bekymrer os; blandt andet fordi en stor del af bibliotekets budget går til materialeindkøb. Yderligere besparelser vil gøre det endnu vanskeligere at leve op til vores lovmæssige forpligtelser i forhold til opbygning og vedligeholdelse af en alsidig og aktuel materialesamling. Yderligere besparelser kan desuden få konsekvenser for personaleressourcer, hvilket vil gøre det sværere at løfte opgaven med at drive et moderne folkebibliotek. Til sammenligning får Københavns biblioteker for tiden tilført ressourcer specifikt med mere personale som mål.

Kulturen er i den senere tid generelt blevet fremhævet som et centralt aktiv i forhold til øget bosætning og tiltrækningskraft. Hvidbogen for Fremtidens Randers beskriver, hvordan kulturen – og herunder biblioteket – er en del af løsningen på flere af de samfundsmæssige udfordringer, som Randers står overfor.

Biblioteket bidrager dagligt til at styrke borgernes livschancer og demokratiske dannelse gennem adgang til viden, læring, fællesskab og kulturelle oplevelser. Vi understøtter både formelle og uformelle læringsmiljøer, og vi er en af de få institutioner, der er åbne og tilgængelige for alle – uanset alder, baggrund og ressourcer.

Hvidbogen fremhæver blandt andet følgende problemstillinger, hvor biblioteket allerede spiller en rolle – og hvor et styrket fokus på kulturens potentiale kan gøre en forskel:

•  Fællesskaber: Fokus på inkluderende fællesskaber, der styrker sociale relationer og fremmer trivsel.

•  Børn og unge: Etablering af et nyt børnebibliotek, der kan bidrage positivt til børn og familier i Randers Kommune – især dem med svære livsbetingelser – ved at tilbyde et tilgængeligt og mangfoldigt kulturtilbud.

•  Kultur i det offentlige rum: Sikre et decentralt og tilgængeligt bibliotekstilbud, der når endnu længere ud i borgernes hverdagsliv med tilbud, som kan løfte og inspirere – også dér, hvor der er langt til et fysisk bibliotek.

•  Kultur for alle: Arbejde med sundhedsfremmende kulturtilbud og bidrage til borgernes mentale trivsel gennem egne aktiviteter og samarbejder med eksterne parter som psykiatrien, SIND, Kirkens Korshær m.fl.

I lyset af Hvidbogens konklusioner ser vi et stort potentiale i at styrke kulturens rolle i den strategiske plan for Fremtidens Randers. Biblioteket står klar til at bidrage aktivt – både som vidensinstitution, som samlingspunkt og som katalysator for fællesskab og udvikling. Men det forudsætter, at bibliotekets økonomi ikke belastes yderligere af besparelser – tværtimod. Vi ønsker at kunne bidrage endnu mere, men vi må også erkende, at det kræver tilførsel af midler. Til gengæld kan et stærkt Randers Bibliotek bidrage betydeligt til Fremtidens Randers og være en del af løsningen

På vegne af de tillidsvalgte medarbejderrepræsentanter i Randers Biblioteks MED

Havndal, 5. september 2025

Høringssvar til Randers kommunes budget for 2026-2029.

Aldershvile i Havndal.

Støttegruppen for bevarelse af den frigjorte del af Aldershvile består af følgende:

Pensionist foreningen v/ Jette Haarup

Aktivitetsudvalget v/ Ane Poulsen

Ældre sagen v/ Vibeke Svejgaard

Borgerforeningen v/Charlotte Hansen

Borger i Havndal v/ Carl Lundø-Nielsen

Vi kunne forestille os at få oprettet et Kultur- og Sundhedshus.

Vi finder det nødvendigt at borgere i og omkring Havndal får nye muligheder for en aktiv tilværelse.

I de nye lokaler, som vi ønsker, kan vi se mange forskellige aktiviteter som:

• Suppeaftner /Meningsrådet og Randers kommune

Der er ikke tilstrækkelig med plads i ”den blå cafe” til de deltagere, som ønsker at deltage i arrangementet. Der er ventelister.

• Sangkor. Der er flere aktiver for lokale sangkor : Syng dig sund (støttet af Sangkraft, Randers kommune, Nordea Fonden og Statens Kunst fond), VOKO

• Den blå paraply – støttet af KFUM

• Bog-cafe – med deltagelse af Randers Bibliotek

• Cirkeltræning

• Strikke cafe

• Mulighed for møde facilitet for områdets forskellige foreninger – der er 28 forskellige foreninger i området

• Mulighed for yderligere plads til Lægehus og Fodterapeut

Endvidere pågår der overvejelse om opstart af samarbejde med FysioHuset for opstart af fysio-behandling af læge-henviste patienter. Der er for tiden rettet henvendelse til Fitness Fabrikken i Havndal og FysioHuset om et samarbejde. Begge parter har en umiddelbar interesse for at etablere et samarbejde.

Dette arbejde er sat i gang, da man ikke ser tendenser til at oprette fysioaktiviteter fra sundhedshuset i Randers. Denne mulighed blev omtalt under mødeaktivitet mellem borgere og Randers Kommune i forbindelse til drøftelser om det lokale Sundhedshus i Havndal. Det er i øvrigt vor opfattelse, at der må kunne være en oplagt mulighed for besparelse ved taxakørsel mellem Randers og Havndal ved at flytte fysio-behandlinger til Havndal.

Havndal området er udfordret på mange måder.

• Skolen har for få elever og det ser ikke ud til at ændre sig i umiddelbar fremtid.

• Byen er ”belastet” med relativt højt udlejnings boliger.

• Det økonomiske grundlag for byen er kun tilstede i mindre omfang. En del familiers arbejdsindkomst ligger i absolut lavere del i Randers kommune

• Havndal området er socialt hårdt belastet. Formentlig det hårdest belastede område i Randers Kommune

Et hvert initiativ fra borgernes side på at ændre disse tilstande, bør støttes politisk af Randers Byråd både praktisk og økonomisk.

Vi bor i Havndal - og er glade for det.

Med venlig Hilsen

Carl Lundø-Nielsen

På gruppens vegne

Korshøjskolens MED-udvalg anerkender behovet for at have fokus på 2/3 af de 1000 unge, som er længere væk fra uddannelse og arbejdsmarkedet. Vi er dog meget bekymrede for den foreslåede flytning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) til Social og Arbejdsmarked, idet der er risiko for, at UU’s samarbejde med skolerne nedprioriteres og dermed forringes. Det vil få stor betydning for det gode samarbejde mellem skolerne og UU.

Der er snarere brug for et styrket samarbejde UU og skolerne imellem for i endnu højere grad at forebygge, at flere unge efter afsluttet skoleforløb kommer længere væk fra uddannelse og beskæftigelse. UU er netop en værdifuld samarbejdspartner i bestræbelsen på at skabe de bedste rammer for de ældste elever, ikke mindst i forbindelse med juniormesterlære og Talent for Håndværk.

På vegne af Korshøjskolens MED-udvalg

Jim Knudsen, skoleleder

Høringssvar vedrørende Budget 2026–2029

Rehabiliteringsenheden – Randers Sundhedscenter ønsker med dette høringssvar at bidrage aktivt til den strategiske udvikling af Randers Kommune.

Vores primære fokus er at give input til Budget 2026–2029, men vi ser samtidig Hvidbogen om Fremtidens Randers som en vigtig strategisk ramme for de sundhedsfaglige anbefalinger.

Det er tydeligt, at kommunen står over for en række komplekse og vedvarende problemstillinger, som ikke løser sig selv.

Der er behov for målrettede og koordinerede indsatser – og for at kommunen præsterer over niveau.

Dette kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor sundhedsområdet spiller en central rolle i samspil med beskæftigelses-, uddannelses-, social- og boligpolitik.

Vi ser sundhed som en nøgle til at løfte borgernes livskvalitet og kommunens samlede udvikling.

Derfor retter dette høringssvar sig mod de områder, hvor Sundhed og Rehabilitering kan bidrage konkret og strategisk til at realisere ambitionerne i Fremtidens Randers.

Pulje til Sundhedsfremme

Puljen til Sundhedsfremme er et vigtigt redskab til at afprøve og udvikle nye indsatser, der skaber værdi og sammenhæng for borgerne i Randers Kommune.

Puljen har været afgørende for at igangsætte projekter, der styrker samarbejdet på tværs af fagområder og understøtter udviklingen af nye tilgange til sundhed og rehabilitering.

Vi anbefaler kraftigt, at denne pulje bevares og evt. udvides.

Det er i særlig grad også afgørende, at der også fremover er mulighed for at afprøve og udvikle nye indsatser, som understøtter samarbejde og innovation på sundhedsområdet.

Projekter under Pulje til Sundhedsfremme bør gøres permanente

Rehabiliteringsenheden – Randers Sundhedscenter anbefaler, at nedenstående projekter under Puljen til Sundhedsfremme, som har dokumenteret effekt og skaber værdi for borgerne, gøres permanente:

• Hjernerystelseskoordinator

Evalueringen af projektet har vist, at funktionen i høj grad bidrager til kommunens vision om helhedstænkning og sammenhængende borgerforløb. Vi anbefaler, at stillingen gøres permanent allerede i år.

• Brobygning

Brobyggerfunktionen styrker samarbejdet med civilsamfundet og understøtter ambitionerne i Fremtidens Randers. Vi anbefaler, at funktionen gøres permanent efter afsluttet evaluering.

Disse indsatser har vist sig at være afgørende for at skabe sammenhæng, styrke tværgående samarbejde og understøtte borgernes muligheder for et godt og aktivt liv.

En videreførelse som faste funktioner vil sikre kontinuitet og langsigtet effekt.

Fremtidens Randers og servicetjek i forhold administration, ledelse og organisering i Randers kommune

Vi ser det som en styrke, at servicetjekket peger på behovet for at samle sundhedstilbuddene under én fælles struktur i den anbefaling der hedder Styrket Sundhedsområde.

Det giver mulighed for, at sundhedsområdet kan fungere som et kraftcenter i den kommende opgaveløsning, og dermed spille en central rolle i realiseringen af ambitionerne i Fremtidens Randers. Servicetjekket bør målrettes sundhedsområdets rolle i at løse de komplekse udfordringer, Randers Kommune står overfor.

Rehabiliteringsenheden har gode erfaringer med differentierede og helhedsorienterede indsatser, hvor borgernes sundhedskompetencer og ressourcer er i centrum.

Vi ser det som en fælles forpligtelse at arbejde tværgående og bidrage til en fælles plan for borgerne i Randers – med Sundhed som en integreret og drivende kraft i den samlede indsats.

Konkurrenceudsættelse

Rehabiliteringsenheden bakker op om beslutningen om ikke at gå videre med udlicitering af genoptræningsopgaver.

Der er en række krav til faglighed og volumen i forhold til at løse den daglige opgave, som fremgår af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og sundhedsloven (§84 og §140).

Bekendtgørelsen stiller krav om høj faglig kvalitet, helhedsorienterede forløb og tværfaglig koordinering – hvilket vi allerede leverer i kommunalt regi.

Der eksisterer frit valg for borgerne, og Randers Kommune har et velfungerende samarbejde med private aktører, hvor det giver mening.

Med udlicitering af komplekse rehabiliteringsopgaver risikerer man, at underminere kvaliteten og sammenhængen i borgernes forløb.

Afslutning

Rehabiliteringsenheden – Randers Sundhedscenter står klar til at bidrage aktivt til løsningen af sundhedsopgaverne og til at understøtte en strategisk og helhedsorienteret udvikling af Randers Kommune.

Vi ser frem til en fortsat dialog om, hvordan sundhedsområdet bedst organiseres og styrkes til gavn for borgerne.

På vegne af Lokal MED Rehabiliteringsenheden - Randers Sundhedscenter

Anne-Britt Roesen, TR for ergoterapeuter i Rehabiliteringsenheden

Toke Lauritsen, TR for fysioterapeuter i Rehabiliteringsenheden

Vi har noteret os, at ernæringsområdet på plejecentrene umiddelbart ikke berøres af de aktuelle forslag.

Vi finder det dog væsentligt at pege på de kommende ændringer som følge af analysen af køkken- og caféområdet, der træder i kraft fra januar 2026.

Det giver anledning til overvejelse, om disse på sigt kan få konsekvenser for både medarbejdere og borgere.

Kommunens køkkener/cafeer har gennem en årrække været berørt af forskellige tilpasninger – senest med lukning af caféerne for ældre borgere i weekenderne.

Erfaringerne viser, at denne type ændringer ikke alene har økonomisk betydning, men også kan påvirke arbejdsmiljøet samt borgernes oplevelse af kvalitet og omsorg.

Vi oplever, at kombinationen af en stram økonomi og tilførsel af nye opgaver udfordrer hverdagen. Det kan skabe en oplevelse af utilstrækkelighed og øge arbejdspresset, hvilket i sidste ende gør det vanskeligere at fastholde gode arbejdsvilkår.

Dette kan samtidig påvirke mulighederne for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft – en forudsætning for at indfri de mål, der er beskrevet i kommunens Mad- og Måltidsstrategi.

Vi vil derfor opfordre til, at der ikke igangsættes yderligere besparelser på køkkenområdet. Vi håber, at kommende beslutninger på området træffes med fokus på faglighed, værdighed og langsigtet bæredygtighed – til gavn for både borgere og medarbejdere.

forslaget om lukning af lucernevejens børnehave er bekymrende. De nye forslag lever ikke op til, de lovlige vilkår der er for handicapområdet.

og vil ødelægge børn med særligebehovs trivsel og udvikling. 

Ifølge Dagtilbudsloven § 7 skal dagtilbud fremme trivsel, udvikling og læring i trygge, pædagogiske rammer. På Rindsvej vil børnene miste den nære adgang til natur, da nærmeste grønne område ligger 1,4 km væk. Den foreslåede legeplads tilbyder ikke de nødvendige muligheder for sansestimulering, motorisk udvikling eller rekreative aktiviteter, som børn med særlige behov er afhængige af. At plante nye træer kan ikke erstatte de eksisterende naturlige omgivelser, som i dag er en vigtig del af børnenes træning og hverdag. Dette må betragtes som en klar forringelse af børnenes udviklingsmuligheder.

Et andet væsentligt problem er, at specialbørnehaven ifølge plantegningen skal dele indgang og fællesarealer med en almen børnehave. Mange børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser er særligt følsomme over for sanseindtryk som julepynt, højtider eller den uro, der ofte opstår i fællesområder. Dette kan føre til stress, mistrivsel og hyppigere nedsmeltninger. Samtidig betyder det, at de almene børn i praksis skal tilpasse deres hverdag for at tage hensyn til de specialpædagogiske børn. En sådan model er ikke holdbar for nogen af grupperne. Børnekonventionens artikel 23 understreger, at børn med handicap har ret til særlig støtte og tilpasning af rammerne – det er rammerne, der skal tilpasses børnene, ikke omvendt.

Dertil kommer, at flere af børnene i specialbørnehaven har nedsat immunforsvar og er særligt sårbare overfor sygdom og smitte. Når de skal dele indgang, garderober og fællesarealer med en større almen børnegruppe, øges risikoen for smittespredning markant. Sundhedsfaglige erfaringer viser, at børn med kroniske lidelser eller nedsat immunforsvar har brug for ekstra hensyn og mindre eksponering for smittekilder. For disse børn kan selv almindelige børnesygdomme have alvorlige konsekvenser. At placere dem i tæt kontakt med en almen børnehave er derfor ikke foreneligt med en forsvarlig indsats.

De fysiske rammer på Rindsvej er heller ikke tilstrækkeligt indrettet til børn med behov for afskærmning. Socialstyrelsens faglige anbefalinger peger på, at børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser har brug for struktur, forudsigelighed og mulighed for at trække sig tilbage, når de overstimuleres. Den fremlagte plantegning indeholder ikke nok afskærmningsrum til at opfylde dette behov. Ifølge Serviceloven § 32 skal indsatsen for børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov. Uden tilstrækkelige muligheder for skærmning kan børnene ikke få det rette udbytte af dagtilbuddet, og familier kan blive nødt til at ty til hjemmetræning som alternativ – hvilket strider mod intentionen om at skabe inkluderende, udviklende tilbud.

Det skal også understreges, at børnene i Lucernevej hører under §83-ordningen, hvilket betyder, at deres behov er så omfattende, at de ikke kan rummes i en ressourcegruppe. At placere disse børn i rammer, der i praksis minder mere om en ressourcegruppe end et specialiseret tilbud, vil derfor være en åbenlys fejltilpasning.

Bekymringen deles ikke kun af forældre. Flere foreninger og fagpersoner inden for specialområdet har offentligt udtrykt alvorlig bekymring over denne plan. De frygter, at konsekvenserne ikke blot rammer børnene, men hele deres familier. Når børnene ikke trives i dagtilbuddet, kommer de hjem med flere nedsmeltninger, mere uro og langt større behov for støtte. Dette slider på søskende, forældre og hele familielivet. Det er derfor ikke kun børnenes hverdag, der risikerer at blive ødelagt, men også de nære relationer og familiens samlede trivsel.

Vi forstår heller ikke, hvorfor man ønsker at ændre på en velfungerende institution. Specialbørnehaven Lucernevej har i dag de bedste tilsynsrapporter, hvilket dokumenterer, at tilbuddet lever op til både lovgivningens krav og børnenes behov. At sætte dette gode tilbud på spil med en flytning til uegnede rammer fremstår uforståeligt og bekymrende.

Endelig skal det fremhæves, at både Dagtilbudsloven § 4 og Børnekonventionens artikel 3 fastslår, at barnets bedste altid skal komme i første række. At placere børnene i rammer, der ikke tager højde for deres behov for natur, skærmning, ro, sundhed og specialiserede læringsmiljøer, er i direkte modstrid med denne grundlæggende forpligtelse.

På denne baggrund opfordrer vi Randers Kommune til at droppe den nuværende plan og i stedet udarbejde en løsning, der reelt respekterer børnenes rettigheder og behov – med adgang til grønne områder, tilstrækkelig afskærmning, smitteforebyggende hensyn og rammer, der fremmer ro, struktur og udvikling.

I Huset Tværs lægger vi mærke til flere gode takter i budgetplanen ift. trivsel og mental sundhed bredt i Randers kommune. Vi bemærker særligt notatet under pkt. 7.F om en bred og tværgående indsats ift. trivsel og mental sundhed via samling af sundheds- og forebyggelsesaktiviteter i et af Center for Mental sundhed. Ydermere bemærker vi i forlængelse heraf etablering af Headspace(pkt. 16g), som et tiltag, der kunne understøtte den overordnede plan i forhold til den unge målgruppe.

Vores synspunkt i Huset Tværs er således, at man ligeledes overvejer at inkludere forebyggende indsatser fra socialområdet ind i en tværgående, forebyggende og trivselsfremmende indsats på sundhedsområdet. Dette ville i et omfang være med til at minimere parallelle indsatsprocesser på social- og sundhedsområdet i Randers kommune.

Til byrådet

Det er med bekymring, at bestyrelsen for den selvejende institution Kirkens Korshærs Institutionstilbud i Randers har erfaret, at den kommunale forvaltning mener, at der kan spares 868.000 kroner årligt på budgettet for herberget Hjørnestenen.

Kapaciteten på herberget er gennem det seneste år allerede blevet reduceret betragteligt. I forbindelse med at vi har lavet en aftale med Randers Kommune om at tilbyde akutpladser, er to pladser af de hidtil 22 pladser taget ud af driften, hvilket har betydet, at kapaciteten på selve herberget er reduceret med ca. 10 procent. Samtidig blev der i forbindelse med budgettet for indeværende år nedlagt 10 af herbergets 12 eksterne boliger målrettet unge mellem 18 og 25 år. Samlet set er Hjørnestenens kapacitet således allerede reduceret med en tredjedel i løbet af i år.

På trods af den øgede fokus på, at borgere på forsorgshjem skal hurtigere i egen bolig, har vi ikke kunnet registrere et fald i behovet for pladserne på Hjørnestenen. Som det fremgår af forvaltningens opgørelse i notatet til pkt. 14 b, var der i 2024 indskrevet 20 helårspersoner på Hjørnestenen. I betragtning af at der ved hver beboer-skifte er nødvendigt at tage boligen ud af drift til mindre eller større renovering i nogle dage, svarer 20 helårspersoner til en næsten 100 procent belægning af de 22 pladser, som vi rådede over i 2024. Ifølge notatet var de 20 helårspersoner fordelt på 148 unikke borgere. I perioden 1. januar til 30. juni i år var der indskrevet ikke færre end 98 unikke borgere, hvilket svarer til 66 procent af hele sidste års antal. Antallet af borgere, der har behov for at bo på herberget i kortere eller længere tid, er således ikke faldet, tværtimod. Det skyldes til dels, at vi i år ikke har rådet over eksterne boliger målrettet unge mellem 18 og 25 år, og at unge derfor har måttet anvises plads på herberget.

Når der i notatet nævnes, at de to resterende eksterne boliger ikke har været anvendt i 2024-25, er det en sandhed med modifikationer. Den manglende anvendelse skyldes ikke, at der ikke har været behov for boligerne, men ene og alene at forvaltningen har trukket sagsbehandlingen vedr. godkendelse af boligerne i langdrag. Vi har således siden kort efter vedtagelsen af budgettet for 2025 ventet på forvaltningens godkendelse af lejemålet på de to boliger, som byrådet besluttede at bevare, og som vi har fundet en udlejer, der er villig til at stille til rådighed. Først da vi til vores store overraskelse så, at forvaltningen i forbindelse med handleplanen for socialområdet i foråret foreslog, at de to boliger blev sparet væk, gik årsagen til den lange sagsbehandling op for os.

Bestyrelsen føler et ansvar for at gøre opmærksom på følgerne af den besparelse, som der er lagt op til i notatet. En besparelse på 500.000 kr. på selve herberget svarer til en hel stilling. På baggrund af de tidligere års besparelser er bemandingen på herberget på et niveau, hvor der er dele af driften, som man ikke umiddelbart længere kan skære i. Med herbergets nuværende beliggenhed kræver både socialtilsynet og arbejdstilsynet således, at der er døgnbemanding med mindst to ansatte på arbejde ad gangen. Det kan ikke opretholdes, hvis der skæres yderligere på bemandingen her. Uanset om det fremtidige antal af pladser på herberget er 20, 18 eller endnu færre. En besparelse på en halv million vil derfor kun kunne ske ved at skære dele af socialrådgiverfunktionen væk.

Hvis der spares på socialrådgiverfunktionen, kan det ikke undgå at få konsekvenser for den konkrete sagsbehandling med fokus på boligafklaring og flytning til egen bolig, hvilket vil betyde, at beboere kommer til at opholde sig i flere måneder på Hjørnestenen. Dermed kan besparelsen meget hurtigt blive ædt op af omkostninger ved ekstra dages ophold på herberget. Taksten for ophold på herberget er 2.017 kr. pr. dag, hvilket svarer til ca. 60.000 kr. pr. måned. Da der kun er statsrefusion på 50 procent på de første tre måneders ophold, vil kommunen herefter skulle finansiere hele taksten. Blot få måneders ekstra ophold samlet set vil således betyde, at besparelsen forsvinder og i stedet ændres til en øget udgift.

I betragtning af, at en besparelse på 500.000 kr. på Hjørnestenens budget netto vil betyde en besparelse på under 200.000 kr. for Randers Kommune (jf. at andre kommuner betaler 50 procent af driften via deres køb af pladser, og at Randers Kommune de første tre måneder får statsrefusion på 50 procent på de resterende pladser), finder bestyrelsen, at besparelsen for Randers Kommune ikke står mål med konsekvensen heraf.

Vi må også gøre opmærksom på, at målgruppen på Hjørnestenen bliver 'tungere og tungere'. Målgruppen har de seneste år ændret sig til at være hårdere belastet af misbrug og psykiatri. En besparelse, som den foreslåede, vil få betydning for den indsats, som vi kan gøre for de tungeste af disse borgere. Det kan blive svært at holde dem på herberget, og dermed kan de komme til at fylde i bybilledet på en mere tydelig måde end nu.

Bestyrelsen vil i stedet opfordre til, at der etableres en tæt dialog mellem bestyrelsen og forvaltningen/socialudvalget om, hvordan vi kan bidrage til at løse nuværende og kommende udfordringer på socialområdet ved at stille vore resurser til rådighed. Sådan som det for eksempel er sket i forbindelse med aftalen om at tilbyde akutpladser til en lidt anderledes målgruppe samt drive akuttelefon.

Det kunne fx være ved at udvide samarbejdet om at hente borgere hjem til Randers fra herberger i andre byer. Det har i januar til maj 2025 betydet, at der har været 900 færre døgn på eksterne forsorgshjem sammenlignet med samme periode i 2024. Efter vores opfattelse vil denne indsats kunne styrkes ved, at vore medarbejdere tager aktiv del i det opsøgende arbejde, og at pladserne på Hjørnestenen udnyttes til at spare på udgifterne til borgernes ophold på eksterne herberger.

Et andet eksempel kunne være etablering af et plejehjemstilbud for borgere tilknyttet socialområdet, som byrådet behandlede et forslag om på sit seneste møde, 25. august.

Vi indgår også gerne i en særlig indsats overfor byens udsatte unge. Fx kunne Randers Kommune lave en aftale med en udlejer om at holde en lejlighed klar. Det vil selvfølgelig kræve, at udlejeren får betalt 'tomgangshuslejen', men med de nuværende boligpriser vil det pr. måned svare til 4-5 dages ophold på Hjørnestenen (efter statsrefusion). Hvis der nedsættes en taskforce, som kan bevillige kontanthjælp og enkeltydelser til indskud og etablering samt bostøtte i løbet af fx 14 dage, skal den unge højest bo på herberget i behandlingstiden. Hvis det kan lykkes at nedsætte opholdet på herberget til 14 dage, fremfor de normale 3-4 måneder, kan Randers Kommune stå med en umiddelbar besparelse på 60.000 kr. pr. måned pr. ung.

På bestyrelsens vegne

Per Schultz-Knudsen

Bestyrelsesformand, Kirkens Korshærs Institutionstilbud i Randers

Tlf. 51 86 39 50

Høring vedr. emnet konkurrenceudsættelse bl.a. ”Madområdet” på Omsorgsområdet.

Herunder svares der for andelen der vedrører Madservice Kronjylland.

Vi er glade for, at der kun vurderes begrænset potentiale for konkurrence udsættelse af Madområdet på Omsorgsområdet.

Vi har også selv den klare holdning at Madservice Kronjylland tilfører Randers Kommune stor værdi.

Dette både igennem top-effektiv drift, god og ernæringsrigtig mad og tilfredse kunder en kommunal arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

Driftspriserne på Madservice Kronjylland, ligger noget under regeringens prisloft og samtidig blandt nogle af de laveste i Danmark.

Vi er allerede konkurrenceudsatte i kraft af frivalgsloven, som blev indført i 2007.

En mekanisme, som vi synes er sund, og som bevirker, at vi dagligt gør os umage på alle felter.

Vi har 24 års erfaring med trimning af drift og lydhørhed for behov og ønsker fra de mange cafeer, boeneheder

og ca. 1000 hjemmeboende borgere, som er visiteret til mad.

Vores kommunale fundament medvirker til et effektivt og tæt samarbejde med Omsorgsområdets plejeområde.

Et smidigt samarbejde, som er præget af tillid, godt samarbejde og kort afstand fra problem til handlingsløsning.

I forhold til den forventede fremtidig demografiudvikling, men udsigt til flere ældre madserviceborgere,

så er Madservice Kronjylland gearet til dette.

Også på mad/ernæringsområdet oplever vi stigende kompleksitet i de ernæringsbehov vores madkunder har.

Det kræver stabilitet og dygtige kostafaglige medarbejdere.

Det har vi, ligesom vores personale-omsætning er meget lav.

”Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen”!

Vi er klar til at håndtere de kommende ændringer, i den forestående boligplan.

Vi oplever betydelige prisstigninger på indkøb af de nødvendige basale fødevarer,

hvilket bekymrer os for en fremtidig produktion, med ernæringsrigsrigtige, varierede og lødige tilbud,

som samtidig er i tråd med Randers Kommunes klimapolitik.

De seneste år er Madservice kundernes gennemsnitsalder steget til 80 år og med udsigt til flere og noget ældre borgere de kommende år,

kan mønsteret omkring behov for flere diæter og specialkost, betyde forringet serviceniveau, hvis budgetterne ikke fremskrives.

Vi håber forsat at økonomien til maden prioriteres til vores ældre borgere.

Ligesom i Sosu-området er der i årene fremover, udsigt til stor mangel på kostfaglige medarbejder. Vi er bekymrede, og ønsker derfor politisk beslutning,

så vi fortsætter med at kunne at kunne ansætte ernæringsassistentelever på voksenelevløn.

Vi ved der er et stort potentiale i borgere som ønsker jobskifte midt i livet.

Med venlig hilsen B siden, MED-udvalget på Madservice Kronjylland

Høringssvar vedrørende konkurrenceudsættelse af kantinedriften

Kantinerne servicerer flere lokationer (Kasernen, Thorsbakke og Laksetorvet), og opgaverne er mangeartede. Personalet varetager den daglige forplejning i kantinerne, mødeforplejning og servicering af kaffemaskiner og frugt. Derudover leverer kantinerne også service og forplejning til blandt andet jubilæer, receptioner, byrådsmøder, budgetforhandlinger samt valg- og grillaftner for byrådet. Personalet har også på eget initiativ introduceret tiltag, for eksempel ”fodbold-fredag” med tilhørende brunch, som har mødt stor opbakning.

Generelt har kantinerne en meget stor kundetilfredshed ifølge kantineudvalget, hvor der er en bred repræsentation af de administrative medarbejdere. Personalet er lydhøre over for kundernes ris og ros, og de efterkommer gerne specielle ønsker og behov. Kantinerne løser derfor gerne alle de opgaver, som kommer deres vej, også selvom det er med kort varsel til for eksempel spontane møder og arrangementer. Kantinerne udviser dermed en stor fleksibilitet, og der er flere eksempler på, at personalet har leveret service udover arbejdstid – både tidlig morgen og sen aften – og en medarbejder har sågar afbrudt sin juleferie for at levere forplejning ude ved Nordic Waste.

Kantinerne fokuserer også på økologi og bæredygtighed, hvilket understøtter Randers Kommunes grønne dagsorden. Maden bliver tilberedt fra bunden, og køkkenet prioriterer gerne økologiske råvarer. På nuværende tidspunkt har kantinerne bronze (30-60%) i Det Økologiske Spise-mærke, men de arbejder aktivt på at opnå sølv (60-90%). I den forbindelse forsøger kantinerne også at indføre flere grønne måltidsalternativer sideløbende med det traditionelle køkken, så der fortsat kan tilbydes et bredt udvalg, som kan imødekomme kundernes mangeartede kostvaner. Det er også værd at påpege, at kantinerne påtager sig et stort socialt ansvar, og de har for eksempel ansat flere FGU-elever og flexjobbere. Kantinerne udviser også økonomisk ansvarlighed, og der er blevet lavet besparelser af flere omgange. Kantinerne er hurtige til at tilpasse sig den økonomiske situation, og der har for eksempel ikke været en genansættelse af hverken kok eller opvasker.

Der er en stor opbakning til kantinerne på tværs af afdelingerne, og der er etableret et tæt og effektivt samarbejde mellem kantinerne og afdelingerne i Ejendomsservice. Kantinerne har dog ikke kun et bredt internt netværk, der er også et samarbejde på tværs af kommuner, hvor viden og inspiration deles med det formål at understøtte en god og effektiv kantinedrift.

Der er ikke kendskab til, at andre kommuner har haft succes med at udlicitere en lignende kan-tinedrift, og kantinerne løser allerede nu opgaverne effektivt og hensigtsmæssigt med øje for bæredygtighed og økonomi.

Venlig hilsen

Medarbejdersiden i MED Ejendomsservice – Randers Kommune

Rengøring, teknisk service, vagt og sikring, kontor, og kantinemedarbejdere.

Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse mod Randers Kommunes forslag om at nedlægge Lucernevejens specialbørnehave.

Forslaget er efter min vurdering et svigt af nogle af de mest sårbare børn i kommunen. Børn med handicap og særlige behov kræver specialiseret pædagogik, høj faglighed og trygge rammer. Det får de i dag i Lucernevejens specialbørnehave – og det kan ikke erstattes af en plads i en almen børnehave.

Børn med særlige behov kræver særlige indsatser

Børn med handicap og udviklingsforstyrrelser har brug for ekstra støtte i hverdagen, andre pædagogiske tilgange og et miljø, hvor de kan udvikle sig på deres egne præmisser. Hvis de placeres i almindelige børnehaver, risikerer de at blive misforstået, fejltolket eller slet ikke få den hjælp, de har brug for. Erfaring og forskning viser tydeligt, hvor stor en forskel den rette støtte i barndommen gør for barnets udvikling og livskvalitet.

Socialstyrelsen peger på, at en tidlig, specialiseret indsats er afgørende for, at børn med særlige behov kan trives og få de bedste muligheder senere i livet. Manglende støtte kan føre til mistrivsel, isolation og senere behov for omfattende hjælp i psykiatrien eller socialområdet.

Specialbørnehaver gavner både børn og familier

Når børn med særlige behov får et specialiseret tilbud, kan de udvikle sig i trygge rammer, hvor der er plads til forskellighed. Samtidig bliver familierne aflastet, så de kan skabe en stabil hverdag. Omvendt kan manglende specialtilbud belaste familierne så voldsomt, at de selv får behov for hjælp. Et spareforslag på børneområdet risikerer derfor at skabe nye udgifter på andre velfærdsområder.

Inklusion uden ressourcer bliver eksklusion

Inklusion kan i nogle tilfælde være en god løsning, men forskning – blandt andet fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) – viser, at mange børn mistrives i almenområdet, fordi de ikke får den støtte, de har brug for. Inklusion uden de rette ressourcer bliver i praksis til eksklusion – både for barnet med særlige behov og for de øvrige børn i børnegruppen.

En investering, ikke en udgift

At lukke Lucernevejens specialbørnehave er en kortsigtet besparelse med langsigtede omkostninger. Børn, der ikke får den rette støtte tidligt, risikerer senere at stå uden uddannelse, uden tilknytning til arbejdsmarkedet og med psykiske problemer, som kunne have været forebygget. Det er hverken til gavn for børnene, familierne eller kommunen.

På denne baggrund appellerer jeg kraftigt til, at Randers Kommune bevarer Lucernevejens specialbørnehave og fortsat prioriterer at give de mest sårbare børn et trygt, kompetent og specialiseret tilbud.

Høringssvar vedrørende udbud af kørsel på voksen Handicapområdet.

Vi ønsker at gøre opmærksom på, at kontinuitet og tryghed er afgørende faktorer for borgerne på handicapområdet, når det gælder transport.

Mange af de berørte borgere er særligt sårbare over for hyppige skift i personalet, og det kan skabe stor utryghed og uoverskuelighed i deres hverdag, hvis de ofte møde nye chauffører.

Vi vil derfor opfordre til, at der i udbudsmaterialet stilles tydelige krav, der understøtter kontinuitet og fleksibilitet i ordningen, herunder:

• At der tilstræbes faste chauffører eller små, gennemgående teams tilknyttet de samme borgere.

• At der fastsættes en øvre grænse for, hvor mange forskellige chauffører en borger kan møde.

• At chauffører får den nødvendige oplæring i handicapforståelse, kommunikation og pædagogiske tilgang.

• At nye chauffører introduceres grundigt til de enkelte borgeres behov, så transporten kan forgå trygt og respektfuld.

• At leverandøren forpligtes til at udvise fleksibilitet, så der kan tages hensyn, hvis en borger har brug for lidt ekstra til en morgen, hvor det kan være svært at komme afsted til det fastsatte tidspunkt.

• At der løbende indhentes feedback fra borgere og evt. pårørende, og at denne feedback anvendes aktivt i evalueringen af leverandøren.

En udlicitering kan i princippet være mulig, men det er afgørende, at den udføres med stor hensyntagen til borgerens behov for stabilitet, genkendelighed og rummelighed samt relationer til kendt personale, i hverdagen.

Vi mener, at overstående krav vil være væsentlige forudsætninger for, at kørselsordningen kan fungere til gavn for borgerne.

Med venlig hilsen

Medarbejder, LMU, Botilbuddene voksenhandicap.

Overordnet ser vi positivt på, at der arbejdes systematisk med at afdække mulighederne for konkurrenceudsættelse og udlicitering, og vi anerkender den grundige tilgang med vurderingskriterier og screening af opgaveområder. Det er vigtigt, at kommunen løbende vurderer, hvordan opgaver kan løses mest effektivt og med høj kvalitet – og her kan konkurrenceudsættelse i visse tilfælde være et relevant redskab.

Vi vil dog samtidig understrege, at konkurrenceudsættelse ikke er en omkostningsfri proces. For at sikre, at beslutninger om udlicitering træffes på et solidt grundlag, er det afgørende, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til de opgaver, der følger med:

• Udarbejdelse af beslutningsoplæg og business cases

• Analyse af afledte effekter på organisationen

• Udarbejdelse af materiale til konkurrenceudsættelse og gennemførelse af udbudsprocesser

• Udvikling af kontrolbud

• Opfølgning og kontraktstyring efter eventuel udlicitering

Disse opgaver kræver både tid, kompetencer og kapacitet, og det er vigtigt, at dette prioriteres, hvis der ønskes igangsat yderligere konkurrenceudsættelse. Dette skal ses i lyset af, at Randers Kommunes udgifter til administration ligger lavt sammenlignet med andre kommuner, og opgaver af et sådan omfang kun vanskeligt kan løses inden for de eksisterende rammer uden konsekvenser for arbejdsmiljøet for de berørte medarbejdere.

Vedr. forslag i budget 2026–2029 om flytning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) samt Lucernevejens Børnehave

Trekløverskolens MED-udvalg anerkender ønsket om at skabe et mere sammenhængende ungeområde og en bæredygtig institutionsstruktur. Vi ønsker dog at udtrykke væsentlige bekymringer ved de foreslåede flytninger.

UU

1. UU’s nuværende placering i Børn & Skole sikrer tidlig indsats og tæt samarbejde med skolerne. En flytning til Social & Arbejdsmarked kan svække dette forebyggende fokus.
2. Der er risiko for, at UU’s særlige vejledningsfaglighed udvandes, og at unge oplever stigmatisering, hvis vejledningen primært ses i en social- og beskæftigelsesmæssig kontekst.
3. En flytning kræver klare samarbejdsaftaler, garanti for tidlig indsats og fastholdelse af ressourcer og faglighed.

Lucernevejens Børnehave

1. Institutionen har opbygget betydelig specialviden i arbejdet med børn med særlige behov. En flytning uden en tydelig plan for vidensoverførsel risikerer at fragmentere denne indsats.
2. Vi frygter, at konsekvensen kan blive flere dyre 1:1-tilbud i almeninstitutioner, hvilket både er økonomisk uhensigtsmæssigt og mindre gavnligt for børnenes sociale udvikling.
3. Der er behov for en grundig konsekvensanalyse – pædagogisk, økonomisk og organisatorisk – før en beslutning kan træffes.

Samlet anbefaling

Vi anbefaler, at beslutninger om disse flytninger først træffes, når der foreligger klare planer, som sikrer:

1. Tidlig og forebyggende indsats i både skole- og dagtilbudsområdet.
2. Fastholdelse og videreførelse af specialiseret viden og faglighed.
3. Gennemsigtighed om de pædagogiske, organisatoriske og økonomiske konsekvenser.
4. Kun med disse forudsætninger kan ændringerne bidrage til at styrke kommunens tilbud til børn og unge.

Med venlig hilsen

Trekløverskolens MED-udvalg

Vi vil gerne anerkende , at der i år ikke er lagt op til store besparelser på socialområdet. 

Kommmen kan ikke forsvare at lukke specialtilbuddet Lucernevej. Der er stort behov for specialundervisning til børn med infantil autisme og hvis I lukker specialtilbud så sikrer I en dårligere folkeskole og mistrivsel for alle. For almindelige børn kan heller ikke lære når et specialt barn afreagerer på at blive placeret forkert. 

Skal I spare penge så kig gerne på jeres egne lønninger og tag fra kommunaldirektørens rekordhøje salær i millionklassen. Det kan I ikke være bekendt som kommunalt ansatte!

MED udvalget for STU Randers hilser det velkommen, at der oprettes et samlet ungeområde. STU Randers ser sig selv som en naturlig del af et ungecenter og kan se hvordan et øget fokus på foreningsliv, arbejdsmarked og uddannelse flugter med STU-lovgivningen og det fokus STU Randers allerede har.

MED udvalget for STU Randers kan se et potentiale i, at der også tilknyttes mestringsvejledning til centeret idet den unges bosituation ofte udfordre den unges overskud til også at indgå i andre sammenhænge.

MED udvalget for STU Randers opfordre til, at centeret ledes af en centerleder for at øge fokus og gennemslagskraft i organisationen.

Randers Kommune har sendt et forslag i høring om at lukke Specialbørnehaven Lucernevej som selvstændigt tilbud og flytte børnene ind i en almen daginstitution. Det betyder færre specialpladser, ingen selvstændig ledelse og risiko for, at det specialpædagogiske fokus udvandes.

At kalde det ”inklusion” uden de rette ressourcer er i virkeligheden eksklusion.

Det er bekymrende at man vil lukke Lucernevej som selvstændig specialbørnehave.

Børn med særlige behov fortjener et sted, hvor de kan trives – ikke endnu et eksperiment på deres bekostning.

Drop lukningen af specialbørnehaven Lucernevej. Mange/størstedelen af børnene kan ikke være i rammerne for en almindelig daginstitution, netop derfor er de kommet i institution på lucernevej og trives. Her kan blomstre som de individer de er og udvikle sig i deres tempo, på deres primisser og være inkluderet i det som de kan da personalet er uddannet til at kunne hjælpe dem på deres betingelser. 

Ved at komme dem i almene institutioner vil personale såvel som børn blive presset, stresset og bryde sammen. 

I vil ikke inkludere dem ved at komme dem i almene institutioner, men derimod ekskludere dem, da de vil føle sig anderledes og uden for normen. De andre børn vil have svært ved at rumme dem, inkludere dem og forstå deres vanskligheder. 

I vil presse børnene til det yderste, lade dem gøre selvskade og skade hinanden, hvilket ikke burde være en løsning. 

Til rette vedkommende.

Det er med stor bekymring jeg læser Randers Kommunes sparekatalog vedr. Lucernevejens Specialtilbud. 

Gennem mit arbejde som praktiserende læge har jeg været vidne til hvordan udsatte familier, hvor der er børn med autisme, desværre oplever gentagne svigt i kommunens forvaltninger. Det er svigt der ikke kun rammer det enkelte barn, men hele familien. Ofte ender det med at en af forældrene må opgive at være på arbejdsmarkedet pga svær mistrivsel hos barnet. 

Den situation er uacceptabel! Barnet får tidlig mental skade pga svær mistrivsel og i familien bryder det sammen når forældrene ikke kan oppebære to indkomster samt sideløbende oplevelsen af at stå uden støtte og hjælp. Børns trivsel har vi ALLE ansvaret for!! Det er en menneskeret i vores velfærdssamfund!!

Således vil Randers Kommune med den her beslutning, aktivt og med åbne øjne skyde sig selv i foden ved at skabe yderligere mistrivsel hos børn med specialbehov og skabe forældre på overførselsindkomst.

Hvornår er det blevet bedre og billigere i et socialt - og sundhedsfagligtperspektiv? Måske var det en ide prioritere vores borgeres sundhed og trivsel frem for diverse mærkværdige bygge- og anlægsprojekter?

Jeg ved fra mine mange kontakter til familier med barn/børn med autisme , at Lucernevejens Specialtilbud har været helt enestående og et vendepunkt for mange børn og deres familier. Børnene kommer i trivsel og dermed kommer deres familier i trivsel. Selvfølgelig skal tilbuddet bestå! Vi ser også at forældrene  genoptager deres erhvervsaktivitet og vi får skabt et godt og solidt fundament for alles bedre trivsel.

Jeg er modstander af en lukning af Specialbørnehaven Lucernevej som selvstændigt specialtilbud, da det rammer de børn der er hårdest ramt i forvejen. Færre pladser presser flere special børn ind i rammer der udsætter dem for systemiske overgreb. Uden selvstændig ledelse opstår der den forråelse, der kommer af at de øverste i samfundet træffer beslutninger der forringer levevilkårene for sårbare mennesker som de intet kender til. Forråelsen starter i de øverste lag med beslutninger der sætter økonomi før mennesker. Det starter med beslutningerne der tages langt fra det virkelige liv som sårbare og udsatte børn lever.

Mvh. Gitta Møller

Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse mod forslaget om at lukke børnehaven.

Børnene i specialbørnehaven har komplekse behov, som kræver specialiseret viden og en hverdag med struktur, tryghed og nærvær. En lukning vil bryde med den stabilitet, som disse børn er dybt afhængige af for at kunne udvikle sig.

Personalet har opbygget særlige kompetencer gennem mange år. Denne viden kan ikke bare flyttes eller erstattes uden risiko for, at børnene mister den støtte, de har brug for.

Børnene fortjener et tilbud, hvor de ikke presses ind i rammer, som ikke er designet til dem. Lukning af specialbørnehaven vil betyde, at de mister et sted, hvor de oplever reel inklusion og bliver mødt på deres egne præmisser.

Forældre til børn med særlige behov lever allerede med store udfordringer. En lukning vil for mange medføre længere transport, sværere logistik og øget belastning i hverdagen. Det vil gå ud over både børnenes og forældrenes trivsel.

En kortsigtet økonomisk gevinst ved at lukke specialbørnehaven kan hurtigt vise sig at være dyrere på længere sigt, hvis børnene ikke får den rette støtte. Risikoen er større udgifter til specialskoler, behandling og mistrivsel senere.

Børnehaven er et uvurderligt tilbud for nogle af kommunens mest sårbare børn og deres familier. Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at forslaget om lukning trækkes tilbage, og at man i stedet investerer i at bevare og udvikle dette værdifulde pædagogiske miljø.

At lukke en specialbørnehave, hvor børn virkelig har brug for specielle rammer, vil ødelægge deres start på livet. Ikke nok med at disse børn ikke vil trives i en alm. institution, så vil de raske børn også blive ramt i en alm. børnehave. 

Uanset hvor meget I ønsker at inklusion skal kunne rummes alle steder, så må i snart have indset at dette ødelægger mere end det gavner. Stop nu med at ramme vores børn, det er ikke legetøj der skal testes, det får alt for alvorlige konsekvenser for alle involverede. Det kan ikke lade sig gøre. Det er direkte modbydeligt. 

I specialbørnehaven får børnene en reel chance for at udvikle sig og have god trivsel med kompetente voksne og en normering der afspejler deres behov. 

Der skal ikke lukkes specialtilbud, men i stedet investeres.

Hvem gavner det at få lukke specialbørnehaven Lucernevej? 

Børnene med behov gavner det bestemt ikke. De vil slet ikke kunne rumme de rammer der er ude i almen børnehave. 

De andre børn ude i de almene børnehaver vil også blive ramt af at blive sammenlagt. Ressourcerne vil blive brugt anderledes og vil komme til at tilsidesætte de børn uden diagnoser. De vil blive tabt og senere hen i samfundet vil det kunne mærkes. 

Pædagogerne vil det bestemt heller ikke gavne. De skal have den rigtige viden for at kunne hjælpe børn med behov. De skal have tiden til at kunne give det der er brug for til alle. Der vil højest sandsynlig heller ikke være den ordentlig normering der vil være brug for og det vil ramme pædagogerne med højst sandsynlig stres.

Ergo vil det altså ikke gavne nogle at få lukket specialbørnehaven Lucernevej. 

Jeg stemmer derfor for til at beholde specialbørnehaven Lucernevej. 

Jeg er bekymret for, at Randers Kommune vil lukke Lucernevej som selvstændigt specialtilbud.

Børn med særlige behov har brug for trygge og specialiserede rammer – ikke at blive presset ind i almenområdet.

Inklusion uden tilstrækkelige ressourcer bliver i praksis eksklusion.

Jeg opfordrer til, at Lucernevej bevares som selvstændig specialbørnehave.

Det er jo en katastrofe at man i Randers kommune vælger at overveje at lukke den eneste special børnehave vi har i ,  kommune, så der ikke er nogen steder hvor små børn med særlige behov kan trives og vokse så de kan føle sig som hele mennesker, så deres forældre kan passe deres arbejde i tryghed 

der er udsigt til stor mistrivsel for mange børn og familier, hvis lucernevejens børnehave lukkes. 

de passer ikke ind i alment dagtilbud.

det vil gå ud over familierne, ikke kun børnene, men deres forældre, deres søskende. Hvis børnene flyttes til almen børnehave kan der være risiko for store gener, risiko for selvskade, muligvis kan forældrevære nødsaget til at sygemelde sig eller opsige job, for at varetage barnetstarv.

derudover vil det gå ud over de børn der går i de almene børnehaver, de vil blive tilsidesat da de andre børn kræver flere ressourcer 

Jeg har med bekymring set at Randers Kommune ønsker at nedlægge specialbørnehave.  Det er mig uforståeligt hvorfor man ønsker at straffe de svageste og yngste. 

Børn med autisme og andre funktionsnedsættelser har brug for støtte. De har ikke brug for at blive tvungen ind i situationer der gør deres mistrivsel værre. Det er bekymrende at se på Randers Kommunes fokus på nedskæringer på specialområdet. Alt sammen for at spare penge. 

At lukke Lucernevej vil koste kommunen 6 millioner jvf budgetforslaget. Hvor er så besparelsen? Ja Lucernevej er ikke fuldt belagt, men det tror jeg i langt højere grad skyldes Randers Kommunes fokus på at udfase specialområdet end det faktiske behov. At få en special plads til sine børn er næsten sværere end at vinde i Lotto. 

Hvad koster det på længere sigt at få et barn i mistrivsel?Det er da dyrere på længere sigt at et barn havner i mistrivsel end at skabe ro omkring et barn med funktionsnedsættelser.

Så kan det godt være at planen er at skabe 'afskærminger' og 'små rum' men tro mig de ting har der allerede været prøvet ude i almen børnehaverne inden børnene kommer bliver visiteret til Lucernevej.

Dette forslag er bare endnu et af mange eksempler på at Randers Kommune ikke anser børn med funktionsnedsættelser som værende børn der har lov til hensyn. I stedet skal de tvinges ind i de rammer som børn uden funktionsnedsættelser kan fungere i. Og resultaterne bliver en masse børn med langt mere gennemgribende funktionsnedsættelser, der vil være langt mere bekosteligt for kommunen på sigt.

Bevar Lucernevej og accepter at hvis man vil være en kommune for børnefamilier så betyder det for ALLE børnefamilier - ikke kun dem med de velfungerende 'almindelige' børn. Lige nu er Randers Kommune ikke et sted jeg vil anbefale for nogen forældre med børn med autisme eller andre funktionsnedsættelser grundet de allerede voldsomme nedskæringer på specialområdet.

Lad nu Randers være en by og kommune vi kan være stolte af at bo i, fordi der er plads til alle børn - også i specialbørnehave Lucernevej.

Lucernevejen er ikke blot en daginstitution, men et specialiseret tilbud med høj faglighed, hvor personalet har kompetencer og erfaring til at støtte børn med særlige behov. I trykke rammer, rolige omgivelser med et minimum af udefra kommende sensoriske forstyrrelser, som rigtig mange børn med udfordringer, har brug for. En beslutning om at sammenlægge Lucernevejen og Huset Nyvang, kan på kort sigt kan virke økonomisk fordelagtigt, men de menneskelige og økonomiske konsekvenser kan på længere sigt blive langt mere belastende.Det vil uden tvivl føre til mistrivsel, flere anbringelser som på den lange bane vil være dyrere Randers Kommune. En Investering i Lucernevejen er en investering i disse og kommende børn fremtid, i deres familier og i et inkluderende samfund. Det er et vanvittig sted at spare. Det er børn med udfordringer og forældre der dagligt kæmper en kamp for at give deres børn den bedst mulige hverdag og fremtid.

Høringssvar vedr. Randers Kommunes forslag om lukning af Specialbørnehaven Lucernevej

Jeg er kraftigt imod forslaget om at nedlægge Specialbørnehaven Lucernevej som selvstændigt tilbud og gøre den til en afdeling under en almen daginstitution.

1. Færre pladser og svækket faglighed:

Forslaget reducerer antallet af specialpladser og fjerner den selvstændige ledelse. Dermed udhules det specialpædagogiske fokus, som børnene er helt afhængige af.

2. Eksklusion forklædt som inklusion:

”Fællesskab på tværs” lyder pænt, men i praksis betyder det, at børn med særlige behov skal presses ind i rammer, de tidligere er brudt sammen i. Uden sikring af ressourcer og specialpædagogisk ekspertise er det ikke inklusion – det er eksklusion.

3. Utryghed og forringede vilkår:

Dette handler ikke om nye lokaler, men om en reel lukning af Lucernevej som selvstændigt specialtilbud. Børnene mister trygge rammer og kontinuitet – med alvorlige konsekvenser for deres udvikling.

Specialbørnehaver er et uerstatteligt tilbud for børn med særlige behov. En sammenlægning med en almen daginstitution vil svække, ikke styrke, specialområdet. Jeg opfordrer derfor kommunen til at bevare Lucernevej som selvstændigt specialtilbud

Jeg skriver i sympati med forældre til børnehave børn med behov for at være i specialtilbud. Det fungerer jo ikke for de børn at være i “almindelig “ dagtilbud. Det fungerer heller ikke for de børn og ansatte der oveni skal rumme børnene med specielle behov. Tænk på børnene og lad dem beholde de særlige rammer der er brug for ! Jeg sympatiser med de børn der går i Lucernevejens børnehave! Lad den ikke lukke! 

Pas nu på familier med børn med særlige behov. Randers kommune må vågne op!

Pas nu på de svageste! 

Det er pinligt, at det her er en socialdemokratisk kommune. Det er i hvert fald ikke socialdemokratisk politik, som føres!

Hvorfor skal vores samfund ikke have plads til alle ? Hvorfor skal alle puttes ind under samme kasse. Hvornår bliver det accepteret at alle - både børn som gamle har behov for forskellig rammer og hjælp. Ved at lukke specialbørnehaver og specialskoler taber vi nogle børn og unge på gulvet. De mistrives. Hvorfor ikke give dem den bedste start på livet ? Det er i den grad politikkernes ansvar at passe på alle borgere i Randers Kommune. Måske der kunne ses andre veje i forhold til besparelse fx nogle administrative medarbejdere. 

Jeg vil mene det ikke gavner de børn i samfundet som har en svær diagnose så som autisme at lukke dette specialtilbud. Børn der har brug for beskyttelse og et trygt sted at være vil her blive udsat for maksimal stress ved at der intet sted er til dem hvor de kan få den pædagogiske faglighed som de har brug for, for at kunne fungere nogenlunde i en ellers meget stresset og presset hverdag. Vi vil se dem blive tabt og ikke trives i en almen institution og det er hverken de eller forældre tjent ved. 

Sørgeligt med de besparelser 😢😢

Børnehaven Lucernevej er en fantastisk  institution med special viden man ikke har i almene institutioner. De forstår børnenes specielle behov

At lukke institutionen kommer ikke til at spare Randers kommune nogle penge. Tværtimod. Der er ikke ressourcer i de almene institutioner til at inkludere disse børn. Det kommer til at koste sygemeldninger fra personale og forældre og vil i sidste ende være dyre i sidste ende. Det bør stærkt overvejes om I ikke har skudt fuldstændigt ved siden af med dette forslag.