Forslag til Kommuneplan 2025

01.02.03-P15-19-21

Indsigelser til Høring af

Forslag til Kommuneplan 2025 samt miljøvurdering.

Vedr. Etablering af parcelhusgrunde på matr nr. 18 c, Værum By, Værum,

hvilket forudsætter, at landsbyafgrænsningen udvides i overensstemmelse hermed.

Jorden som tidligere har været tilknyttet til blandet bolig og erhvervsområde, ønsker vi dele af arealet tilbageført til dette.

Se kort + henvisning til tidligere landsby registring 2011 

+ nyt kort med forslag til tilbageførsel af dele af arealet, så østligste del forsat er landbrugsjord.

Arealerne ligger i et område, hvor der er stejl skråning.

Vi har igennem årene haft flere henvendelser på disse arealer, som potentielle købere også kunne se at grundene LÅ I OMRÅDE, hvor der MÅTTE BYGGES.

Da vi ikke havde tilladelse til udstykning, har vi holdt interesserede tilbage for køb siden ansøgning i 2022, og med afventning på – at indsigelserne skulle med i planerne for ny lokalplan 2025.

Grundene er attraktive, da de ligger væk fra Nørgårdsvej, med udsigt over marker og i åbent land.

Og med mulighed for et åbent ”have-areal” i forbindelse med boligen på de højt liggende arealer.

Og med udsigt over slugten – og åbne marker.

I vores tegning er der også vist, at der skal etableres vej til de parceller der udstykkes. Disse bruger også kvm. af arealerne, så grundene bliver for små og pressede til bebyggelse.

Vejen – samt opdelingen af grundene er lavet således (på kortet), at naboer ikke får ødelagt udsigt, og at der forsat er luft mellem parcellerne – og plads til en bred vej til grundene

Det er FAKTISK kun en 1/3 af det tidligere areal i giver os mulighed for at udstykke, i henhold til planen fra 2011.

Så med disse argumenter vil vi gerne lave indsigelser mod den afgørelse som der er sket i planforslaget for kommuneplanen 2025 – og opfordre til at halvdelen af arealet tilbage føres til bolig området.

Hej,

Min partner og jeg købte huset for 2 år siden, med formål at total renovere huset, og gøre dette til vores drømme hjem. Det har været en lang kamp med sved, blod og tårer, det sidste års tid, med at forny vores hus. Mig og min partners drøm, er nu halvejs til at blive en realitet. Vi ønsker på ingen måde, at huset bliver bliver bevaringsværdigt, da dette vil ødelægge vores drømme og ambitioner.

Med venlig hilsen

Morten Simonsen

Forslag til Kommuneplan 2025

På byrådsmødet den 28. april 2025 har byrådet sendt forslag til Kommuneplan 2025 i høring. Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling de næste 12 år. Frem til 26. juni 2025 har kommunens borgere mulighed for at give deres mening om planen.

Høringssvar den 26 maj 2025

Udvikling af Randers by i fire hovedpunkter

1. Et universitet skaber udvikling

2. Havnen og Randers bycentrum

3. Infrastruktur

4. Klimasikring

1 - Et universitet skaber udvikling, Skab rammerne så Randers bliver en udviklingsby

I arbejdet med kommuneplanen skal Randers positioneres som en moderne udviklingsby. Skab derfor rammerne for et universitet en stærk drivkraft for øget bosætning og fastholdelse af unge, en drivkraft for erhvervsudvikling, innovation, Byliv, kultur og nye fællesskaber.

Randers har allerede de fysiske og infrastrukturelle forudsætninger på plads, med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Banegården kan fungere som et knudepunkt – Der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – campusområde placeres i området ved Hvidemøllevej syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk, byer med den kobling er i dag vækst motorer. eksempelvis er Kolding netop blevet landets syvende største by.

Et universitet skaber mangfoldighed, byliv og samhørighed der naturligt sætter aktiviteter i gang i lokalområdet som events og giver et kulturelt løft.

Randers skal være en by i front, hvor fremtidens borgere, virksomheder og uddannelsesmiljøer mødes og udvikler sig sammen.

2 - Havnen og Randers bycentrum - Hvordan skal Randers by fremstå?

De havnenæreområders funktion bør være at binde Randers centrum og havnen sammen i et åben samspil med borgerne, events, trafik og Gudenåen. For at skabe byliv i Randerscentrum.

Den nuværende Busterminal er utidssvarende. Brugerne har ikke adgang til læ, opholdsrum er ikke tidssvarende og giver ikke mulighed for visuelt at følge med i bussernes ankomst og afgang. Forholdene matcher ikke andre byer som Viborg, Aarhus og Hobro.

Etabler en ny busterminal

skab gode cykelparkeringsforhold med fokus på elcykler og sikkerhed og etabler mulighed for taskeopbevaring. Der er tilskudsordninger til denne kombination.

Placer bygningen mellem Tangstræde og Dytmærsken (Busholdepladsen)

En grøn og tryg byport

Skab en grøn og flot indgang til Randers by. Bevar og forskøn det nuværende grønne område på den tidligere Shell-Grund

Et trygt trafikalt knudepunkt

Skaber trafiksikkerhed ved at til gode se overskueligheden trafikanterne imellem.

Havnegade, Kulholmvej, Østergrave, Dytmærsken

Området er et knudepunkt for mange forskellige typer af trafikanter, gående, cyklende, biler, busser, lastbiler med busterminalen som et centralt element.

Da hele arealet omkring Busterminalen er et trafikalt knudepunkt hvor alle trafikanttyper mødes, alle med forskellig hastighed og størrelse og sårbarhed, er det som udgangspunkt nødvendigt at området er overskueligt for alle. Målet er at forebygge og undgå trafikuheld.

Bevar og forskøn Bolværkspladsen.

Forandre Bolværkspladsen, så den hurtigt kan omdannes til forskellige arrangementer. Tænk pladsen som et fleksibelt byrum, et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers.

Bevar mindegrunden med ankeret.

Mindegrunden bruges i dag af mange herunder veteraner, at ændre på den status er en dybt forkastelig tanke i en tid hvor der er krig tæt på Danmark.

I den foregående kommuneplan står karakterområdet beskrevet således:

Det særlige ved Randers by er en helt speciel kombination af by og natur. Byen har et stærkt

kulturliv rammesat af den historiske middelalderby. Her skal byudvikling gives en forskellighed

ved at bygge videre på de enkelte områders unikke historie.

3-4 Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen

En todelt løsning med klar effekt

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af randerskommune til E 45 syd for Randers.

1. Trafikafvikling

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

2. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på 3 meter. Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet – Gudenåkomitéen

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

VI udvider og oplever stor søgning til Randers Friskole & Børnehus. Med en god beliggenhed tæt på skoven, ønsker vi at købe arealet ved Moseskellet. Der er industribygninger på de 2 andre sider af skolen og derfor er arealet eneste udvidelsesmulighed. Som skole/børnehus værdsætter vi, at børnene er meget ude i naturen, og har god plads til aktiviteter. Området op mod skoven er oplagt for os at bruge til legepladser, nye faciliteter og kan naturligt knyttes til vores institution. Vi har stor efterspørgsel og med flere boliger i lokalområdet, ønsker vi at have muligheden for en udvidelse. Som vi forstår lokalplanen, kan der laves offentlige formål og ikke private, Vi ønsker det ændret. 

Vi vil også gøre opmærksom på at Moseskellet har meget trafik pga. vores institution, og vi derfor håber trafikken fra boligområdet, vil kunne føres et andet sted hen end forbi Moseskellet. 

mvh

Jens-Henrik Kirk 

Skoleleder

Forslag nr. 1:

Planlæg mere varieret boligmasse i det centrale Randers (i en radius af 3 km. fra Det Gamle Rådhus/Rådhuspladsen). F.eks. klyngehuse / rækkehuse i et plan. 

Det manglede vi i 90´erne og i 00´erne og det gør der stadig. Det er en bebyggelse rigtig mange savner i det bynære område til centrum af Randers og det gælder alle aldersgrupper. Det er ikke alle, der synes, det er fedt at bo i lejlighed. 

Varierende boligmasse kan også give et mere åben, interessant og spændende bymiljø nær centrum.

Forslag nr. 2:

Gennem gode løsninger (som i andre byer) kan Østervold og "Sløjfen" lukkes for biltrafik, der ikke har et erhvervsmæssigt formål.

Det vil give mulighed for at gående ikke skal føle sig utrygge eller springe for livet, når der også kører biler. Oplevelsen af shopping i centrum af Randers kan godt være en stressende oplevelse. Miljøet vil også have godt af et mindre antal biler i centrum.

Biltrafikken giver ikke den afslappende oplevelse, som der er i Randers Storcenter. 

Arealmæssigt er Randers centrum og Randers Storcenter det samme og der går borgerne jo også mange skridt for at komme til butikkerne. Den ro og tryghed, der er i Randers Storcenter ved at der ikke kører biler er noget der gør en forskel.

Butikkerne i Houmeden og i  Brødregade har jo også kunder selvom bilerne ikke kan parkerer lige ved hovedindgangen.

Alle vil vinde ved at få et roligt gågademiljø i Randers Centrum.

Hej,

Mig og min partner købte huset for 2 år siden, med formål at total renovere huset, og gøre dette til vores drømme bolig. Vi har kæmpet med sved og tårer, det sidste års tid, med at forny vores hus. Mig og min partners drøm, er nu halvejs til at blive en realitet. Vi ønsker på ingen måde, at huset bliver bliver bevaringsværdigt, da dette vil ødelægge vores drøm og ambitioner.

VH

Patrick Husum

 Ansøger hermed om tilbage føring af landsbyafgrænsning ved de 2 grunde, tidligere ansøgning vedhæftet, byg siger jeg har en godkendelse hvis min byggelinie genoprettes se kort i vedhæftede

Randers Kommune vedtog i 2024 en strukturplan for Stevnstrup, som muliggjorde boligbyggeri på å skrænterne sydøst for Grenstenvej. I første omgang var det meningen, at der skulle laves et tillæg til Kommuneplan 2021, men det blev besluttet at strukturplanen  skulle indarbejdes i kommuneplan 2025, men forinden skulle der laves en uvildig undersøgelse af kravet om beskyttelse af de landskabelige værdier på området. Jeg har ikke kunnet finde noget om resultatet af denne undersøgelse, og jeg kan nu se, at der ikke står noget i kommuneplan forslaget for 2025 om fremtidig boligbyggeri på å skrænterne sydøst for Grenstenvej. På denne baggrund vil jeg gerne have oplysninger/adgang til den foretagne undersøgelse af de landskabelige værdier 

Indsigelsen her går på støj. 

Den 3 og 4 Maj 2025, er der registeret 80 db, i støj, ved Egeskovvej. (ofte også støj fra propelfly fra Randers flyveplads, den bør lukkes)

Ønsker byrådet, boliger på marken ved Bjellerup Ladegaard, bør man stoppe alt støj i og omkring Jomfruløkken, særligt i weekenden. 

Da det kommer til at give konflikter. 

Med det forslag til kommuneplanen, bliver landdistriktrikterne yderligere affolket. Man får den opfattelse at i ønsker at alle borgere i kommunen, skal flyttes til Randers.

Forslaget om at bygrænserne ikke må flyttes eller byerne ikke må udvide, er jo en total forfejlet landdistriktpolitik. I burde tage imod med kyshånd, hver gang der er nogen der vil bygge. Uanset hvor i kommunen det er.

Der står også at i arbejder på at udvide sommerhus arealet ved Sødring og Udbyhøj?

Det har i så haft skrevet i kommuneplanerne siden 2015. Hvordan synes i selv det går....

Det burde jo være lige så nemt at omgå planloven til byggeri af huse, som når i planlægger solcelle og vindmølle områder.

mvh Kim Møller

På vegne af grundejeren, Daugaard Sørensen Handel, skal jeg hermed anmode om, at rammen for ovennævnte ejendom i forbindelse med kommuneplan 2025 ændres til at muliggøre tæt/lav bebyggelse i form af enten ni boligenheder fordelt på tre parcelhuse samt tre dobbelthuse eller alternativt 8 parcelhuse.

Ejendommen er i kommuneplan 2021 beliggende i rammeområde 1.04.R.11 – Skanderborggade/Orkestervej, der giver mulighed for rekreative formål til offentlige fritidsformål, såsom bypark, grønt område og lignende.

Ejendommen er i dag ikke reelt indrettet eller i brug som rekreativt område, men i privat eje med eksklusiv adgang for ejeren. Det er ejerens opfattelse, at hans ønske om deles af områdets beboere.

Den ønskede, fremtidige bebyggelse er en tættere bebyggelse tilpasset områdets øvrige boligbebyggelse og med fortsat adgang fra Skanderborggade til Vorup Dam.

Forslag til den ønskede bebyggelse er skitseret i bilagte volumenstudier/disponering udfærdiget af vores tegnestue og dateret 24.02.2023

Ønsket anvendelse: Serviceerhverv og mindre erhvervsdomiciler i miljøklasse 1-3.

Randers Arkitekten A/S har i samarbejde med grundejeren, Maskinselskabet ApS, Dronningborg Boulevard 81, 8930 Randers NØ følgende høringssvar:

Den vestligste del af matr.nr. 22, Bjellerup Ladegård, Dronningborg samt den sydligste del af 6a, Dronningborg Hgd., Dronningborg ønskes udlagt til erhverv i form af service, mindre domiciler o.lign. i f.eks. miljøklasse 1-3. Grundejeren overvejer ligeledes at lave urbane haver og ladestandere til elbiler. Arealet vil i givet fald blive omkredset af beplantnings- og biodiversitetsbælter med bl.a. fuglekasser og vil sikre en rekreativ forbindelse med Ladegårdsbække. Der henvises til bilagte projektmappe med visualiseringer og principskitser.

Det skal præciseres, at skitserne og projektmappen alene er et forslag og at grundejer naturligvis er indstillet på en dialog med Randers Kommune omkring den præcise disponering og anvendelse, således det sikres, at hverken eksisterende virksomheder i erhvervsområde E1.07.E2 ”Blommevej” eller trafikken på Ringboulevarden begrænses unødigt.

I den forbindelse bemærkes det, at grundejerens ønskede anvendelse for arealet harmonerer med såvel den aktuelle anvendelse samt en eventuel, fremtidig omdannelse af det eksisterede erhvervsområde til mere serviceorienterede formål, ligesom den ønskede anvendelsen tilfører

værdi til den kommende forlængelse af Ringboulevarden og med fordel kan medtages i planlægningen for netop Ringboulevardens forlængelse.

Som ejer af ejendommen Bakkegårdsvej 11, Øster Tørslev, 8983 Gjerlev J, har vi følgende indvending mod de foreslåede rammeændringer: 

Vi har købt ejendommen med muligheden for at drive erhverv. Dette ønsker vi at fastholde og ønsker derfor ikke rammen for vores ejendom ændres fra 5.03.E3 (erhverv) til 5.03.B7 (boligramme) 

Mvh 

Christian Johansen 

1) Bebyggelse i det nye område vil måske give støjproblemer, for dem der kommer til at bo der, da man kommer tættere på Hadsundvej, jeg bor selv midt i Lem og kan høre Hadsundvej

2) Hvordan skal adgangen være til det nye område, er det via Damtoften,Tjørnelundsvej eller direkte ud til Hadsundvej

3) Hvorfor nye byggegrunde hvis der er ledige andre steder i byen

4) Er ikke i mod udbygningen, men er det nu nødvendigt!

Vi vil gerne have butikker i centrum. Vi vil gerne have liv i centerområderne i Paderup og i Nordbyen. Vi vil gerne have erhverv i Gudenåcentret. Og nu vil vi gerne have erhverv på det gamle havneområde.

Nu kunne det naturligvis være godt, hvis vi kunne gøre det hele på én gang. Sådan er virkeligheden desværre ikke. For hver butik vi flytter fra centrum til havne området,  bliver der en butik mindre i centrum

Beboelse på havnefronten vil naturligvis skabe flere potentielle kunder i centrum. Men det kræver, at der stadig er et varieret forretningsliv der .

Derfor efterlyser jeg en mere sammenhængende plan for butikslivet i Randers Kommune. Og jeg anser det for mere hensigtsmæssigt at bevare og udvide centrum som et af de primære handelsområder i Randers end at sprede nye butikker ud på tilfældige steder i byen.

Jeg vil gå imod forslaget om at bygge 2 etagers huse på Nattergalvej 33 , 8930. 

jeg vil få direkte overvågning af min have , dette har jeg ikke købt sammen med min ejendom 2013 .

Etplans bebyggelse på grunden er velkommen . 

hej , jeg vil gerne ind give mit svar som er imod 2 plans huse på nabogrunden ,da jeg ikke ønsker nogen der kan kikke ind på min grund ,jeg vil ikke sidde i min egen have og føle jeg bliver overvåget , jeg vil ha det privatliv som jeg købte med  huset i 2013 , men det er helt fint med mig der bliver bygget et plans huse på grunden

mvh henrik villholth