Vejen til Job

Vejen til job består af en række erhvervsrettede moduler og forløb, som gør jobsøgende kandidater klar til arbejdsmarkedet.

Vejen til Job er erhvervsrettede moduler og forløb, som giver jobsøgende kandidater ny viden om brancher og netværk - samt styrker personlige og faglige talenter. Derudover afholder Vejen til Job virksomhedsrettede events, som Jobdating og Jobmatch. Omdrejningspunktet er altid erhvervsrettet, og derfor har alle moduler og forløb fokus på virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.

Mangler din virksomhed arbejdskraft?

Jobdating

Jobdating er stedet, hvor virksomheder og jobsøgende mødes i uformelle omgivelser. Med Jobdating kan du møde mange jobkandidater på kort tid - og mærke om der er kemi mellem jer. Tag med på byens bedste date og find din nye medarbejder. Jobdating foregår altid i Underværket. For at deltage som virksomhed skal du have aktuelle ledige stillinger med. Se mere om Jobdating.

Jobmatch

Jobmatch er et arrangement, hvor en eller flere virksomheder har mulighed for at møde jobsøgende kandidater. Til Jobmatch fortæller virksomheden om de stillinger, de søger nye medarbejdere til. Herefter er der mulighed for korte samtaler med kandidaterne. Et Jobmatch arrangement kræver, at virksomheden har mere end én ledig stilling.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis din virksomhed ønsker at deltage i Jobmatch eller Jobdating.

Kontakt din virksomhedskonsulent, eller én af konsulenterne fra Vejen til Job.

Kontakt Vejen til Job