Affaldsbeholdere og ordninger
Se hvilke muligheder din virksomhed eller forening har for at komme af med restaffald og genbrugsfraktioner.
Fra den 1. januar 2024 kan vi kun tilbyde virksomheder standardløsninger bestående af 2 stk. 240 liter dobbeltbeholdere til henholdsvis rest/madaffald og metal, plast og glas/papir. Virksomheder, der ønsker denne mulighed skal give besked i vores selvbetjening.
Passer vores standardløsning ikke til jeres behov, er det ikke muligt at bruge den kommunale affaldsordning efter 1. januar 2024. Vi henviser i stedet til private affaldsselskaber, som kan tilbyde løsninger til alle affaldstyper.
Vær opmærksom på, at den kommunale affaldsordning følger CVR-nummer og ikke adresse. Hvis din virksomhed flytter adresse uden at afmelde eller flytte affaldsordningen med til det nye sted, vil der fortsat blive opkrævet affaldsgebyrer for afhentning af affald og genbrug på den gamle adresse.
Hvad siger loven?
Ændringerne kommer efter Folketingets vedtagelse af en ny affaldsbekendtgørelse, der betyder, at virksomheder kun kan bruge den kommunale affaldsordning, hvis affaldsproduktionen svarer til en almindelig husholdning i art og mængde. Det er besluttet bl.a. for at forhindre konkurrenceforvridning mellem de kommunale og private affaldsordninger.
Pr. 1. januar 2023 var det et lovkrav, at arbejdspladser skal sortere husholdningslignende affald efter de samme sorteringskriterier som private husholdninger. Man kan finde materialer og inspiration på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Muligheder og priser
Alle priser er gældende for 2024.
Standardløsning til erhverv
Det er muligt at bestille én eller flere standardløsninger (hvis virksomheden har flere adresser er tilknyttet). Hver løsning består af 3 beholdere, og du kan også vælge om du vil have en miljøkasse til farligt affald.
Offentligt drevne undergrundscontainere
Mindre virksomheder med affald svarende i mængde og art til almindelige husstande, kan benytte de offentligt drevne undergrundsstationer i midtbyen. Det koster et årligt gebyr.
Olie- og benzinudskillere samt sandfang
Godkendt af byrådet den 12. oktober 2023.