Ungeløftet

Ungeløftet

I Randers står vi med en fælles opgave: At sikre at de 1000 unge udenfor job eller uddannelse får en reel chance for at lykkes. Vil du være med? Så tilmeld dig som partner nedenfor.

Ungeløftet i Randers – Vil du være med?

I Randers er der mange unge mellem 15 og 29 år, som står uden job eller uddannelse. Det vil vi gerne ændre på – sammen med dig.

Ungeløftet er en indsats, hvor vi i fællesskab skal hjælpe unge videre i livet. Det handler om at give dem støtte, tro på sig selv og konkrete muligheder – fx job, uddannelse eller fællesskaber.

Vi tror på, at det virker bedst, når vi står sammen: kommune, virksomheder, foreninger og frivillige. Derfor inviterer vi dig til at være med.

Du kan læse mere om den nationale indsats på ungeløftet.dk

Klar til at tage første skridt?

Har du en idé, et tilbud – eller bare lyst til at høre mere? Udfyld kontaktformularen nedenfor, så tager vi en indledende og uforpligtende snak.

Hvem kan være med i Ungeløftet?

Vi leder efter samarbejdspartnere, der vil gøre en forskel for unge i Randers. Du kan være med som:

  • Virksomhed – fx ved at tilbyde lønnede timer, praktik eller netværk
  • Civilsamfundsaktør – fx som forening, organisation eller privatperson
  • Fond – fx ved at støtte aktiviteter, netværk eller udviklingsprojekter
  • Uddannelsesinstitutioner - fx ved at skabe trygge overgange og bygge bro til job og fællesskab

Nedenunder kan du se eksempler på mere konkrete muligheder

Hvad kan du bidrage med som partner?