Kammerorkestret rummer alle: oplev KRAM-koncerten på Værket

KRAM-koncerten er en gratis koncert for alle med særlige behov uanset om du lever med handicap, psykiske vanskeligheder, social udsathed eller autisme. Familie, ledsagere og personale er også meget velkomne.

KRAM står for Kammerorkestret Rummer Alle Mennesker, og koncerten byder på glade melodier, afslappende toner og velkendte numre - og måske endda fællessang undervejs. Koncerten præsenteres af Randers Kammerorkester og Værket i samarbejde med Randers Kommunes socialområde.

"Vi håber, at mange vil møde op og være med til at dele musikken - for den bliver bedre, når vi oplever den sammen. Det er vigtigt, at vi skaber arrangementer som KRAM-koncerten, hvor alle, uanset hvem de er, kan være en del af fællesskabet og få adgang til gode kulturoplevelser," siger formand for Socialudvalget, Rosa Lykke Yde.

Randers Kammerorkester og orkesterchef David Riddell ser frem til at fremføre KRAM-koncerten.

"Musik har en særlig evne til at skabe fællesskab og nærvær - og det er netop det, vi ønsker med KRAM-koncerten. Alle skal kunne spejle sig i musikken og føle sig velkomne," siger David Riddell.

Tid, sted og tilmelding

Koncerten finder sted onsdag den 1. oktober 2025 kl. 13.00 i Værkets Koncertsal og varer ca. 45 minutter.

Der er plads til 254 personer - først-til-mølle. Alle kørestolspladser er desværre fuldt booket.Tilmelding senest 23. september 2025 til Gyda.Baago@randers.dk. Husk at skrive navne på alle deltagere.

Seneste nyt

Nyheder