Lars glæder sig over udsigten til mere skov

Der skal rejses mange flere nye skove i Randers Kommune til gavn for både klima, dyr og mennesker. En af dem, der kan glæde sig til at plante skov, er Lars Pedersen fra Paderup, som planter skov på sin jord i stedet for at drive landbrug.

”Der er da ikke noget mere lækkert end bøgeskov med liv i skovbunden og trækroner, hvor fuglene synger,” synes Lars Pedersen fra Paderup. Og sådan en skov kan Lars Pedersen se frem til at plante ved sin ejendom med støtte fra Klimaskovfonden. Lige nu er jorden forpagtet ud til landbrug, men planen er at rejse skov på 23,6 hektar.

”Med udsigt til afgifter på landbrugsjord, så tænkte jeg, at jeg måske kunne bruge jorden til noget andet. Så nu skal der plantes skov næsten hele vejen rundt om min ejendom med udsigtskiler og andre spændende ting,” fortæller Lars Pedersen. Skoven, der ligger 7 kilometer sydøst fra Randers, skal bruges til at gå på jagt i, og så skal den producere gavntræ.

”Hvis jeg skal droppe landbrugsjorden, vil jeg gerne investere i skov, der kan give et afkast på sigt. Jeg kan gå og nyde skoven i mange år, og der bliver også meget arbejde med at holde det rent for ukrudt og lave veje, men der kommer noget positivt ud af det.”

For at få støtte fra Klimaskovfonden skal skoven pålægges fredskovspligt, så der plantes nyt når træet høstes. Fredskovspligt betyder, at der altid skal være skov på arealet.

Hjælp fra kommunen til papirarbejdet

Det var en hjælpende hånd og skovfaglig sparring fra skovfogeden i Randers Kommune, der fik Lars Pedersen til at gå i gang.

”Det har været guld værd at få hjælp fra skovfogeden. Det har været prikken over i det her projekt og har betydet, at jeg kom i gang. Der var mange ting jeg ikke vidste, og der er mange regler og tilladelser, man skal sætte sig ind i. Det har jeg fået virkelig god hjælp til,” siger Lars Pedersen.

Efterlysning af flere arealer til skov

Udover skoven ved Paderup, er der også givet støtte til tre andre skove i kommunen, oveni de to skovområder, som Randers Kommune allerede har plantet med ny skov; Digterskoven og Klørup Skov. Randers Kommune indgik sidste år et partnerskab med Klimaskovfonden, der skal sætte fart på skovrejsning som klimaløsning i kommunen.

Med Klimaplanen 2050 er det målet, at der frem mod 2050 skal plantes i alt 9.000 hektar ny skov i kommunen - heraf 3.000 inden 2030.

Derfor håber formand for Bæredygtighedsudvalget, Daniel Madié, at flere, der ejer jord inden for kommunegrænsen, vil gøre som Lars Pedersen og søge støtte til ny skov på deres jord.

”Skovrejsning er en af de meget vigtige brikker i kampen for vores klima, og jeg håber, at rigtig mange lodsejere og virksomheder får lyst til at være med og kan se den store værdi, som nye skove skaber – både for dem selv, lokalsamfundet og klimaet.”

Støtte og store sidegevinster

Klimaskovfonden, der giver op til 65.000 kroner per hektar i støtte til skovrejsningsprojekter på mere end 5 hektar, har støttet i alt 144 skovrejsningsprojekter over hele Danmark. Formålet er at rejse skove, der kan binde CO2, men skov er også med til at beskytte drikkevand og vandmiljø og skabe mere natur.

”Når vi bruger naturens egne redskaber til at optage CO2, får vi en masse sidegevinster med. Der kommer mere natur, der kan understøtte biodiversiteten, og når man stopper med at gøde og sprøjte, er det også en gevinst for vandmiljøet og grundvandet. For ejeren har en skov naturligvis stor herlighedsværdi og er samtidig en investering i træ, der kan give et afkast på sigt,” siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.

Der er mulighed for at søge støtte hos Klimaskovfonden fra den 4. november til den 16. december 2024. Man kan finde mere information på klimaskovfonden.dk.

Læs mere om Klimaskovfonden

Fakta

Når træer vokser, indfanger de CO2 og udånder oxygen gennem fotosyntese. Skove er dermed store ”CO2-støvsugere”, fordi de lagrer CO2 i både deres stammer, grene, rødder og løv eller nåle. I Danmark har vi en unik mulighed for langvarig CO2-binding gennem skov, da den danske fredsskovspligt sikrer, at skovarealer ikke kan omlægges til anden drift. Der skal altså altid være skov på arealet, og når træerne er vokset til, fældes de løbende og bruges til tømmer og der plantes nye træer. På den måde opfanger de nye skove, der plantes, CO2 i mange århundreder.

Randers Kommune indgik i 2023 et partnerskab med Klimaskovfonden, som skal sætte skub i skovrejsningen i kommunen.

Klimaskovfonden understøtter Danmarks klimaindsats gennem klimaprojekter over hele landet og bruger naturens egne metoder til at opfange og lagre CO2. Helt konkret støtter fonden projekter, hvor der rejses ny skov og udtages kulstofrige lavbundsarealer, som omdannes til natur- og vådområder. Projekterne finansieres gennem bidrag fra virksomheder og private.