Finansiel Strategi

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

Formålet er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Randers Kommunes finansielle portefølje, dvs. en effektiv håndtering af den langfristede gæld og de likvide midler.

Strategien har endvidere til formål at sikre, at Randers Kommune til enhver tid har det fulde overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens låneportefølje og kassebeholdning.

Det følger heraf, at der skal fastsættes såvel renterisikogrænser og valutarisikogrænser ved lånoptagelse som ved likviditetsanbringelse.

Strategien fastlægger endvidere – i lighed med tidligere - ansvar og beføjelser for administrationen, samt beskriver rapporteringen til det politiske niveau.

I det følgende er der foretaget en opdeling af strategien i følgende afsnit:

• Kompetencer (afsnit 2)
• Rapportering (afsnit 3)
• Passivportefølje (afsnit 4)
• Aktivportefølje (afsnit 5)
• Etiske retningslinjer (afsnit 6).

Beslutningen om optagelse af lån – herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af kommunalbestyrelsen jf. Styrelsesloven § 41 der siger ”Beslutning om optagelse af lån og optagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af kommunalbestyrelsen”. Økonomiudvalget fører tilsyn med, at forvaltningen af kommunens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde.

Byrådet vedtager Randers Kommunes styringspolitik vedrørende låneporteføljen.

Beslutninger om tilpasning af gældsporteføljen skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på kapitalmarkederne i nogle tilfælde ændres markant over kort tid.

Beslutningskompetencen i Randers Kommune er derfor tilrettelagt sådan, at Randers Kommune er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig aktiv styring. Økonomidirektøren bemyndiges derfor til at træffe beslutninger om tilpasninger af gældsporteføljen. Det kan dreje sig om følgende aftaler:

Lånekonvertering

Økonomidirektøren bemyndiges til at godkende konvertering af lån, hvor løbetiden på det nye lån ikke forlænges, og hvor restgælden på det nye lån ikke forøges udover et evt. kurstab i forbindelse med konvertering.

Konvertering kan ske for at omlægge fastforrentede lån til variabel forrentede lån og omvendt. Ligesom der kan konverteres fra DKK til EUR og omvendt. Konvertering kan kun ske indenfor rammerne i nærværende strategi.

Til brug for konvertering kan økonomidirektøren bl.a. anvende de værktøjer, der fremgår af lånebekendtgørelsen - konvertering vil således typisk ske via swaps. En sådan omlægning kan ske uden ændring af bevillingen.

Økonomiudvalget orienteres om enhver konvertering. Det sker i forbindelse med den årlige afrapportering, jf. afsnit 3.

Lånoptagelse

Økonomidirektøren fremsender oplæg vedrørende lånoptagelse til økonomiudvalget og byrådet. Borgmesteren bemyndiges til at træffe beslutning om låntype (serielån/annuitetslån, fast rente/variabel rente, valuta) samt lånets løbetid. Økonomidirektøren bemyndiges til at forestå den endelige lånoptagelse på baggrund af borgmesterens beslutning om låntype samt lånets løbetid.

Rådgivningsaftale

Økonomidirektøren bemyndiges til at indgå aftale om finansiel rådgivning. I forbindelse med udbud vil der ud over prisen blive lagt vægt på erfaring med rådgivning af kommuner.

Hvis kommunen vælger eksterne aktører til at placere den overskydende likviditet, bemyndiges de til selvstændigt at kunne træffe beslutninger om, hvordan kommunens investeringer skal placeres, så længe det sker indenfor strategiens rammer (se afsnittet om aktiver og etiske regler). Det vil derfor være fuldmagtsaftaler, der indgås med porteføljeplejerne - aftalerne benævnes herefter PM-aftaler.

Økonomiudvalget fastsætter investeringsrammer for PM-aftalerne. En gang årligt evalueres disse aftaler. Økonomidirektøren bemyndiges til at opsige eller ændre obligationsbeholdninger og PM-aftaler i løbet af året, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt. Økonomiudvalget vil efterfølgende blive orienteret herom.

Desuden bemyndiges økonomidirektøren til at indgå REPO-aftaler/aftaleindskud i løbet af året.

Formålet med afrapporteringen er at give relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue, således at økonomiudvalget og byrådet løbende modtager information om kommunens finansielle status. Endvidere giver rapporteringen økonomiudvalget og byrådet mulighed for at vurdere hensigtsmæssigheden af kommunens finansielle strategi.

Økonomiudvalget og byrådet modtager årligt en finansrapport vedr. kommunens låneportefølje og formue. Afrapporteringen omfatter som udgangspunkt følgende punkter:

• Generel beskrivelse af udviklingen på de finansielle markeder
• Beskrivelse af årets afkastresultat samt forventningerne til fremtiden
• Afrapportering vedrørende kommunens etiske rammer samt tiltag på området i løbet af året
• Specifik beskrivelse af udviklingen i kommunens langfristede gæld
• Periodens lånoptagelse og låneomlægning
• Anvendelse af finansielle redskaber
• Oversigt over garantier stillet i perioden.

Nærværende styringspolitik er gældende under normale rente- og valutaforhold. Under en eventuel rente-/valutakrise eller lignende begivenhed skal økonomiudvalget underrettes. I sådan en situation orienteres om, hvad der er gjort/agtes gjort for at imødegå krisen.

Randers Kommune indgår aftale med finansiel rådgiver om vejledning i forbindelse med gældspleje. Gældsplejeaftalen vedrører udelukkende den skattefinansierede gæld. Vejledningen vil omfatte rådgivning indenfor såvel valuta- som renterisiko forbundet med den samlede langfristede gæld. Endvidere vil rådgivningen ske indenfor de rammer, som skitseres nedenfor, og som er godkendt af byrådet.

Valutasammensætning

Finansiering dels i DKK og dels i EUR anses for optimal under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med lån i fremmed valuta, og for derved at opnå den lavest mulige effektive låneomkostning.

I skemaet nedenfor er anført de kriterier for valg af finansieringsvaluta, som Randers Kommune skal operere indenfor.

Randers Kommune bør vælge den lavest mulige rente og en valutakursrisiko, som står i forhold til rentebesparelsen. Ved beregning af rentebesparelsen bruges forskellen mellem 6 måneders rente i DKK kaldet CIBOR og den tilsvarende officielt noterede 6 måneders rente i valuta som referencerente.

Danmark står uden for ØMU’en. Danmark har dog indgået en fastkursaftale med ØMU-landene om, at den danske krone kun må svinge marginalt i forhold til euroen. Derfor vurderes det, at kursrisikoen ved lån i EUR er yderst begrænset. For finansiering i EUR gælder, at hvis der er en rentebesparelse på 0,25 % p.a. eller derover imellem 6 måneders CIBOR og 6 måneders EURIBOR, kan maksimalt 50 % af kommunens finansiering være i EUR. Desuden gælder det at EUR/DKK skal handle over centralpariteten, da Danmarks Nationalbank forsøger at holde udsvingsgrænsen på +/- 0,25 % overfor euroen. Dermed kan et eventuelt valutakurstab ikke overstige rentebesparelsen så længe Danmarks Nationalbank kan sikre udsvingsgrænsen.

En kommune må ikke være sluteksponeret i andre valutaer end DKK og EUR, jf. de nye bestemmelser i lånebekendtgørelsen. CHF og andre valutaer kan benyttes som lånevaluta, men der skal ved nye lån swappes over til DKK eller EUR. I praksis betyder dette, at CHF ikke længere kan benyttes som lånevaluta for nye lån. Randers Kommune har ikke længere lån i CHF.

Den samlede finansiering i EUR må på intet tidspunkt overstige 50 % af den samlede låneportefølje. I de tilfælde, hvor rentebesparelsen er under de angivne niveauer, optages som hovedregel ikke valutafinansiering. Beregningerne som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele vedrørende valutafordeling er baseret på den til enhver tid værende restgæld.

Når en låneportefølje indeholder valutafinansiering, eksisterer der en potentiel valutarisiko.

Andelen af valutafinansiering afgøres på baggrund af en vurdering af rentespændet imellem DKK-finansiering og valuta-finansiering set i forhold til valutakursens historiske udsving og fremtidige udvikling.

Randers Kommune indgår aftale med finansiel rådgiver om overvågning af valutakursen. Hvis rentebesparelsen på valutalånene spises op af valutakursændringer, skal det overvejes, om finansieringen skal omlægges til DKK. Disse overvejelser sker i samråd med finansiel rådgiver.

Rentesammensætning

De overordnede rammer for fordelingen imellem fast og variabel rente fremgår af nedenstående tabel.

Den fastforrentede del af låneporteføljen skal som minimum udgøre 30 %.

Den variabelt forrentede del af porteføljen skal som minimum udgøre 0 % og kan maksimalt udgøre 70%.

Ønskes andelen af fastforrentet gæld sænket til under 30 pct. eller den variable andel af gælden øget til over 70 %, skal økonomiudvalget godkende dette.

En rentebinding på under 5 år anses for at være variabel.

Beregningerne, som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele vedrørende rentefordeling, er baseret på den til enhver tid værende restgæld.

Randers Kommunes langfristede gæld baseres på såvel variabel som fast rente. Fordelingen af gælden på variabel og fast rente afhænger af forventningerne til udviklingen i den fremtidige rente. I perioder med forventning om faldende rente, opereres med så stor en andel i variabel rente som muligt, og omvendt i perioder med forventning om stigende renter, hvor der generelt ønskes opereret med en stor andel af porteføljen i fast rente. Endvidere er rentespændet mellem fast og variabelt forrentede lån afgørende for valget mellem fast og variabel rente. Ved stort rentespænd vælges som udgangspunkt en stor andel af variabelt forrentede lån.

Optimeringen af fordelingen mellem fast og variabel rente foregår i samarbejde med finansiel rådgiver. Hensigten med at styre fordelingen mellem variabel og fast rente indenfor ovennævnte ramme er at sikre, at låneporteføljen til stadighed styres med udgangspunkt i en porteføljebetragtning.

Ved ændringer i andelen af fastforrentet gæld, skal det sikres, at der ikke opstår uhensigtsmæssigt store forfald på samme tid.

Ved valg af løbetid for fastrenteperioden skal der indgå flere betragtninger i beslutningen. Hvis kommunen har behov for høj planlægningssikkerhed søges løbetiden gjort lang, hvorimod den under normale omstændigheder ønskes kortere. Samtidig skal der tages hensyn til hvor langt ud i fremtiden kommunen vælger at planlægge. Det endelige valg af fastrenteperiodens løbetid fastlægges slutteligt under hensyn til vurderingen af det aktuelle renteniveau i forhold til den forventede udvikling.

Låneomlægning

Omlægning af låneporteføljen foretages, når Randers Kommune vurderer, at det er hensigtsmæssigt – i samråd med finansiel rådgiver – og når de fastlagte rammer i finansieringsstrategien gør det nødvendigt.

Der kan benyttes finansielle instrumenter til at foretage omlægning af låneporteføljen. Det giver Randers Kommune en større fleksibilitet til at foretage en aktiv styring. Markedet for finansielle instrumenter er præget af høj effektivitet, hvilket bevirker, at låneporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes. I den nye lånebekendtgørelse er der foretaget en stramning i de finansielle instrumenter, som kommunerne må tage i anvendelse. Instrumenterne må således ikke længere indeholde optionselementer. Nedenfor vises en oversigt over de instrumenter, som Randers Kommune kan benytte sig af:

• Renteswap
• Valutaswap
• Valutatermin.

De finansielle instrumenter, som Randers Kommune kan benytte til omlægning af låneporteføljen er valuta- og renteswaps til omlægning af lån fra en valuta til en anden og til omlægning af rentevilkår, fx fra variabel til fast rente.

Yderligere kan der anvendes valutaterminsforretninger til at sikre afdragsbetalingerne på lån i valuta.

Fælles for anvendelsen af de ovennævnte finansielle instrumenter er, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtelse vedrørende kommunens gæld. Bruges af det finansielle instrument skal således kunne henføres til en konkret forpligtelse og vil altid ske i henhold til rammerne fastlagt i lånebekendtgørelsen.

Lånoptagelse

Randers Kommune optager som udgangspunkt lån hos KommuneKredit, som er det for kommunerne billigste finansieringsinstitut på markedet.

Lån optages i henhold til det pågældende års bevilling fra byrådet. For lånoptagelsen gælder tre væsentlige mål:

• Lån hjemtages for at sikre den nødvendige likviditet er på plads.
• Lån optages med løbetid og en afdragsprofil, som opfylder kravene i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., jf. § 10 stk. 1 og 2.
• Lån optages med hensyntagen til den samlede låneportefølje, således at de angivne rammer til enhver tid overholdes.

Jf. gældende love og regler skal kommunen sørge for anbringelse af beholdninger, der ikke skal foreligge kontant. Disse beholdninger kan indsættes i pengeinstitut eller anbringes i visse værdipapirer.

Bankaftale

Med henblik på styring af de daglige bankforretninger indgår kommunen en flerårig aftale med et pengeinstitut efter forudgående tilbudsindhentning. Formålet med tilbudsindhentningen er at sikre bedst mulige vilkår med hensyn til service, renter, gebyrer m.v.

Bankaftalen betyder, at kommunens indeståender på bankkonti i størst muligt omfang samles i dette pengeinstitut.

Repo-beholdning

Kommunen har en beholdning af korte obligationer til at sælge og indgå repo-aftaler med ved månedsskifte, hvis det vurderes at trækningsretten (kommunens kassekredit) vil blive overskredet.

Specielt ved negative markedsrenter, kan det være hensigtsmæssigt at udnytte trækningsretten bl.a. ved at investere i realkreditobligationer med meget kort løbetid, og dermed imødegå en renteudgift på indeståender i banken. Obligationerne kan hen over månedsskiftet kortvarigt udlånes/sælges (repo-aftale) for at imødegå overtræk på kassekreditten.

Investering i værdipapirer

For at maksimere renteindtægter foretages der til stadighed en styring af de likvide midler som sikrer at overskydende likviditet placeres til bedst mulig forrentning. Forvaltningen er derfor bemyndiget til at investere indenfor nedenstående rammer.

Jf. gældende regler kræver investering i visse værdipapirer, herunder f.eks. virksomhedsobligationer, højrenteobligationer og aktier, at investeringen foretages via en investeringsforening, jf. nedenstående tabel:

Investeringsrammer - PM-aftaler

Investeringerne kan foretages via porteføljemanagementsaftaler (PM-aftaler) med forskellige kapitalforvaltere, forudsat at investeringsrammerne efterleves. Investeringsrammerne i Randers Kommune fastlægges som følger:

Note: Varigheden på beholdningen af danske stats- og realkreditobligationer skal ligge inden for intervallet 0-5 år. I varighedsopgørelsen anvendes korrigeret varighed og kontantmidler medregnes i opgørelsen.

I ovenstående rammer er det gjort eksplicit, at kommunens PM-forvaltere kan have midler stående kontant. I forhold til de tidligere definerede rammer, er der herudover foretaget en ændring ift. aktierammen, som er forhøjet fra 25 % til 30 %.

Med sammensætningen af investeringsrammerne ønskes der givet forvalterne fleksibilitet i forhold til at balancere den samlede risiko i porteføljen bedst muligt. Udover ovennævnte investeringsrammer skal forvalterne leve op til Randers Kommunes krav til etisk screening af investeringer jf. afsnittet nedenfor.

Aftaleindskud

I det omfang, det er muligt at opnå en bedre forrentning af bankindeståendet ved at indgå aftaleindskud, udnyttes denne mulighed i de perioder, hvor der er kortvarig overskudslikviditet. Aftaleindskud kan alene indgås i banker, der er udpeget som systemisk vigtige banker.

Modpartsrisiko

Forinden indgåelse af aftaler med pengeinstitutter og lignende foretages modpartsrisikovurdering.

Investeringer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed.

Grundlæggende skal kommunens investeringer overholde almindelige forventninger til etiske krav og minimum hvert halve år skal Randers Kommunes kapitalforvaltere screene investeringerne for selskaber, der overtræder internationale normer, herunder FN-konventioner der beskæftiger sig med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption, våben og miljøbeskyttelse.

Det en forudsætning, at Randers Kommune kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt og underskrevet FN's principper i "UN Principles of Responsible Investment" (UN PRI).

Kapitalforvalteren skal bekræfte over for Randers Kommune, at disse principper er indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdsrutiner. Desuden ønsker Randers Kommune, at kapitalforvalteren i sine investeringsvalg, inddrager i hvor høj grad virksomhederne i porteføljen indarbejder FN's Global Compact principper i deres CSR-politikker.

Randers Kommune kræver endvidere en normbaseret frascreening af sektorer, også kaldet SRI (Social Responsible Investments), når investeringsporteføljen fastlægges. De virksomheder, som Randers Kommune investerer i, må ikke have omsætning inden for følgende sektorer:

• Tobak
• Alkohol
• Pornografi
• Gambling
• Våben (kontroversielle våben, dvs. våben som har alvorlige konsekvenser for civilbefolkninger og kan føre til brud på menneskerettigheder – eksempelvis klyngebomber, antipersonel miner, atomvåben samt biologiske og kemiske våben)
• Kul
• Olie og gas.

Det er en målsætning for Randers Kommune, at virksomheder, der investeres i ikke har nogen omsætning i de ovennævnte sektorer. Af operationelle grunde anerkendes det dog, at visse virksomheder kan have en minimal omsætning inden for de ovennævnte uønskede sektorer. Derfor accepteres der en tærskelværdi på 5 pct. forstået således, at op til 5 pct. af en virksomheds omsætning kan stamme fra de uønskede sektorer. Dette skal dog forstås som en operationel maksimalgrænse, der ikke ønskes udnyttet.

Omkring fossile brændstoffer defineres investeringer således, at det er en målsætning, der ikke investeres i kulproducenter, kulforbrugende virksomheder og olieudvinding.

Randers Kommune prioriterer, at investeringsporteføljen udvælges på basis af en ESG scoremodel (Environment, Social responsibility and Governance), hvilket kommunens kapitalforvaltere opfordres til at bruge. Dermed tilskyndes alle former for virksomheder til at vise og tage et samfundsansvar.

Byrådet vedtog den 7. oktober 2019 at Randers Kommune tilslutter sig "Charter for skattelyfri kommune". Randers Kommune ønsker derfor ikke at investere i virksomheder, der medvirker til skatteunddragelse. Derfor opfordrer Randers Kommune sine kapitalforvaltere til ikke at investere i selskaber, der medvirker til skatteunddragelse. Randers Kommune ønsker således, at kommunens kapitalforvaltere i videst muligt omfang undgår investeringer i de lande, EU definerer som "skattely stater". Herudover forventes det, at Randers Kommunes kapitalforvaltere er bekendt med, og efterlever, EU's og Danmarks sanktionsliste over lande, der ikke må investeres i.

Randers Kommunes investerede midler må ikke administreres af selvstændige kapitalforvaltere, investeringsforeninger og andre lignende selskaber, som benytter, bidrager til eller vejleder om skatteunddragelse.

Randers Kommune har et generelt ønske om at have en ESG ansvarlig og grønnere investeringspolitik. Randers Kommune ønsker at modtage jævnlige afrapporteringer fra kapitalforvalterne, der beskriver og underretter om, hvilke tiltag kapitalforvalteren fortager i forbindelse med Engagement ved ESG screenede virksomheder. Desuden vil Randers Kommune løbende efterspørge afrapportering omkring porteføljers grønne udvikling herunder med særlig vægt på klimabelastning.

Randers Kommune ønsker at understøtte FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Specielt er der i forbindelse med kommunens investeringer fokus på følgende fire verdensmål:

• Verdensmål nummer 8 - Anstændige jobs og økonomiske vækst
• Verdensmål nummer 9 - Industri, innovation og infrastruktur
• Verdensmål nummer 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
• Verdensmål nummer 13 - Klimaindsats.