Cykelrute: Fortidsminder mellem fjordene

Startkoordinater i Google Maps: 56.575777, 9.997027

Runestenene fra slutningen af 900-tallet og begyndelsen af 1000-tallet er de første historiske kilder, hvor vi på skrift kan få et indtryk af vore forfædres bedrifter. Som regel er runeindskrifterne korte og nævner kun navnene på dem, der har rejst stenene og dem, som stenen hædrer. Men Danmarkshistorien begynder længe før runestenene. Fra den tid, vi kalder forhistorisk tid, findes en lang række levn.

Alene i Randers Kommune er der omkring 350 synlige og fredede fortidsminder, først og fremmest gravhøje og stendysser fra stenalderen samt et stort antal gravhøje fra bronzealderen. Fra historisk tid drejer det sig - ud over runestenene - om eksempelvis voldsteder fra middelalderen og gamle kirketomter. Denne tur, der starter og slutter i Hvidsten, fører forbi nogle af de mest spændende fortidsminder i området nord for Randers. Turens længde er 60,8 kilometer.

Hvidsten er først og fremmest kendt for sin kongeligt privilegerede Hvidsten Kro, der stammer tilbage fra 1634. Siden 1884 har kroen været i familien Fiils eje, og den drives i dag af fjerde generation. Kromanden Marius Fiil dannede i 1943 Hvidsten Gruppen, som stod for modtagelsen af nedkastede våben til den danske modstandsbevægelse under den tyske besættelse.

Asferg Kirke er en romansk kirke, der kan dateres til slutningen af vikingetiden ca. år 1080. Byggestilen er angelsaksisk-normannisk og afspejler, at vikingerne har mødt den kristne tro på togter til England og derfra taget kristendommen med til Danmark. Det helt særlige ved Asferg Kirke er, at tårnet er lige så gammelt som resten af kirken. Langt de fleste landsbykirker i Danmark fik ellers først deres tårn i den sene middelalder. Kunstneren Erik Heide har udsmykket Asferg Kirke med moderne kunst både inde og ude. Erik Heide har bl.a. udformet både østvindue, korskranke og alter. På den parklignende kirkegård findes også skulpturer af Erik Heide og Peter Brandes.

For enden af den blinde Ejstrupvej ligger Dandiget, der stammer fra den tidlige jernalder omkring år 0. Diget er op til to meter højt og bevaret over en strækning på ca. 1,2 kilometer. Diget skal have fået navn efter sagnkongen Dan. Det antages, at den såkaldte ”folkevold” engang har markeret grænsen mellem to jernalderkongers riger.

I Vester Tørslev Kirkes våbenhus står en runesten, der dateres til tiden omkring år 1000. Inskriptionen lyder: "Halle rejste denne sten, Lettes søn, efter Asulv, sin broder". Stenen, der blev fundet på en mark ved vejen mellem V. Tørslev og Gettrup i 1870, er en af i alt 30 runesten fundet i trekantområdet mellem Hobro, Randers og Viborg.

Glenstrup Sø er med sine ca. 4,5 kilometers længde den største sø i Nordjylland. Med en dybde på næsten 31 meter er den også en af Danmarks dybeste søer. I slutningen af 1000-tallet grundlagt benediktinermunke et kloster på bakken syd for søen. Nord for Glenstrup Kirke springer den vandrige Mariekilde, som var en helligkilde i middelalderen. Ved kilden afholdtes indtil 1552 et årligt kildemarked, som tiltrak folk fra nær og fjern. Der er fundet to runesten i Glenstrup, hvoraf den ene i dag står i kirkens våbenhus. Ligesom kirken i Asferg stammer den store kirke i Glenstrup fra slutningen af 1000-tallet og har måske været tænkt som benediktinernes klosterkirke.

I årene omkring 980 byggede den danske vikingekonge Harald Blåtand en række cirkelborge efter nøjagtig samme skabelon, nemlig Aggersborg, Trelleborg, Nonnebakken i Odense, Borrering ved Køge samt Fyrkat. Borgens indre diameter er 120 meter, og der var plads til 16 langhuse inden for volden. Volden ses stadig i terrænet, og der er mulighed for at se et rekonstrueret langhus. Tæt ved Fyrkat ligger Vikingecentret, der er indrettet i en rekonstrueret vikingegård.

Tæt ved vejen Hobro-Mariager landevejen ikke langt fra Katbjerg ligger en række grave fra stenalderen. Kongehøj er en 52 meter lang langdysse med to gravkamre, mens Ormhøj er en jættestue med bikammer. Den kendteste grav er jættestuen Jordhøj, og de tre grave stammer alle fra perioden 3.300-3.000 f.Kr. Da arkæologerne i 1890 udgravede Jordhøj, fandt de et helt urørt gravkammer. På gulvet lå tilhuggede planker fra trækister, flintdolke og lerkar, og udgravningen viste, at stenalderfolket evnede at bygge et fuldstændig tæt gravkammer med tørt indeklima.

En gangsti fører til fundamentresterne af Randrup Kirkeruin og grundplanen af en kirke eller et kapel fra 1200-tallet. Der findes stort set ingen oplysninger om kirken - hverken dens opførelse eller hvornår den er blevet nedrevet. Men måske er den blevet overflødig efter Reformationen i 1536.