På tur i Fussingøs udskove

Startkoordinater i Google Maps: 56.458506, 9.821947

Skovene omkring godset Fussingø ligger dels som Indskovene i området omkring Fussing Sø, dels som Udskovene på nordsiden af Nørreådalen. Bøg og eg dominerer i Fussingøskovene, men i Udskovene fra Ålum og vestpå finder man også høje nåletræsbevoksninger med rødgran, douglas- og nordmannsgran.

Flere områder af Ind- og Udskovene har været udlagt som urørt skov i mere end 25 år. Det betyder, at skovens ejer Naturstyrelsen Kronjylland ikke længere driver arealerne for at tjene penge på tømmer og brænde. Træerne får her lov til at stå, til de segner. Og de døde og væltede træer er vigtige levesteder for en række pattedyr, fugle, insekter og andre smådyr.

I skovene ved Fussingø findes en af landets tætteste grævlingebestande. Ja faktisk lever alle Danmarks tre store rovdyr her. Foruden grævlingen også ræven og odderen. Europas mindste hjorteart rådyret holder til i Fussingøs skove.

De mange gamle træer er med til at give området ved Fussingø et spændende dyreliv og tilknytte typiske skovfugle som sortspætte, grønspætte, stor flagspætte, huldue, ugle og et utal af småfugle. Af rovfugle yngler blandt andre musvåge, duehøg og spurvehøg i skovene. Natuglen og den røde glente er her også.

I en statsskov som Fussingø er det rekreative aspekt vægtet lige så højt som hensynet til naturen. Ikke bare har vi som brugere af skoven ret til at bevæge os overalt og på alle tider af døgnet, når bare vi tager hensyn til hinanden og respekterer naturens lige ret det at være der.

Mountainbikeren er tilgodeset med kilometervis af afmærkede og ikke-afmærkede ruter rundt og op og ned omkring de stejle bakketoppe. Fodturisten er ikke ringere stillet med ret til fri bevægelighed såvel som udenfor stierne med ret til at plukke bær og svampe og samle ind ad libitum af kogler og mos til kranse og dekorationer. Vær dog OBS på, at området ikke specielt handicapvenligt, da terrænet er meget kuperet.

Lige nord for Ålum findes i Udskovene et madpakkehus med aktivitetsområde. Her er bålplads og brændeskur, borde, bænke og en lille scene. Til børnene er der anlagt en balancebane, en lille labyrint og et stenlandskab. Et godt sted at pause familieudflugten. Ved madpakkehuset finder man også en kunstrute, hvor lokale kunstnere udstiller deres værker. Nogle af værkerne står der året rundt. Andre kun i en begrænset periode.

Bakkerne, der ligger uden for fredskovsdigerne, er i dag fuldt skovklædte. De lyngklædte bakker blev plantet til omkring 1880. Indtil da var Ålum Bakker lidt af et forlystelsessted for Randers og omegn. Her kom folk for at socialisere og få sig en svingom i pavillonerne.

Det er tilladt at overnatte i telt i skovene, når blot man husker 3-2-1 reglen: 3-2-1. Højst tre personer i hvert telt, maksimum to telte og kun en overnatning på samme sted. Der er også mulighed for at overnatte i et af de to shelters, der findes på engen ned mod Nørreå.

Det var her fra engen, der for mere end hundrede år siden blev udskibet tømmer fra Fussingø til blandt andet Randers. Og nok er pramfarten mest kendt fra Gudenåen i 1800-tallet, men i begyndelsen af 1900-tallet blev der stadig transporteret tømmer på Nørreå.

For at lette udkørslen af tømmer skar man serpentinespor ind i de meget stejle og svært tilgængelige skovbevoksede skråninger. Langs skrænterne mod Nørreå og tilsvarende på Skalså-siden kan vandre ad sporene, der snor sig vandret rundt om bakker og smeltevandskløfter som en slange. Såvel til fods som på cykel et fantastisk spor at nyde det bakkede landskab fra.

Området omkring Fussingø har været beboet siden stenalderen. De første sikre beviser er fra bondestenalderen. Fra denne periode er fundet en masse slebne flintøkser. På en mark ved Svinding, der grænser op til Udskovene, har man desuden fundet en jordfæstegrav fra slutningen af stenalderen for ca. 4.000 år siden. Ved Ålum er fundet spor efter en stenalder-bosættelse, og der er udgravet bygninger, kogestensgruber og keramik fra overgangen mellem stenalderen og ældre bronzealder. I Indskovene finder man desuden mere end 30 gravhøje, og i Udskovene mere end 40 gravhøje, der formentlig også stammer fra bronzealderen.

Langt op mod vores tid var den lette adgang til eng, ager og skov af stor betydning for såvel bønder som adel. I 1100-tallet havde de gamle landsbyer fundet deres nuværende pladser, men befolkningsvæksten og en forbedret landbrugsteknik fik bønderne til at opdyrke ny jord og foretage nye bosættelser.

Der går flere offentlige veje gennem skovene - også enkelte skovveje hvor motorkørsel er tilladt.

Læs mere om Fussingø.