Den bynære kunstrute

En smuk tur omkring centrum af Randers på cirka 2 km.

Den bynære rute starter ved Kulturhuset og går gennem midtbyen til Justesens Plæne og havnen.

Undervejs kan man opleve en række skulpturer i det offentlige rum. Skulpturerne på ruten beretter om byens historie og selvforståelse; fra skulpturen midt på Rådhustorvet af Niels Ebbesen, der i 1340 dræbte den tyske Grev Gert i Randers, til den store Jyske Hingst på Østervold, der fortæller om Randers som hestemarkedernes by.

Undervejs kan man også opleve en række nye værker, der eksperimenterer med skulpturens formsprog; blandt andet Per Arnoldis kulørte malerpinde, der peger på hele byen som et kunstværk.