
Fangst og lagring af CO₂
Folketinget har besluttet, at teknologier til fangst og lagring af CO₂ skal bruges i Danmark til at begrænse udledningen af drivhusgasser. Et stort område mellem Randers og Hobro er udpeget som et muligt CO₂-lager.
Staten har vurderet, at undergrunden i et stort område mellem Randers og Hobro, kan være særligt egnet til at lagre CO2. På den baggrund er forskellige undersøgelser i gang.
Formålet med denne hjemmeside er at skabe en fælles indgang til information fra de aktører, der er involveret i projekterne i Randers Kommune.
Igangværende undersøgelser
På projekternes hjemmesider kan man finde mange flere informationer om undersøgelserne, processen og mulighederne for at få svar på spørgsmål.
Derudover vil de relevante myndigheder også informere fx i forbindelse med lovpligtige offentlige høringer. De involverede myndigheder i projekterne er:
- Energistyrelsen, der blandt andet tildeler efterforskningslicenser til undersøgelse af undergrunden
- Randers Kommune, som blandt andet er myndighed på miljøspørgsmål og eventuel lokalplanlægning som følge af Projekt Greenstore
- Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der blandt andet er myndighed på miljøspørgsmål i forbindelse EVIDA CO2 A/S-projektet.
Direkte information til lodsejere
Ud over den information, man kan finde på hjemmesider, vil berørte lodsejere modtage information direkte, fx via e-boks og i postkassen.
Da projekterne både involverer forskellige aktører og myndigheder, vil berørte lodsejere i området opleve at få informationer og forespørgsler fra flere afsendere.
Få mere at vide om CCS
Fangst og lagring af CO2 - også kaldet Carbon Capture And Storage (CCS) - er en teknologi til at indfange CO2 før det når ud i atmosfæren og i stedet lagre det dybt nede i undergrunden.
Teknologien bliver allerede brugt forskellige steder i verden, og Folketinget har besluttet, at CCS også skal være en del af den danske klimaindsats. Derfor har staten, som ejer undergrunden, udpeget områder med muligt potentiale til at lagre CO2. Et af disse er området mellem Randers og Hobro.
Få mere at vide om CCS på hjemmesiden co2idybden.dk som offentlige og private aktører står bag