Dekorativt

Landskabsstrategier

Randers Kommune har udarbejdet en landskabsstrategi for den østlige del af Nørreådalen. Strategien sætter retningen for udvikling af landskabet med fokus på natur, klima, landbrug, bosætning og friluftsliv.

Landskabsstrategi for Østlige Nørreådal

Strategien bygger på en fælles vision - Liv i landskabet - I 2035 skal området fremstå som et sammenhængende landskab med vådområder, enge og skov, hvor biodiversiteten styrkes, og hvor der er plads til både natur og mennesker.

  • Adgang til landskabet via stier, cykelruter og opholdspladser
  • Mere natur og større sammenhængende områder med fokus på biodiversitet
  • Beskyttelse af særlige værdifulde steder i landskabet
  • Mulighed for naturvenlig landbrugsdrift og afgræsning
  • Etablering af lavbundsprojekter hvor det giver mening
  • Nye bosætningsmuligheder

Strategien er udviklet af Randers Kommune og Københavns Universitet i samarbejde med lokale borgere, lodsejere og interesseorganisationer og er et oplæg til en ramme for fremtidige muligheder i området.