Kampagne: Tak fordi du samler op
Vi hylder de hundeluftere, der hver dag husker at samle hundelorten op. Støt kampagnen og signaler til forbipasserende hundeluftere at de må smide hundelorten i din affaldsspand med det nye klistermærke.
Er der noget værre end følelsen af at synke ned i en brun, fedtet og ildelugtende masse? Væmmelsen og chokket af at træde i en efterladt hundelort? Heldigvis samler rigtig mange hundeluftere op efter sig, men vi ser stadig efterladte hundelorte rundt omkring i by-, park- og naturmiljø, det vil vi gerne ændre.
I samarbejde med hundeforeninger, dyrlæger og dyrehandlere skal denne kampagne, opfordre hundeejere til at tage ansvar for at samle hundelorten op og smide den i skraldespanden. Kampagnen sætter ord på normer og regler inden for hundeluftning for at skabe en positiv samtale og debat om udfordringerne.
Tak fordi du bruger skraldespanden
Vi fremhæver og hylder de gode eksempler. Se med da vi overraskede en hundelufter med bobler og konfetti på Rådhustorvet.
Tak fordi du samler op
Vi fremhæver og hylder de gode eksempler. Se med da vi overraskede en hundelufter med bobler og konfetti ved Den Blå Bro.
Hjælp hundelufterne med det nye klistermærke
Hjælp hundelufterne ved at sætte det nye klistermærke på din affaldsspand og signaler til dem, at de må smide deres hundelortepose i.
Alle interesserede kan hente klistermærket hos:
Dyrlæger:
- Randers Dyrehospital
- Dyreklinikken Solsikke
- Vorup Dyrehospital
- Dyrlægehuset Randers
- Langå Dyrehospital
- Hornbæk Dyrehospital
- Hvidsten Dyrehospital.
Dyrebutikker:
- Maxi Zoo Randers Nord
- Maxi Zoo Paderup
- Plantorama
- Land & Fritid Randers.
Øvrige:
- Receptionen Randers Kommune, Laksetorvet
- Kundecenteret Randers Kommune, Odinsgade 7
- Coton Randers
- Kristrup Døgner
- Kristrup Sognegård.
Kampagnen støttes af
- DCH Nørhald
- DCH Randers
- Randers Agility
- Schæferhundeklubben
- Dansk Kennel Klub Randers
- Randers Rottweilerklub.