Vi tager godt imod dig

Med fællesskabet Kulturkammerater byder vi nytilflyttere velkommen i kommunen. Er du ikke kommet til Randers endnu kan du altid få råd og vejleding hos vores bosætningskoordinator.

På opdagelse i kulturen med andre tilflyttere

Kulturkammerater er et tilbud til alle, der er flyttet til kommunen inden for det sidste halvandet år.  Ved en række arrangementer kan tilflyttere både lære hinanden at kende og gå på opdagelse i kommunens kulturelle skattekammer. I løbet af året inviterer vi dig og andre nye tilflyttere med ind i nye fællesskaber, så du får den bedste start på livet i Randers.

Historisk byvandring & fællesspisning i Kulturhuset

Vil du lære din by bedre at kende? Randers rummer en lang og spændende historie, som stadig kan opleves i byens gader, bygninger og skulpturer. På denne byvandring tager Tina Knudsen Jensen fra Stadsarkivet dig med på en rejse gennem tiden – fra middelalderens volde og klostre til de magtfulde Randers-købmænd, rådhusets flytning i 1930 og fortællingen om Danmarks ældste gågade.

Undervejs får du også historien om den mystiske luge i Storegade, der aldrig må lukkes, og mange andre små og store fortællinger fra byens liv. Ruten er ca. to kilometer gennem det centrale Randers. Efter byvandringen samles vi til fællesspisning i Kulturcaféen, hvor borgmester Torben Hansen byder velkommen til Randers, og hvor der er god tid til at møde andre nye borgere i uformelle og hyggelige rammer.

Program, 2. oktober,  kl. 16.30-19: 

Kl. 16.30 – Velkomst foran indgangen til Kulturhuset
Kl. 16.40 – Byvandring ved Tina Knudsen Jensen, Stadsarkivet
Kl. 18.00 – Velkommen til Randers ved borgmester Torben Hansen
Kl. 18.10 – Fællesspisning i Kulturcaféen, Kulturhuset

Pris: 50 kr.
Mødested: Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900, Randers C
Tilmeldingsfrist:
29. september eller så længe lager haves.  

Køb billet via Randers Biblioteks billetsystem:

Flere arrangementer

Julefrokost på Randers Teater 
16. december gentager vi succesen og inviter til årets jule-familieforestilling på Randers Teater.  Oplev "Juleevangeliet – the musical", der er skrevet af Sigurd Barrett. Der er fællesspisning og julehygge.  Information om billetkøb vil blive oplyst senere efterhånden som vi nærmere os arrangementet. 

Vil du vide mere om Kulturkammerater er du velkommen til at kontakte os på mailen velkommen@randers.dk

'Kulturkammerater' er skabt i samarbejde med Aarhus Kommune og Viborg Kommune for at skabe fællesskabsorienterede kulturaktiviteter for nye tilflyttere, og Region Midtjyllands Kulturudviklingspulje har støttet projektet økonomisk.

Vores bosætningskoordinator er klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål om at flytte til Randers og omegn?

Noget af det vigtigste, når man overvejer at flytte, er at finde ud af lidt mere om et område. Måske har du siddet med en passer og fundet ud af, at Randers ligger ret godt for at nå mange tusinde arbejdspladser og karrieremuligheder. Måske ved du allerede, at vores natur- og kulturtilbud er rigtig gode.

Der melder sig ofte en masse spørgsmål når man går med flyttedrømme. Hvilke byer og lokalområder passer til mine behov og interesser? Hvor kan mine børn gå i skole? Hvordan ser mine karrieremuligheder ud? Hvor ligger den lokale fodboldklub eller det inspirerende kontorfællesskab?

Har du spørgsmål, så kontakt: