Radikalisering og negativ social kontrol

Radikalisering er en proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer handlinger baseret på ekstremistisk ideologi. Personen ændrer sig fra at være almindelig til at sympatisere med eller deltage i ekstremistiske miljøer.

Faresignalerne er:

• Isolation og distancering: Trækker sig fra tidligere sociale relationer og isolerer sig.
• Adfærdsændringer: Markante ændringer i holdninger, fx til at omfavne ekstremistiske synspunkter.
• Deltagelse i ekstremistiske miljøer: Opsøgning af litteratur, online indhold eller sociale grupper med voldelige budskaber.
• Totalitære symboler og påklædning: Brug af symboler, tøj eller tilbehør, der signalerer tilknytning til ekstremistiske ideologier.
• Hate speech og intolerance: Aktiv spredning af hadefulde budskaber og udtryk for intolerance eller vold.

Ekstremisme beskriver personer eller grupper, der bruger eller legitimerer vold og ulovlige handlinger på grund af utilfredshed med samfundet.

Ekstremisme kan relateres til emner som migration, klima og kønsidentiteter og bruges som begrundelse for vold eller kriminalitet.

Faresignalerne er:

• Adfærd med vold: Deltagelse i voldelige handlinger, støtte til ekstremistiske grupper eller personer.
• Fokus på en ekstremistisk ideologi eller sag: Overdreven interesse i emner eller personer relateret til ekstremistisk ideologi.
• Socialt pres og prædikende adfærd: Presser andre til at følge ekstremistiske holdninger og dømme eller moraliserende tale.
• Hate speech og intolerance: Aktiv spredning af hadefulde budskaber og udtryk for intolerance eller vold.

Negativ social kontrol sker, når nogen begrænser andres frihed og valg, fx i forhold til socialt liv, fritid, seksualitet, uddannelse eller job. 

Faresignalerne er:

• Overvågning og kontrol: Begrænsninger i adgang til computer, telefon og sociale medier.
• Kontrol af påklædning: Krav om at klæde sig i henhold til specifikke regler.
• Social isolation: Ingen adgang til sociale aktiviteter eller fritidsaktiviteter uden for familien.
• Tvang og pres: Krav om at følge bestemte kulturelle eller religiøse normer, fx valg af ægtefælle eller påklædning.
• Begrænsninger på arbejde og uddannelse: Familiemedlemmer bestemmer deltagelse i arbejdsmarked eller uddannelse.
• Fravær: Hyppige udeblivelser fra sprogskole, arbejde eller praktik.
• Økonomisk kontrol: Ingen eksklusiv adgang til MitID eller bankkonti.
• Overvågning og pres: Ægtefælle eller familie kontrollerer sociale aktiviteter og tjekker mobil og sociale medier.

Æresrelaterede konflikter opstår, når en familie mener, at et medlem har skadet familiens ære. Konflikterne er ofte knyttet til kontrol over den unges seksualitet og valg, fx at have en kæreste eller vælge en ægtefælle mod familiens ønske. Æreskodekset er ikke knyttet til en bestemt religion eller kultur.

Faresignalerne er:

• Familiekontrol: Trusler om genopdragelsesrejser, tvangsægteskab eller jomfrutjek.
• Vold og trusler: Risiko for fysisk vold eller følelsesmæssig afpresning.
• Isolation: Personen isoleres fra omverdenen eller holdes under strenge restriktioner.
• Genopdragelsesrejser: Trusler om eller gennemførelse af rejser med det formål at genopdrage.
• Tvangsægteskab: Pålagt ægteskab uden samtykke.
• Kontrol af seksualitet: Krav om at opretholde forestillinger om mødom eller udføre jomfrutjek.